Hvor er sofastykkerne?

Afgangsudstillingen EXIT i København opfylder ikke forventningen om at vise det næste nye.

Søren Thilo Funder: Medium (Mathieu Delarue) , 2008. Still fra videoinstallation. Foto: Anders Sune Berg
Medium er et dobbelt videoværk, hvor, historien og det institutionelle konfronteres med stor styrke og gennemført visualitet.

Afgangsudstillingen EXIT i København opfylder ikke forventningen om at vise det næste nye.


info

I forbindelse med EXIT 08 er der blevet produceret en avis med titlen: Internationalistisk Ideale. Den indeholder samtaler mellem og interviews med dimittender, kunsthistorikere, kuratorer, en galleriejer og museumsdirektøren fra Louisiana. En avis, der kan anbefales til en videre indføring i kunstens historiske opgør med sin egne begrænsninger.

Det er afgangstid for det næste hold af dimittender fra Det Kongelige Danske Kunstakademi og forventningen om at se pejlinger for samtidskunstens næste skridt er en stor del af spændingen bag denne københavnerbegivenhed. Og spændingen udløses. Ikke i kraft af at være det næste nye, men i kraft af at kunstnernes værker ikke udtaler én stærk tendens, men mange stærke. Det er kunst, der engagerer sig, og kommenterer på feltet og begreberne udenfor kunsten. Derved understreges kunstens rolle som udfordrende kommunikator af samtiden.

Formidlingen af det komplekse
EXIT-udstillingerne lider ofte af en vis anarkisme i præsentationen, men i år er der plads, tanke bag og antrit til god, anderledes formidling. Desværre lider formidlingen til tider af akademisme og ender nogle steder med at komplicere de komplekse og mangetydige praksisser, værker og tematikker i udstillingen.

Behandlingen af samtiden
Her vil blikket dvæle ved de værker, som viser særlig styrke i behandlingen af samtiden og som formår med integritet og skarphed at forholde sig til samtidens begreber om det sociale, erindringen og overskridelsen i kunsten. Disse begreber udgør udstillingens tre tematikker, der angribes med maling, lys, video, installationer, offentlige projekter og aktioner.

Theis Wendt: Untitled Scenario, 2008. Foto: Anders Sune BergWendt har skabt et kontorlandskab, hvor kontorets blinde repetition og hverdagskedsomhed får en kulørt plastickugle lige i fjæset.
Theis Wendt: Untitled Scenario, 2008. Foto: Anders Sune Berg
Wendt har skabt et kontorlandskab, hvor kontorets blinde repetition og hverdagskedsomhed får en kulørt plastickugle lige i fjæset.

En dag på kontoret
Indenfor den socialt bevidste gruppe af værker er der flere friske indslag, men især Theis Wendts socialt orienterede totalinstallation bør nævnes. Her reflekterer han som formgiver over samtidens kontorlandskaber som socialt rum, hvor han har taget skridtet fuldt ud som en anden indretningskonsulent og indretter et kulørt, hovedspringsindbydende boldrum, der ved sin satiriske leg sætter refleksionen over design, hverdag, stress og frihedstrang i gang.

Fortiden i nuet
I refleksionen over historiens indlejring i nuet er særligt de forholdsvis få malerier en særlig ramme for en nyfortolkning af det historiske. Men erindringen som fænomen har særlig vægt i Honey Biba Beckerlee og Søren Thilo Funders videoværker og Stefan Pedersens dokumentariske udfoldelse af en gruppe psykologistuderende fra 70’erne og deres studietur til Maos Kina. Her problematiseres erindringens konfrontation med nuet på bedste vis.

Jeanette Hillig: 4 1/2 l. Springfield , 2008. Foto: Anders Sune BergHilligs nyfortolkning af readymade-genren spiller både på kunstens længsel efter at overskride sig selv og relationen til kunstens historie.
Jeanette Hillig: 4 1/2 l. Springfield , 2008. Foto: Anders Sune Berg
Hilligs nyfortolkning af readymade-genren spiller både på kunstens længsel efter at overskride sig selv og relationen til kunstens historie.

En svær traver
At samtidskunsten ynder at udfordre sin egen ramme og begreb er ikke nyt – det er nærmere et grundlag for samtidskunsten og for EXIT 08. Der spilles åbenlyst på det historiske ved denne overskridelse. Emil Westman Hertzs kultiske selviscenesættelse som kunstnerfigur med tilhørende sarkofag, Jeanette Hilligs nyfortolkning af readymade-kunsten og Martin Falle Andersens videotransmitterede atelier (bygget op i stærekasse-format) fyldt med kunstnerens personlige noter, er bare nogle af de forfriskende.

Kunst uden afkast
Kvaliteten er generelt høj på dette års EXIT, men nogle falder igennem og ved siden af. For imellem tematikkens tre spor sker der uventede ting, som ikke rammer det tematiske spor. Og det er godt, for det ville være uhyre kedsommeligt, hvis man kuratorisk kunne skabe god sammenhæng mellem samtidskunstens felt af nye repræsentanter. De vil tydeligvis en kunst, som har et andet mål end at passe ind og lange sofastykker over disken.


Fakta

Udstilling

EXIT 08

17 maj 2008 6 jul 2008

Honey Biba Beckerlee, Greta Christensen, Katrine Dirckinck-Holmfeld, Martin Falle, Esben Nordahn Frederiksen, Søren Thilo Funder, Emil Lykkegård Hansen, Emil Westman Hertz, Jeanette Hillig, Marie Kølbæk Iversen, Morten Ernlund Jørgensen, Martha Kramær, Lene Barnkob Kaas, Marie Søndergaard Lolk, Tijana Miskovic, Stefan Pedersen, Jonas Pihl, Ersan Sarac, Birgitte Støvring, Camilla Thorup, Lars Tygesen, Agnete Vinkler, Theis Wendt, Nina Wengel

Kunstforeningen GL STRAND Se kort og tider

Fakta

EXIT finder sted for 12. gang på Gl.Strand, og er en levende show case for det sidste nye kuld af dimittender fra Det Kongelige Danske Kunstakademi. I år tæller udstillingen værker af 24 nyudklækkede kunstnere. Tre temaer trækker en rød tråd gennem EXIT 08: Erindring, kunst som social bevidsthed og længslen efter at bryde kunstens traditionelle rammer. Temaerne er genstand for tre arrangementer i løbet af udstillingen, hvor kunstnerne vil fortælle om deres praksis og overvejelserne bag. Udstillingen er kurateret af Mads Damsbo.