Kan det feministiske projekt både leve i fortiden og i fremtiden?

A Feminist Culture Reader er noget af en omfattende og forgrenet sag. En traditionel reader som et tekstkompendium om et givent emne, er det eneste, der ikke er tale om. I stedet omfatter titlen en gruppeudstilling, en soloudstilling, en præsentation af arkivmateriale, filmfremvisninger og foredrag.

Den bagvedliggende ambition er heller ikke lille: at undersøge den feministiske tænknings store indflydelse på generationer af billedkunstnere, nationalt som internationalt, med følgende indblik i eksistens, køn og traume som et ”bud på det feministiske projekt anno 2015”.

Stof nok til en stor museumspræstation, og spørgsmålet melder sig straks, om de små rum og enkelte montrer kan rumme projektet?

Vintage Wilke
Man må ind på Danmarks Kunstbibliotek på Charlottenborg for at se det historiske afsæt i delen A Feminist Reader: Hannah Wilke. Det er en præsentation af materiale relateret til den amerikanske kunstner Hannah Wilke (1940-1993). Som feministisk engageret kunstner eksperimentende i diverse genrer er Wilke skrevet ind i kunsthistorien som en pioner i at synliggøre det usynlige køn.

Kunstner og kurator Peter Brandt har igennem mange år været særligt optaget af Wilkes virke og oparbejdet en samling af bøger, kataloger og dele af værker (Wilke kendes mest for ikke-faste værkformater som sine berømte tyggegummiformer og performances). Denne samling fremvises i et par montrer, iscenesat af de yngre kunstnere Selini Halvadaki og Annarosa Krøyer Holm.

Det synes passende at vise materialet i Kunstbibliotekets kontekst, hvor det jo handler om at læse af fortiden. Sagen er bare, at man i de lukkede montrer ikke kan læse meget i materialet, som fremstår lidt lukket og statisk. Den lille præsentation fungerer fint nok som eksempel på en kunstners interesse i en forgængers værk, men mangler at kunne inkludere såvel novicen som nørden, der gerne vil bladre i materialerne.

Fortolkninger af feminisme
I Danske Grafikeres Hus findes gruppeudstillingen A Feminist Culture Reader med bridrag af en lang række kunstnere fra ind- og udland. Også her mødes forskellige tider og generationer og absolut forskellige udgaver af feminisme i udtryk og form.

Et dystert præg af kvindelige kunstneres sværere vilkår anslås i et stort sort-hvidt foto af en hængt person. Det er et værk fra Claudia Reinhardts serie af ”portrætter” af kvindelige kunstnere, der har begået selvmord. Her er det den britiske drama-forfatter Sarah Kane (1971-1989).

Virginia Woolf kunne som bekendt have indgået i denne portrætserie. Hun bringes på lidt mere spilfuld måde ind i eftertiden i Kajsa Dahlbergs Ett eget rum/Tusen bibliotek. En indbundet bog ser i første omgang ud til at være Woolfs klassiker A Room of One’s Own på svensk fra serien Tusen Bibliotek. Siderne viser sig dog at være et grundigt understreget og kommenteret eksemplar, hvor samtlige sider er gengivet og trykt med disse personlige markeringer som spor af involveret læsning.

Feminisme i tryk og udtryk
Andre værker kræver mere læsning som Tomas Lagermann Lundmes samling af tekster præsenteret som ”Mit feministiske arkiv”. De underholdende bidder fortæller om opvæksten på Amager i de sorte firsere med fokus på køn og identitet. Ligesom Line Skywalker Karlströms teksttunge plakatværk kunne en mere indbydende præsentation gavne, selv i en reader-udstilling.

Disse ”læse-værker” modsvares dog af mere billedlige bidrag, som af Dorte Jelstrup og Ester Fleckner, hvor den feministiske ladning skal søges udtrykt i materiale og formsprog.

En videoafdeling af udstillingen fremstår noget prosaisk sat op, hvor tre længere video-baserede værker vises på en computerskærm. Blandt andet vises her et ældre portræt af den britiske kunstner Jo Spence, igen som en sammenføring af stemmer fra før og nu. Som yderligere tilknytning til den feministiske pionertid i 1970’erne vises i forbindelse med udstillingen Laura Cottinghams film NOT FOR SALE: Feminism and Art during the 1970s på Statens Museum for Kunst.

Ambitionerne er altså høje i dette rum, der vil etablere en dialog mellem fortid og nutidens forskellige udtryk. Visse referencer forbliver lidt indforståede, hvis man ikke er bekendt med de fremdragne foregangsskikkelser. Med tema og værkmængde in mente kunne denne udstilling godt have udfyldt et kunsthals eller museumsrum med et relevant og levende indhold.

Solo-show med i pakken
I Grafikernes Hus bidrager kurator Peter Brandt med soloudstillingen Nijinsky Notes på 1. sal.

Udenfor den direkte feministiske tradition, som resten af udstillingen omhandler, tages der her udgangspunkt i den russiske balletdanser Vaslav Nijinsky (1890-1950) og dennes maniske dagbogsnoter, som angiveligt skulle være et ekstraordinært udtryk for psykotisk tilstand såvel som menneskelig erkendelse. I værket, der mest direkte omhandler dette forlæg, skrives en lang række fragmentariske ord på stykker af stof. Det giver antydning af, hvad der kunne være i spil i Nijinskys noter, men ikke fuldt forståeligt eller fængende.

Så er fotoserien af kunstneren under ballet-øvelse Rehersal (Sacre de Printemps) en mere forståelig bearbejdelse af koreografen Nijinsky som historisk inspiration. Denne serie præsenteres smukt i en gul og sort unikaindbinding. Generelt er mødet mellem det konventionelt ”smukke” og ”grimme” i krop og kunst et synligt tema i Brandts udstilling, der lykkes i sin helhed, trods et let indforstået præg i den centrale Nijinsky-reference.

Feministisk fortid og fremtid
Der er en del at komme efter i det ambitiøse og ret interessante projekt, der får etableret en sammenhæng mellem fortid og nutid. Det er et åbent spørgsmål om hvorledes køn og identitet er stillet i dag og hvor langt bevægelsen fra en undertrykkende fortids arv er nået.

Ikke hele vejen, er en klar grundtone i A Feminisist Culture Reader.