“Publikum skal føle sig velkomne”

Kurator og billedkunstner Sonja Lillebæk Christensen har med sit toårige udstillingsprogram på Vestjyllands Kunstpavillon ønsket at formidle samtidskunsten i øjenhøjde med Vestjylland.

I øjeblikket kan udstillingen Allerede lavet, bestående af fem danske samtidskunstnere, opleves i Vestjyllands Kunstpavillon i Videbæk. Det er den næstsidste i rækken af 8 udstillinger, hvor Sonja Lillebæk Christensen har ønsket at tilbyde sit publikum en platform for samtidskunsten:

“Jeg har i min barndom boet i Vestjylland og stødte aldrig selv på samtidskunsten. Derfor tager jeg udgangspunkt i mit eget første møde med kunsten, når jeg skal formidle samtidskunst i Vestjylland. Jeg forsøger at huske min egen uvidenhed fra dengang og tale ud fra den.”

Sonja Lillebæk Christensen mener, at kunstformidlingen enten er helt fraværende fra institutioner eller bliver overpædagogisk, når vi styres til at tænke og føle noget specifikt.

“Jeg har et billede af det publikum, som kommer i Kunstpavillonen. De er ofte ikke garvede inden for samtidskunst, simpelthen grundet de fysiske afstande. Her ligger kunsten ikke lige over gaden og er tilgængelig. Gennem formidling vil jeg åbne nogle nye døre for dem, og derfra lade dem gå selv.”

Læs anmeldelse af Maleri Historier – Sonja Lillebæk Christensens første kuraterede udstilling på Vestjyllands Kunstpavillon.

Ikke alle kender til Duchamp
På den nuværende udstilling ses primært kunst, der læner sig op ad konceptet om readymaden. Til hver udstilling produceres formidlingshæfter, hvor der både er værktekster samt en lille biografi af kunstneren selv. I en indledning introduceres readymaden som en forudsætning for at forstå værkernes historiske ramme:

“Hvis man nævner Duchamp i kunstkredse, ved de fleste, hvad det handler om og forstår hans betydning. Men en udenforstående vil ikke kende til hans betydning for samtidskunsten. Jeg italesætter kunsthistorien, så publikum får en forståelsesramme for de værker de står overfor.”

På udstillingen er blandt andet Lasse Krog Møllers sirligt arrangerede cigaretskodder, Heidi Hoves massive kampesten samt Jacob Borges to identiske par tennissko, hvor det ene står spritnye og det andet er synligt brugte og beskidte. Læser man nærmere om værkerne, indeholder de alle referencer til kunstnernes egne oplevelser fra drømme, barndommen eller deres nære miljø.

For Sonja Lillebæk Christensen vil mange kunne overse kunsten i et par almindelige tennissko, hvis ikke man har en forhåndsviden om kunst. For hende handler det ikke om, at alle skal kunne lide kunsten, men hun ønsker at give publikum en mulighed for at få mere at vide. Et andet essentielt element bliver de aktuelle kunstneres tilstedeværelse under ferniseringen:

“Når kunstnerne møder op og kommer i dialog med de besøgende, afmystificerer man, hvad en kunstner er. Man kan glemme, at der er et menneske med noget på hjerte bag værkerne. Nu får man et møde med kunstneren, og der skabes dialog, og forhåbentligt får man en fornemmelse af de historier, der ligger bag. Eller opdager emner, der berører os alle. Så handler det ikke længere om, om værket er pænt.”

Balance mellem lokalt og nyt
På Kunstpavillonen veksles der mellem Sonja Lillebæk Christensen kuraterede samtidskunstudstillinger og udstillinger, der tilgodeser det mere lokale nærmiljø. Mange publikummer, der besøger de lokale udstillinger, har også en lyst til at møde den nye kunst. Vekslen mellem det velkendte og fremmede bliver en vigtig forudsætning for nysgerrigheden:

“Det dur ikke, hvis alt det, der præsenteres i Kunstpavillonen, peger mod noget udefra. Det ville folk reagere imod. Det sidste, vi ønsker, er, at folk føler sig forbigået eller udenfor, for så vil man ikke fordybe sig eller i dialog. Det gad jeg hvert fald ikke selv,” slutter Sonja Lillebæk Christensen.

Allerede lavet kan opleves til den 30. oktober og den sidste udstilling af Sonja Lillebæk Christensen afvikles i december.