Sammenbrud på marken

Hvordan kan den være der, og hvordan kom den derned? I den rektangulære dam i haven kan man akkurat se taget af en personbil, der er sunket ned i vandet.

Bilen i havebassinet er et af kunstværkerne omkring billedkunstner Charlotte Thranes hus i den østlige ende af Falster. Her har hun skabt udstillingsprojektet Ved Skoven, hvor hun organiserer udstillinger og events.

Som kunstner skaber Charlotte Thrane ret fantastiske og monumentale skulpturelle installationer med utraditionelle materialer såsom brugte madrasser, håndklæder og tøj, som hun organiserer i tæt dialog med de rum, hun udstiller i.

Egentlig erhvervede hun ejendommen på Falster med tanke på at etablere sit atelier her, men hun begyndte tidligt at eksperimentere med at anbringe sine skulpturer udenfor, overladt til vind og vejr.

“Kunstværker påvirker deres omgivelser, men bliver også selv påvirket af dem. Det har altid interesseret mig”, fortæller hun.

I tråd med det har hun inviteret en række kunstnere til at skabe kunstværker, der på den ene eller anden måde forholder sig til stedet, områdets historie og ikke mindst den galoperende klimakrise, hvor Falster ikke mindst er et område præget af intensivt landbrug, udpinte jorde og massiv forurening af vandløb.

Det er Kåre Frang, der har sænket bilen ned i bassinet. Han kalder værket Alt kan ske, og en hel masse er netop ved at ske, ikke sandt? Udover det lille chok, som bilen i bassinet fremkalder, er menneskeheden vel netop nu i gang med at eksperimentere med sit naturgrundlag – uden helt at kende eller forstå konsekvenserne?

Den overordnede overskrift for hele udstillingsprojektet er Sammenbrud, og udover, at værkerne, der står i det fri, med tiden vil erodere på grund af vind, vejr og naturens evne til regenerere sig selv, er der – som i tilfældet med bilen i bassinet – også i høj grad en stemning af sammenbrud.

Charlotte Thrane forklarer:
“Jeg har udvalgt kunstnerne ud fra, at de alle arbejder med det destruktive i deres praksis og kan se det æstetiske i, at noget er brændt, skåret over, brudt ned og så videre. Vi mennesker kan opbygge og skabe de mest fantastiske ting, men vi indeholder også det destruktive”.

Der er altså ikke ubetinget tale om nogen feelgood landart-udstilling, der stryger landskabet eller publikum med hårene. Snarere er den usentimental, til tider brutal!

Se blot den stabel vaskemaskiner, der gør det ud for en slags vandkunst i Jóhan Martin Christiansens værk I want the rain to wash my broken heart away, hvorfra vand sprøjter ud af sprækker og sæbeskuffer i alle retninger. (Man ler hæst over titlens bittersorte humor).

Eller Kristoffer Akselbos rå shelter i betonblokke helt nede i bunden af marken. What happens if I spray all the perfume in the world on myself? er der absurd sprayet på indersiden af det klaustrofobiske skjulested, som man tænker kunne være et ‘hjem’ for en krigsveteran med posttraumatisk stresssyndrom.

Og vores nutid er allerede en ruin, for Charlotte har selv indstøbt kasseret tøj fra et affaldsanlæg (som var de fossiler) i tre brudte søjler, og de står nu på marken som en slags ‘fortidsmonument’.

“Noget af det, jeg er mest stolt af, er, at publikum er så blandet”, siger Charlotte. “Der kommer kunstfaglige i busture fra København, turister, som skal ud og opleve noget, men også mange lokale, som ikke kender meget til samtidskunst. De kan godt være lidt forvirrede over, hvad de ser, men det virker ikke somom, de føler sig intimiderede, som de måske ville gøre det på et kunstmuseum”.

“Jeg tror, det er fordi, det er udenfor, og at det er hjemme hos mig privat. Jeg sludrer ret meget med folk, og jeg får meget feedback”.

“Og så har jeg lagt mærke til, at folk giver sig god tid”.

Under Art Matter Local vil man kunne deltage i en omvisning i udstillingen, og der vil være en filmfremvisning, hvor Anne-Mette Schultz og Louis Scherfig viser deres film om dansk svineproduktion, et talkprogram, samt udgivelse af en publikation.