Rumlig poesi

Ester Fleckners første store soloudstilling på en dansk kunstinstitution diskuterer og undersøger hverdagsmøblet skabet som både metafor og fysisk objekt i serielle, stoflige træsnit og betonskulpturer. Udstillingen foreslår virkningsfuldt og betydningsfuldt nye mulige overskridelser af begrænsende bokse.

Et citat fra den amerikanske modernistiske forfatter Gertrude Steins digt A Substance in a Cushion er udgangspunktet for og titlen på Ester Fleckners store soloudstilling på Overgaden – Institut for Samtidskunst. I digtet fra samlingen Tender Buttons fabuleres og opremses sanseindtryk næsten manisk:

”A closet does not connect under the bed”, hedder det. En sætning, der ikke rigtig giver mening.

Billedkunstner Ester Fleckner er som Stein interesseret i forholdet mellem sprog, sansninger og fysiske objekter. Fleckner undersøger og leger i en større serie tryk på 1. salen af Overgaden med en grafisk dekonstruktion af ’skabet’.

Arbejdstegninger
I træsnitsserien, der næsten ligner arbejdstegninger til skabe; gentagelser af firkantede og rektangulære former, men i Fleckners samplede og muterede versioner udviskes skabets vante modeller næsten mod en opløsning, fabuleres og arbejdes der videre med konstruktionerne.

Der tegnes sågar stiplede linjer og kasser videre ud i marginen i flere tryk, hvor man også finder små sætninger og enkelte ord, noter måske, skrevet med blyant, nogle overstregede eller næsten visket bort. I processen med at bygge skabe kan det virke som om skabene er tæt på at forsvinde, så materialet i sig selv i stedet står tydeligt frem og bliver betydningen.

På samme led giver de indskrevne tekstfragmenter ikke rigtig nogen sammenhæng. Som beskuer kan man fristes til at forsøge at bruge dem som indgangsnøgle til tegningerne, men uden held. Ordene og de ufærdige sætninger står nærmere i et interessant flimrende mellemrum mellem sprog og stof.

Queer-æstetik
For fejltagelsen, skævhederne, de håndværksmæssige spor samt træets levende årer og ringe i trykkene er en stor del af Fleckners arbejder. De rettes eller slettes ikke, men bliver snarere afsæt for nye udtryk og potentialer, som man desuden så det i kunstnerens tidligere serier Clit-dick Register fra 2013 og Wooden Scripts (How I love your obscure) fra 2015, hvor gentagelsesmotivet og undersøgelsen af ét bestemt begreb eller genstand var bærende.

Det er queer-teorien, som danner baggrund for Fleckners praksis i en afsøgning af andre fortolkninger og situationer end den heteronormative fortælling om det perfekte liv, ligesom der ikke kun spørges til skabet i formel forstand, men også metaforisk. Klicheen om skabet man kan springe ud af og de kasser, fastlåste bokse, der både kan definere os, men også høj grad begrænse diskuteres til gavn for alle køn og seksualiteter.

Det fysiske aspekt
Udførelsesprocessen og det fysiske aspekt står centralt og mærkbart i udstillingen A Closet does not connect under the bed. Overgaden rummer ligesom Fleckner-udstillingen How to spell a sound that is physical på Avlskarl Gallery også en række pertentligt opstillede betonskulpturer, man kan bevæge sig frit rundt om og ind i mellem.

Skulpturerne er afstøbninger af forskellige gamle træskabselementer. De er derfor på én gang ret genkendelige og alligevel ikke. Et spænd mellem det upersonligt industrielle og det veludførte, personlige håndværk, som man også ser i træsnittene.

Ester Fleckner har virkelig fundet et godt og virkningsfuldt greb i træsnittet, gentagelsen og de fysiske, kropslige spor til et tema og en problematik, der også indebærer kroppen og indlejrede kulturelle begrænsende sandheder og kasser. Disse kasser er det A closet does not connect under the bed subtilt og poetisk samplende foreslår nye anderledes og værdifulde overskridelser af.