Peter Brandt
Et gennemgående træk i Peter Brandts oevre, er arbejdet med repræsentationen af køn og maskulinitet med udgangspunkt i kunstnerens personlige erfaringer.
Brandt benytter feministiske strategier som brug af egen krop, og kønstematikken sættes i spil gennem inddragelse af teoretiske tekster og referencer til andre kunstnere, hvorved komplekse betydningslag opstår.
Peter Brandt refererer ofte til andre kunstnere i sine værker og skaber dermed en dynamik mellem egne værker og kunsthistorien.
Hos Brandt er den muskuløse nøgne mandekrop i bevægelse i fald eller spring, og pistolen klar i hånden. Volden sitrer som den næste bevægelse, der ikke er med på billederne, men den bløde penis er en påmindelse om, at manden også er kønnet og sårbar, og at volden kan vendes mod den maskuline krop, som derved fremstår som dobbelttydig.
