Martha Hviid & Emily Gernild om Dagsrester og Andre Pressede Citroner – en udstilling du ikke kan opleve

På Kunsten.nu ønsker vi at give publikum et indblik i hvilke udstillinger, man kunne have oplevet, hvis ikke  coronarestriktionerne havde ramt os. Her fortæller Martha Hviid og Emily Gernild om deres udstilling Dagsrester og Andre Pressede Citroner på Gammelgaard. Udstillingen nåede aldrig at blive sat op, før den blev lukket ned, så billederne til denne artikel er procesbilleder. Hviid og Gernild satser dog stærkt på udstillingen vil være at opleve i løbet af foråret.

Kan I fortælle lidt om jeres udstilling, som vi på grund af coronakrisen ikke kan opleve lige nu?

Martha Hviid lægger ud: “Udstillingens kerne tager udgangspunkt i overgangen mellem at være vågen og drømmende, og den lidt halv-diffuse sindstilstand man her befinder sig i, både hvad angår ting fra virkeligheden, man tager med sig ind i drømmene, og ting fra søvnen, der påvirker vores vågne liv. Værkerne er klar, men på grund af timingen (med nedlukningen) er udstillingen ikke sat op endnu, så vi glæder os enormt meget til at se det hele samlet.

Jeg har lavet et installatorisk værk bestående af syv keramikskulpturer, samt en stor, tæppebelagt trækonstruktion. Sammen omhandler de det neurologiske fænomen “søvnryk”, hvilket er den ufrivillige følelse af at falde eller snuble, som mange oplever, lige inden de falder i søvn. Jeg ser en parallel i dette spjæt, til en følelse man også pludselig og ud af det blå kan opleve i løbet af sit liv, hvor man bliver konfronteret med den bane, ens liv har lagt sig i, uden man opdagede hvornår eller hvordan, og derved får en chance for at revurdere sin kurs.”

Emily Gernild fortsætter: “I forbindelse med vores aktuelle udstilling lod jeg mig inspirere af titlen og hentede ældre værker frem fra et tidligt stadie i min uddannelse som billedkunstner. Min ide var, at se om jeg kunne “presse citronen” og hente mere ud af de værker og et tema, som optog mig for næsten 12 år siden.

Udover denne serie af gentagelser (fire værker) vil min andel består af otte-ti værker. I disse værker undersøger jeg billeder, som jeg gennem tiden har registreret for mit indre øje, særligt i indslumringsfasen. Jeg har forstørret motivet og sat dem ind i nye sammenhænge med andre objekter.”

Er der planer om at forlænge udstillingen eller vise den senere?

Martha Hviid: “Gammelgaard har faktisk været så forudseende, at de har lagt luft ind i deres program, så deres næste to-tre udstillinger kan skubbes, uden noget skal aflyses. Nu må vi se, hvornår kulturlivet kan åbne op igen, men indtil videre er vi ved godt mod.”

Hvis I kort skulle karakterisere jeres kunstneriske praksis, hvad vil I så lægge vægt på?

Martha Hviid: “Emily og jeg har meget forskellige praksisser og processer, hvilket var en af de ting, der gav os lyst til at lave denne udstilling sammen.

Min praksis er meget koncept- og situationsbaseret med stort fokus på altid at finde den materialitet, der understøtter indholdet bedst. Derfor skal der, næsten hver gang jeg påbegynder et nyt værk, skitseres, testes og planlægges grundigt, før selve værket kan laves. Den røde tråd for det, jeg beskæftiger mig med, er nok, hvordan vi som mennesker sanser, føler, tolker og interagerer med den verden, der omgiver os. Sådan en grundlæggende undersøgelse af vores psykologiske, neurologiske, fysiologiske og relationelle forudsætninger, og hvordan vi bevidst og ubevidst kommunikerer disse til og med hinanden.

Emily Gernild beskriver sin praksis: “Min praksis kan vel karakteriseres som helt klassisk maleri. Til denne udstilling har jeg stillet skarpt på en gammel maleteknik, hvor jeg selv blander farverne, rent pigment i pulverform med harelim som bindemiddel og påfører den, mens billederne ligger på gulvet. Mine billeder får et næsten akvarel-lignende udtryk. Harelimen fungerer som konservering af linnedstoffet eller bomuldslærredet, jeg arbejder med. Jeg maler ofte et motiv op gentagne gange, og eksperimenterer med farve, skala, og komposition. Som nævnt vender jeg også somme tider tilbage til gamle værker og undersøger dem på ny med den farvepalette, jeg bruger i dag, og den erfaring jeg har fået, siden de først blev til.”

