Magtstrukturer i den københavnske arkitektur

Publik sætter med kunstprojektet OS DEM DEMOS fokus på antiterrorpakkens kontrol af det offentlige rum

Med kunstgruppen Gåafstand på tur i den københavnske arkitektur. Foto: Line Møller Lauritsen

Publik sætter med kunstprojektet OS DEM DEMOS fokus på antiterrorpakkens kontrol af det offentlige rum

OS DEM DEMOS består af tre guidede ture i det københavnske byrum, plus en række trykte og uddelte kunstværker, som folk efterfølgende selv kan hænge op i det offentlige rum. Som en del af kunstprojektet har Publik blandt andet produceret en avis, som problematiserer forskellige aspekter af terrorbegrebets indtog i den politiske virkelighed.

I avisens leder skriver Publik. “OS DEM DEMOS er et kunstprojekt der beskæftiger sig med de konsekvenser, som krigen mod terror og de efterfølgende antiterrorpakker har haft for offentlige rum og medier.”

Med arkitekt Merete Ahnfeldt-Mollerup foran det nyklassicistiske Christiansborg. Foto: Line Møller Lauritsen
Med arkitekt Merete Ahnfeldt-Mollerup foran det nyklassicistiske Christiansborg. Foto: Line Møller Lauritsen
Busturen
“Christiansborg er jo en forfærdelig bygning! – se hvor lukket facaden er, hvor tung den er og hvor afvisende den er. Den har ikke forstået at omsætte de nye demokratiske tanker til bygningskunst, men har faktisk holdt fast i nogle forestillinger om magt og stat, som hørte en anden tid til”.

Sådan lyder arkitekt og guide Merete Ahnfeldt-Mollerups startskud til Antiterrorens arkitektur, der er en guidet bustur og første kapitel af OS DEM DEMOS.

Undertegnede træder ind i bussen klokken 11.30 lørdag den 14 februar. Dette processuelle og socialt intervenerende kunstværk, som iscenesættes af Publik og kunstgruppen Gåafstand, fører os i tre timer rundt omkring Københavns arkitektoniske magtstrukturer.

Antiterrorpakken

På vejen hører vi Gåafstands Nis Rømer omtale en central juridisk problematik ved antiterrorpakken:

“Forsvarsloven tillader, at forsvarsministeren i krig eller andre ekstraordinære forhold i hemmelighed kan iværksætte overvågning eller aflytning. Jeg mener, der er blevet stillet spørgsmål i folketinget om, hvorvidt man kan betragte de tilstande, vi har nu, som krig eller andre ekstraordinære forhold – og det kan man ikke få svar på!”.

Emil Madsen Brandt deler ud af sine plakater med persisk poesi. Foto: Line Møller Lauritsen
Emil Madsen Brandt deler ud af sine plakater med persisk poesi. Foto: Line Møller Lauritsen
Arkitektoniske magtstrukturer
Bussen triller os forbi forskellige arkitektoniske eksempler på symbolsk magt, herunder udlændingeservice, hvor arkitekten informerer:

“Her er vi så kommet ind i slummen, hvor man ikke har tænkt sig at bruge resurser på arkitektonisk kvalitet. Det bruger man kun andre steder inden for magten”.

To andre former for magtsymbolske bygninger viser sig blandt andet i form af politigården og PET, hvorom arkitekten udbryder:
“I tidligere generationer såsom i politigårdens nyklassicistiske periode udtrykte man, at magten og autoriteten er repræsenteret. PET har herimod valgt at forsvinde ind i mængden (…) flytte fra Amager ud i forstaderne, hvor de er anonyme og usynlige – man kan ikke finde anti-terrorens arkitektur i Danmark, fordi vi har gemt det hele bag hvide persienner.”

Arkitekten som ufrivilligt led i magtstrukturer

Merete Ahnfeldt-Mollerup forholder sig imidlertid også kritisk til arkitektens rolle. Her fremhæver hun rydningen af Folkets Park på Nørrebro som et resultat af enten kommunens eller indirekte politiets ønske om arkitektoniske tiltag, der kan åbne for mere overvågning i området:

Emil Madsen Brandt præsenterer sine plakater i bussen. Foto: Line Møller Lauritsen
Emil Madsen Brandt præsenterer sine plakater i bussen. Foto: Line Møller Lauritsen
Frokost ved PET. Foto: Line Møller Lauritsen
Frokost ved PET. Foto: Line Møller Lauritsen

“Som arkitekter stiller vi os faktisk til rådighed for nogle virkelig skumle hensigter. Vi har jo måske bare har en æstetisk fantasi, men pludselig bliver vi redskaber i en meget skummel politisk dagsorden”.

Fulde navn og cpr.nr
Bussen holder ind på PETs parkeringsplads i Søborg, hvor arrangørerne trakterer med frokost på opslåede borde, og Emil Madsen Brandt uddeler sit kunstneriske indslag i form af plakater med persisk humanistisk poesi.

Pludseligt besøg af ordensmagten. Cpr. gives og projektet får nye dimensioner. Foto: Line Møller Lauritsen
Pludseligt besøg af ordensmagten. Cpr. gives og projektet får nye dimensioner. Foto: Line Møller Lauritsen

Gradvist omringes vi af politi, som selvfølgelig registrerede denne uanmeldte iscenesættelse. Følgende må alle involverede lidt forundrede afgive fulde navn og cpr.nr, da kunstprojektet tilsyneladende har bevæget sig ind på ulovlig grund…


Fakta

Projekt

Os dem demos

15 feb 2009 5 mar 2009

Gåafstand, Nis Rømer, Pia Rönicke, Emil Madsen Brandt, Jakob Jakobsen, C.C. Hald, PUBLIK

Fakta

Anden del af de tre guidede ture under overskriften Efterretninger udspillede sig d.15 februar. Tredje del, Fremfør beviset finder sted søndag d.22 februar.

Kunstnere: Kunstnerorganisationen Publik, C.C. Hald, Jakob Jakobsen, Emil Madsen Brandt, Pia Rönicke, Nis Rømer med projektet Gåafstand

Guides:, Merete Ahnfeldt-Mollerup (Arkitekt), Birgitte Kofod Olsen (jurist og vicedirektør ved Institut for Menneskerettigheder), Thomas Bugge (jurist)

Nis Rømer har i år modtaget statens kunstfonds arbejddslegat på 50.000 kroner