”Kunsten skal ikke blot være en passiv oplevelse, men en aktiv handling”
Det er måske ikke i sig selv en nyhed, at man kan opleve kunst på festivaler, men hvor kunsten på de store musikfestivaler altid har været noget ekstra, forsøger kulturfestivalen Heartland at integrere kunsten i festivalens kerne-DNA på lige fod med de øvrige kunstarter. Vi har talt med Janne Villadsen og Rasmus Quistgaard, der har kurateret årets program.
Det er måske ikke i sig selv en nyhed, at man kan opleve kunst på festivaler, men hvor kunsten på de store musikfestivaler altid har været noget ekstra, forsøger kulturfestivalen Heartland at integrere kunsten i festivalens kerne-DNA på lige fod med de øvrige kunstarter. Vi har talt med Janne Villadsen og Rasmus Quistgaard, der har kurateret årets program.
info
Det er måske ikke i sig selv en nyhed, at man kan opleve kunst på festivaler, men hvor kunsten på de store musikfestivaler altid har været noget ekstra, forsøger kulturfestivalen Heartland at integrere kunsten i festivalens kerne-DNA på lige fod med de øvrige kunstarter. Vi har talt med Janne Villadsen og Rasmus Quistgaard, der har kurateret årets program.
Heartland præsenterer sig selv som en festival baseret på fire søjler: Musik, talks, mad – og ikke mindst kunst. Hvor andre festivaler typisk er startet som musikfestivaler, som sidenhen har fået tilføjet et kunstprogram som en ekstraoplevelse, har tanken med Heartland fra begyndelsen været, at det skulle være en kulturfestival, hvor alle programmets elementer er ligeværdigt repræsenterede.
Festivalens udviklings- og kommunikationschef Janne Villadsen forklarer: “Vores ambition har været at få kunstprogrammet bedre integreret i hele festivalens liv, så programmet bliver på niveau med de andre indholdselementer på festivalen. Derfor har vi i år skabt et kunstprgram, der både kan samle, overraske og akivere.”
Publikum skal aktiveres
Årets festival forsøger mere målrettet at skabe et kunstprogram, der tager højde for den særlige situation, som festivaloplevelsen er, og hvad det betyder for måden, hvorpå man møder kunsten. Programchefen for ART og TALKS på Heartland Rasmus Quistgaard uddyber: “Sammenlignet med et traditionelt udstillingsrum er en festival på den ene side et enormt svært rum med nogle særlige udfordringer i forhold til dét at opleve kunst, men samtidig rummer det et særligt potentiale, fordi rummet netop er rigt på den ressource, der er central for performativ og deltagerbaseret kunst; nemlig mennesker.”
Et centralt element i årets program er netop samlet under overskriften Art & Audience, der dækker over en øget satsning på publikums inklusion og interaktion med værkerne. Kunstnerduoen AVPD har derfor skabt pavillonen Atrium, der vil danne rammen om et særligt program af performanceorienteret kunst. Her vil man blandt andet kunne opleve performances af Lilibeth Cuenca Rasmussen, Jeannette Ehlers og Nana-Francisca Schottländer, en happening af gruppen Club Mafia, samt et Virtual Reality-værk skabt af Sophie Hjerl.
“Det vigtigt at understrege, at der ikke blot er tale om performances, men om interaktive og publikumsinddragende værker, der skal aktivere de besøgende som medskabere af værket”, forklarer Quistgaard. “Kunsten skal ikke blot være en passiv oplevelse, men en aktiv, inkluderende handling. Og så har vi skruet ambitionsniveauet i vejret: Det handler også om at vise, at performativ kunst på en festival kan være meget andet og mere end fx flash mobs.”
En omsluttende totaloplevelse
Kunstprogrammet byder dog på meget andet end performancekunst. Blandt de højt profilerede kunstnere, der står bag festivalens integrerede værker, finder man eksempelvis engelske David Shrigley, der har skabt en kæmpemæssig SWAN-THING, der under festivalen vil svømme rundt i voldgraven omkring Egeskov Slot.
For kuratorerne har det været væsentligt, at kunstprogrammet spænder vidt og frem for alt bliver en immersiv oplevelse, hvor publikum omgives af kunst under hele festivalen. “De integrerede værker er et første spadestik til at gøre det til en total kunstoplevelse”, forklarer Villadsen og uddyber: “Farshad Farzankias værk er på den ene side den største stedsspecifikke installation han har lavet, men den er også vores indgangsport. Det værk man går igennem, for at komme ind på festivalen. Et symbol på det første man møder, og det sidste indtryk man får, når man forlader den igen.”
En anden væsentlig ambition er at integrere kunstprogrammet i festivalens øvrige aktiviteter; eksempelvis i Talk-programmet, hvor David Shrigley møder instruktøren bag den kunst-satiriske film The Square Ruben Östlund til en snak om kunst og selvcensur: Hvad kan og må kunsten sige, og hvor går grænserne for dens virkemidler.
Festivalens madprogram væves også sammen med kunstinstallationerne, som i Henrik Vibskovs The Radish Arm Charm: “Værket forbinder sig til det at spise og opleve og være et sted, hvor sanserne bliver stimuleret. Det du dufter, det du ser, det du spiser. Det er et værk, der viser, hvordan en madoplevelse, en kunstoplevelse og en festivaloplevelse allesammen kan gå i et.”, forklarer Janne Villadsen.
Kunst ud over festivalens grænser
Heartlands kunstprogram begrænser sig ikke til det, man kan opleve under selve festivalen. Som det også var tilfældet med værket Swap af A Kassen i 2016, rækker festivalens program langt ud over festivalen selv, og engagerer sig aktivt i omgivelserne. I 2016 havde en bid af Faaborg Havn byttet plads med Egeskovs voldgrav og en plads i Odense blev byttet ud med en plæne i Egeskovs park. I år er det stjernekuratoren Hans Ulrich Obrist, der med udstillingen It’s Urgent! – bestående af plakater, ophængt på reklamestandere i hele landet – har inviteret 13 internationale kunstnere til at kommentere på den politiske verden op til folketings- og EP-valget.
“I samarbejde med Charlottenborg Kunsthal og JCDecaux AFA, der har reklamestanderne, har vi forstørret vores udstillingsprogram fra kun at være noget tids- og stedsspecifikt på Heartland til nu at være til stede mange steder i Danmark”, forklarer Quistgaard. Dermed rækker festivalen ud mod det omgivende samfund. “Festivalen er et mikrokosmos, et prisme, hvorigennem man kan beskæftige sig med nogle af samfundets udviklinger. Kunsten kan godt være det medie, som får almindelige mennesker i hele landet til at tænke over den verden, vi lever i fra et nyt perspektiv.”