Kunsten i mellemrummet
Kunsten italesætter problemer på en anderledes måde, ved at kile sig ind i et område, hvor vi ikke forventer den.
Kunsten italesætter problemer på en anderledes måde, ved at kile sig ind i et område, hvor vi ikke forventer den.
info
Modereret af KUNSTEN.NU v. Matthias Hvass Borello
Sådan betegner kurator ChristianSkovbjerg Jensen den kunst, vi uventet kan møde i det offentlige rum og som er til debat under dette års ART COPENHAGEN under titlen Vores Kunst?.
Gennem desidste seks år, har han været med til at få kunsten ud i offentligheden ogsærligt i samfundets yderområder, både i det udskældte ”Udkantsdanmark” medkunstfestivalen TUMULT og i sociale randområder såsom Mjølnerparken medprojektet SID NED!
”Man har muligheden for at være meget gavmild med kunst i bybilledet, og nå udtil nogle mennesker, som måske ikke kommer så meget på museum,” mener SkovbjergJensen.
Ligesom på museer, hvor kunsten først udfylder hele sit potentiale, nårbeskuerne møder den, opstår det spændende ved kunsten i det offentlige rum ogsåførst, når folk møder værkerne.
I Skovbjerg Jensens øjne, handler det ligesommeget om beskuerne som om værkerne selv – i det offentlige rum måske endda mereom beskuerne. For her møder kunsten en række mennesker som ikke selv har opsøgtkunsten. Her skal kunsten fungere og leve side om side med befolkningen ogkonkurrere med de mange andre indtryk.
Tættere dialog
”Det tiltalte mig, at man kunne rykke udmed kunsten og sige til publikum: ”Værsgo, hvad siger du til det?” På en elleranden måde synes jeg, at man er i tættere dialog med samfundet i en bredereforstand, end hvis man skulle holde sig til et hus og hive folk ind i huset,”forklarer han.
Netop den måde, som publikumforholder sig til kunsten på gaden, marken eller pladsen, er noget somkuratoren er optaget af.
”Det er interessant at se,hvordan folk stopper op og reagerer på kunst i offentlige rum, for det er sværtat forudsige,” fortæller Skovbjerg Jensen.
Borgerinddragendekunst
Sammeambitioner om at få kunsten ud til folket gemmer sig bag projektet Vores Kunst – et storstiletformidlingsinitiativ, søsat af DR, Statens Kunstråd og Statens Kunstfond, ogsom handler om at få tre nye kunstværker ud i det danske, offentlige rum.
”Nårman skaber nye værker, så producerer man samtidig også ny historie,” forklarerCharlotte Bagger Brandt, en af eksperterne fra Vores Kunst:
”Istedet for at vente på historien, så skaber man den. En lokalitet kan forandresfra et ikke-sted til at blive en vej mod ‘noget’, eller til at blive ‘noget’ isig selv. Man definerer pludselig noget. Det er en slags symbolsk tilegnelse,om det så er af ens by, fortov eller plads.”
På DRs hjemmeside har disse ord mødt debesøgende:
”Danmark får snart tre nye kunstværkerfinansieret af Statens Kunstfond, men hvor skal de være, og hvem skal skabedem? Det kan DU være med til at bestemme!”
Kunst og lokalbefolkning
Det nye ved projektet Vores Kunst er netop ”DU” og ”Vores” – det ernemlig danskerne selv, der har skullet foreslå og argumentere for de tresteder.
Som de tre kunsteksperter, der harudvalgt blandt mere end 1200 forslag, har Statens Kunstfond udpeget CharlotteBagger Brandt, Peter Kirkhoff Eriksen og Marie Nipper. For dem viser projektet,at mange folk har en stor interesse i at få kunst ud til deres nærmiljø. VoresKunst handler i virkeligheden heller ikke bare om værkerne, eller stedetdet er placeret.
”Jegtror, at tiden er moden til nye fællesskaber,” påpeger Bagger Brandt. ”Kunstenkan pege på nogle nye fællesskaber eller en kreativ proces, som mange af de hersteder har brug for. Det handler om kunsten, men det handler også om processenog om, hvordan man kan indgå i fællesskab med sin nabo om noget andet end ensalmindelige dagligdag og det kommercielle liv,” siger hun.
Hjælptil selvhjælp
For at åbne op for muligheden om for flere kunstprojekter i det offentlige rum,er kurator Christian Skovbjerg Jensen i gang med at formulere en fleksibelplatform, hvorfra man kan udtænke og eksperimentere med, hvordan man kan fremmeog afprøve kunstens potentialer i offentligheden.
”Der er rigtig mange der arbejder med offentlig kunst i dag, men der mangler etsted, hvor man kan henvende sig med små som store ideer og projekter. Enplatform, der udelukkende arbejder med kunst i offentlige rum og medier, og somselv har ideer og ambitioner om, hvilke typer projekter man kan skabe ioffentlige rum i dag. Et sted, hvor både kunstmuseer og byfornyelseskyndige,arkitekter, kommuner, staten, firmaer osv. kan arbejde sammen.”
Også projektet Vores Kunst harskabt et ønske om at sætte flere kunstprojekter i det offentlige rum i gang.Klikker man sig vej ind på Vores Kunst på DRs hjemmeside, finder man enmasse vejledning til, hvordan man kan søge om støtte til at få kunst ud der,hvor man bor. En slags hjælp til selvhjælp.
Fakta
Debat
Vores Kunst?
17 sep 2011 17 sep 2011
Merete Paarup, Kaspar Bonnén, Charlotte Bagger Brandt, Christian Skovbjerg Jensen, John Kørner
Art Copenhagen Se kort og tider
Fakta
LØRDAG 17. SEP. 14.00-15.00 DEBAT: Vores Kunst? Charlotte Bagger Brandt (kurator og ejer af Råderum – mobilt kontor for samtidskunst og kunstekspert for ”Vores Kunst”), Kaspar Bonnén (deltagende billedkunstner i ”Vores Kunst”) og Merete Paarup (ildsjæl, ”Vores Kunst”) Når kunsten opererer uden for kunstrummet og får plads i det offentlige rum er der mange agendaer i spil. Lokale interesser kolliderer, kunsten får nye funktioner og sindene kommer i kog. Vores Kunst er et aktuelt eksempel på den tendens, og et projekt, der for første gang herhjemme forsøger at løse disse konflikter. Med DR og Statens Kunstfond i ryggen indbyder projektet offenligheden selv til at vælge kunsten i deres nærområde. Det rejser interessante spørgsmål omkring kunsten og dens folkelige kvaliteter og de indlejrede konflikter et sådan projekt igangsætter. Spørgsmålene lurer under overfladen: Hvad skal vi med kunsten i det offentlige rum? Og kan vi kontrollere eller forudse hvordan kunsten påvirker offentligheden? 16.00-17.00 TALK: Christian Skovbjerg (kurator) + John Kørner (billedkunstner) Med to centrale aktører i det offentlige rum tager vi en snak om kunstneriske intentioner og den ofte problemfyldte modtagelse i offentligheden. Men også en snak om den samfundsdebaterende kunst, der formulerer det ildehørte og konfronterer normalen.