Art Herning 2019: Maleriet – repeat eller revival?

Af
9. januar 2019

Under årets Art Herning præsenterer kunsten.nu et sceneprogram, der dykker ned i maleriets lange og snørklede historie, hvor krise, død, genfødsel og renæssance har været de skiftende diagnoser gennem særligt det seneste århundrede. Aktuelt er der liv, masser af liv, i maleriet, og vi vil forsøge at finde ud af hvorfor.

Ditte Ejlerskov: Base Reality, 2019

Under årets Art Herning præsenterer kunsten.nu et sceneprogram, der dykker ned i maleriets lange og snørklede historie, hvor krise, død, genfødsel og renæssance har været de skiftende diagnoser gennem særligt det seneste århundrede. Aktuelt er der liv, masser af liv, i maleriet, og vi vil forsøge at finde ud af hvorfor.

Af
9. januar 2019


info

Art Herning 1 - 3 feb 2019 www.artherning.dk

Under årets Art Herning præsenterer kunsten.nu et sceneprogram, der dykker ned i maleriets lange og snørklede historie, hvor krise, død, genfødsel og renæssance har været de skiftende diagnoser gennem særligt de seneste to århundreder. Aktuelt er der liv, masser af liv, i maleriet, og vi vil forsøge at finde ud af hvorfor, og hvad det vil sige.

Maleriet er en klassisk disciplin, som de fleste tænker på, når de hører ordet ‘kunst’. Men betragtet rent kunsthistorisk og fra et kunstkritisk synspunkt kan det synes decideret utidssvarende og bagstræberisk stadig at ville male som kunstner, når nu maleriet er blevet erklæret dødt utallige gange, og alt synes gjort. MEN, der er masser af kunstnere, der maler, og med stor vitalitet og energi – og hvordan kan det forklares? Hvilke kræfter er det, der får maleriet til at bibeholde sin position, og hvad får kunstnerne til at fortsætte undersøgelsen?

Vi spørger kort sagt: Hvordan kan det give mening stadig at male? I samtalerne vil snakken gå på, hvordan kunstnere forsøger at puste nyt liv i maleriet, og hvordan man som kunstner, gallerist og kunstfaglig behandler maleriet meningsfuldt i dag.

V1 Gallery i København har for nyligt vist udstillingen New “Bad” Painting og Holstebro Kunstmuseum har i flere omgange profileret nyere danske malere som Tal R, Peter Linde Busk, Anna Sørensen og indtil september 2018 haft udstillingen Nyekspressivt og nyfigurativt maleri på programmet, imens samtidsmaleriet har fået en helt central plads i museets nyophængning. Sidst, tager vi snakken med Ditte Ejlerskov, der er aktuel med sin seneste soloudstilling ved Galleri Specta, og som vil forsøge at bringe os ind i maleriets særlige vilkår i dag.

Lørdag 2. feb. kl. 13: Jesper Elg (V1 Gallery)
New “Bad” Painting og maleriet som samtidskunst

Lørdag 2. feb. kl. 15: Ditte Ejlerskov
Hvad kan maleriet anno 2019?

Søndag 3. feb. kl. 13: Anders Gaardboe Jensen (Holstebro Kunstmuseum)
– Maleriets genkomst

Fakta

Læs mere om de deltagende kunstnere og gallerier under årets Art Herning her

Nogle af de profilerede danske malere, du kan opleve på messen: Julie Nord, Lars Nørgård, Søren Behncke, Per Kirkeby, John Kørner, Tal R, Ivan Andersen, Peter Linde Busk, Erik A. Frandsen, Mie Olise Kjærgaard, Mie Mørkeberg, Ditte Ejlerskov, Johannes Sivertsen, Camilla Thorup, Frederik Næblerød, Asmund Havsteen Mikkelsen, Malene Landgreen, Jes Fomsgaard, Michael Kvium og så selvfølgelig alle dem vi skal holde et meget vågent øje med!