Ping uden pong
Huang Yong Pings delikate budskaber drukner i de omfangsrige, om end imponerende, værker.
Huang Yong Pings delikate budskaber drukner i de omfangsrige, om end imponerende, værker.
Udstillingen ping pong på Brandts består af gigantiske installationer, blandt andet en model af Colosseum, en minaret og en udstoppet elefant. Huang Yong Ping fokuserer i sine værker på forskellene mellem østlige og vestlige kunstbegreber, kultur, religion og politiske ideologier. Han vil dog ikke fremstille hverken politisk eller religiøs kunst – kritisk eller forherligende. Og dermed ender Pings imponerende værker med ikke rigtigt at være noget.
Luftig kerne
Eller rettere sagt: Der er masser af budskab og mening bag værkerne, men deres luftige, delikate ‘fred i verden’-karakter, harmonerer ikke med værkernes visuelt voldsomme, næsten monstrøse, armbevægelser.
Et nødvendigt onde
Kunstnerens oprindelse taget i betragtning gør naturligvis, at han for det meste tager udgangspunkt i sin egen kultur. Symbolerne og de kulturelle referencer skal for en stor del forklares indgående for det danske publikum. Disse referencer er selvsagt ikke uden betydning, og for nogle værkers vedkommende er de altafgørende.
Symbolsk tiger
Et eksempel er værket At begynde med slangens hoved og slutte ved tigerens hale, der udelukkende består af referencer til dyresymbolikken i den kinesiske kultur. Selv med en omfattende forklaring på værket foran sig, går man glip af en dybere forståelse for værket.
Lukket dør
Og dette er nok udstillingens paradoks. Man hunger efter mere forklaring, men alligevel har formidlingen i nogle tilfælde taget overhånd. De foreslåede tolkninger i værkforklaringen kommer efter min mening til at lukke døren for andre mulige vinkler.
Hård overflade
Man skal lytte godt efter for at høre værkernes spage budskber, og med den foreslåede tolkning ringende i ørerne er det vanskeligt at blive grebet. Som publikum fanges man ikke af værkernes indre budskaber, men bliver bremset af den monstrøse overflade.
Smukke enkelheder
Enkelte værker virker dog smukt enkle som for eksempel (543-22), der befriende simpelt foreslår en fredelig sameksistens mellem tre verdensreligioner. Værket er dog mere af konceptuel karaktér, da det består i et forslag til en udstilling i en fransk kirke. Kirken skulle belægges med bedetæpper og i midten have en buddhistisk bedemølle.