Intuition som værktøj

I det højloftede rum, blandt metalværkstedets mange maskinerog med en projektoroplyst væg som baggrund, startede Claire Barclay denne ArtistTalk på Statens Værksteder for Kunst. Med billedeksempler fra værker huntidligere har skabt, fik de fremmødte denne aften et indblik i, hvilke tankerder optager kunstneren i hendes arbejde. Og vel at mærke midt i processen.

Når omgivelserne former værket
Derfor var det også en projektor og ikke skulpturinstallationerunder opførelse, der mødte publikum denne aften. Barclaysinstallationer er nemlig stedsspecifikke og bliver altid først færdiggjorte i udstillingsrummet i samspil og udvekslingmed stedets betingelser.

”Der er aldrig så meget at se med mit arbejde, før det bliver færdiggjort påstedet. Jeg kan ikke undgå at lade udstillingsstedet få indflydelse på de ting,som jeg skaber, og det er derfor jeg er forbeholden med at gøre tingene helt færdigeher i værkstedet.”

En stol? – en skulptur?
Barclay præsenterede tilgengæld et indblik i de temaer, derdanner baggrund for hendes installationer, som ofte bevæger sig i et form for mellemrum.

Ved at bruge materialer vi kender fra designverdenen såsom træ, metal,tekstiler og keramik, leger Barclays installationer med vores fornemmelse forting og materialer. Ved første øjekast minder installationernes objekter omgenstande, vi kender fra hverdagen for eksempel en stol, en bænk, en skål. Ogalligevel er det ikke rigtig muligt at tilknytte en klar funktion til dem.

”Mine værker er altid relateret til funktion og måden hvorpåvi læser ting ud fra vores erfaring med materialer, form og genkendelighed.Noget ligner måske en stol, fordi det er lavet ud fra de samme formgivninger ogmaterialer. Men det fungerer ikke som en stol.”

At bruge materialer på ukonventionel vis er Barclays måde at sættespørgsmålstegn ved de objekter, vi omgiver os med i hverdagen og har etkropsligt forhold til.

Intuition født aferfaring
Men når man arbejder med objekter som er ment til at vække en genkendelighedhos beskueren, hvordan undgår man så, at genstandene bliver for genkendelige,for repræsentative, for meget design?

”For mig er det en slags mavefornemmelse der fortæller mig,hvornår noget begynder at blive for genkendeligt. Det er en slags indbygget intuitivviden, som er skabt af erfaring med tingene. Hvis et objekt bliver for refererendetil en specifik ting, bliver jeg nødt til at træde et skridt tilbage.”

Skabte objekter fremfor readymades
Ved at lave genstandene selv i stedet for at bruge fundne objekter, skaber Barclayhybride objekter, som netop er løsrevet fra specifikke kontekster og som står frit isig selv.

På den måde får beskueren mulighed for at fabulere over Barclays objekter ogderes mulige funktioner, i stedet for at læse dem som kommentarer til andresammenhænge.

Tegninger med stof og stativer
Efter introduktionen bliver publikum vist ovenpåtil tekstilværkstedet, hvor objekterne som skal bruges til installationen påSkulpturi.dk, står.

Bredt ud på et flere meter langt tekstiltrykkerbord ligger sorte og hudfarvede stofstykker,der er blevet printet med sorte figurer i forskellige mønstre. Ved siden af bordetstår to sortmalede metalobjekter, der minder om specialdesignede tøjstativer.

’Rekvisitterne’ til installationen er altså klar, men Barclay forklarer, at hunendnu ikke ved bestemt, hvordan de forskellige elementer kommer til at interagerei det færdige værk.

”Jeg kommer måske til at trævle stofstykkerne op, eller laveborter ud af dem, det er jeg ikke helt sikker på endnu. Jeg har en ide om, atstoffet måske kommer til at være ’fanget’ i metalkonstruktionerne, men jeg erikke helt sikker endnu.”

Mavefornemmelser
”Jeg er meget inspireret af ideen om at give slip på alle ens tanker.Slutresultatet for et værk handler tit om bare at gøre det uden at tænke,”forklarer Barclay om den sidste del af arbejdsprocessen, hvor de forskelligeelementer skal sættes sammen i installationen.

”Der ligger mange forsøg og en stor mængde redigering i tilblivelsen. Der er altid nogetder føles forkert, for sikkert eller simpelthen for kedeligt, så jeg prøver migfrem indtil der er noget som ’virker’. Jeg har erfaret, at det ofte er de ting,som jeg har været mest bekymret over eller nervøs for, som i længden viser sigat være det mest interessante ved installationerne.”

Igen er det en intuitiv eksperimenteren med objekterne ogrummet, der er kernen i Barclays arbejdsproces. Denne aftens Artist Talk bødaltså på et intuitivt blik på den en kunstneriske arbejdsproces, hvormavefornemmelse i lige så høj grad er et værktøj som alle værkstedets maskiner.