Hvordan påvirker situationen jer og jeres kunstneriske praksis?

Martha Hviid fortæller: “Jeg har over for et par venner joket med, at vi kunstnere jo har wilderness skills, da vi allerede lever med usikre vilkår, vekslende økonomi, og derudover er omstillingsparate samt ret gode til at være alene og fordybe os i vores arbejde i lange perioder ad gangen. Jeg føler mig meget heldig, at jeg kan gå ud af min lejlighed og cykle over på mit atelier næsten uden at mærke, at verden er i undtagelsestilstand. Med det sagt, så kan jeg godt mærke, at der er mange ting, der er blevet besværliggjort  for eksempel adgang til at købe materialer og mulighed for teknisk assistance.”

“Da min kunst altid spejler den verden og de situationer, jeg observerer omkring mig, måtte jeg indholdsmæssigt også lige stoppe op og tage et lille eksistentielt check-in, dengang alting ændrede sig. Dette resulterede i, at mine kunstneriske rutiner blev kraftigt testet i løbet af foråret, men heldigvis kom de tilbage igen, og jeg synes faktisk, året har givet flere inspirerende sparringer og stof til bearbejdning end normalt, fordi behovet for samtale og nærvær pludseligt er blevet opprioriteret af mange af os.”

Emily Gernild fortsætter: “For mig personligt har det betydet flere ting. Da jeg har små børn på 1 og 5 år, har jeg i starten af corona-perioden været temmelig udfordret i forhold til ikke at kunne bruge de pasnings- og hentningsmuligheder (bedsteforældre som alle er i risikogruppe), som indtil da havde været en fast og uundværlig del af vores hverdag for at få det hele til at hænge sammen.”

“Jeg var lige kommet ud af en selvbetalt barsel med mit 2. barn, havde underskrevet en 3 årig kontrakt på et nyt stort atelier, havde en soloudstilling i vente og var rimelig presset over, at verden måske skulle til at gå i stå. Men faktisk er det endt med, at jeg har oplevet perioden som en slags artists residency i eget atelier. Uden at føle mig skyldig over ikke at deltage i hint og dette arrangement og projekt. Så på en måde gav det en mulighed for at fokusere og få ro til det vigtigste: min familie og mit arbejde på atelieret.”

Hvilke tanker gør I jer om nedlukningen af kulturlivet?

Martha Hviid: “Som situationen er lige nu, er det jo det mest ansvarlige at gøre, men man kan godt tænke på alle de gange, man alligevel har stået i en udstilling og ærgret sig over, hvor få mennesker der var og se den. På en normal hverdag ville det i hvert fald ikke være svært at holde forsvarlig afstand på et sted som Gammelgaard.

Men selvfølgelig er alle udstillinger og kulturinstitutioner forskellige, med hver deres individuelle udfordringer, så lige nu må vi bare sluge kamelen sammen for at passe på hinanden. Jeg savner enormt meget at gå ud og se på kunst, men til gengæld oplever jeg nu, at flere af os er begyndt at tænke i andre formater end den klassiske udstillingsform, ved blandt andet at lave editioner og små værker, som kan byttes, sælges og sendes med posten, og dermed opleves på en mere intim og taktil måde, som jeg selv virkelig værdsætter.”

Emily Gernild slutter af: “Jeg synes man skulle have prioriteret at holde det åbent. Rigtig mange museer/udstillingssteder og kunsthaller ville sagtens kunne strukturere forløb og besøg i mindre grupper ad gangen under meget kontrollerede forhold med god afstand, sprit og masker. Jeg mener, vi har brug for den mening og indhold som kunsten kan bidrage med til vores liv og hverdag. Jeg synes, det er totalt forfejlet, at man ser på kunsten som værende en ‘elitær gode’/’luksus’. Faktisk vil jeg gå så langt som at sige, at vi har brug for kunsten mere end nogensinde i disse forvirrende, bekymrende og mørke tider. Vi har ikke brug for flere ting, vi har brug for indhold og mening.”