Sammenfiltrede perspektiver. Unge kunstnere er ikke bange for at få fingrene ned i skidtet

Udstilling i Kunstbygningen i Vrå gør det klart, at den unge samtidskunst er reflekterende, kompleks og selv- og omverdensbevidst. Ung Dansk Samtidskunst 22 præsenterer værker af 22 unge kunstnere – og det viser sig frugtbart at kende til begrebet Ny-materialisme i mødet med dem.

Kunstbygningen, der ligger klods op ad Vrå Højskole, er en arkitektonisk perle oprindeligt skabt for at tilgodese behovet for at huse samlingen efterladt af det lokale kunstnerkoryfæ landskabsmaleren Svend Engelund (1908 – 2007). I dag danner bygningen ramme om en række forskellige udstillingsformater, hvormed den unge samtidskunst også prioriteres, fordi den bliver ved med at vække interesse og efterspørgsel.

Ung Dansk Samtidskunst 22 er nyt format: en censureret udstilling, som er blevet til på baggrund af et Open Call henvendt til det danske kunstmiljø, og den udfolder sig flot og indbydende i de lyse og højloftede sale, og tilbyder beskueren en blik ind i en mangfoldighed af materialer, formelle greb og indholdsmæssige tematikker.

Ny-materialisme

Men for at forstå de unge kunstnere, som i disse år uddannes på kunstakademier og universiteter rundt omkring i Europa og resten af verden, er det nødvendigt at gøre sig bekendt med begrebet Ny-materialisme (New Materialism) – en retning, som har vokset sig stor siden årtusindskiftet inden for en række kritiske vidensfelter såsom filosofi, kulturteori, feminisme, videnskabsteori og billedkunst.

Ny-materialismen udspringer af et stadigt mere presserende behov for nyorientering i forhold til vores forståelse af tingenes, materialernes og naturens agens og disses indvirkning på sociale relationer og interaktioner i samtiden.

I takt med vores forståelse af de strukturelle, geopolitiske, teknologiske, miljø- og naturmæssige konsekvenser, som klimaforandringerne afstedkommer for mennesker og andre arter, vækkes behovet for at undersøge vores tilstedeværelse i verden som sansende kropslige væsener på ny. I det lys må vi som art og som dagsordensættende i ordets absolutte forstand stille nye spørgsmål til, hvordan vi producerer, reproducerer og konsumerer vores materielle omverden.

I bestræbelserne på at opdage nye måder at forstå samtiden på spiller samtidskunsten en central rolle, idet kunstneren altid har beskæftiget sig med at manipulere og bearbejde materialer på måder, der adskiller sig fra industriens.

Kunsten er optaget af tingenes psykologiske, filosofiske, fænomenologiske og ontologiske kvaliteter, og for kunstneren, der har et intimt forhold til materialerne og oplever dem som levende og samskabende, kan Ny-materialismen være nøglen til at artikulere, kvalificere og skærpe allerede eksisterende kunstneriske processer og undersøgelser.

Ny Materialismen producerer nye og anderledes fortællinger og udvidede forståelser af, hvordan vore forhold til materialer og ting i virkeligheden udfolder sig på langt mere sammenfiltrede og vildtvoksende faconer. Ny Materialismen fordrer stor mental og psykologisk smidighed samt et vågent og nysgerrigt blik. Den bygger bro mellem forskellige erfarings- og forskningsområder og den stimulerer holistiske, feministiske og queerede perspektiver generelt.

En ny generation siger av, når det gør ondt

Som en stille puls eller understrøm i nærværende udstilling, mærkes det paradigmeskifte, som netop nu er undervejs i samfundet. Særligt i de yngre generationer hvor feminismen og woke’ismen ikke virker nær så skræmmende, fordi den psykologiske parathed til at anskue verden med nye briller tilsyneladende er mere veludviklet. Vi har at gøre med en generation, som i befriende højere grad er opmærksom på, hvor skoen trykker, og som siger ”av!”, når det gør ondt.

Anne Lindgaard Møller leder efter poesien i hverdagen og undersøger menneskets forhold til naturen og geologiske tidsperspektiver. Hun viser Sundeawings, en serie af billeder med abstrakte mønstre skabt ved i månedsvis at lade sollys afblege udvalgte områder på stykker af blåt papir. Kunstneren giver i katalogteksten udtryk for, at hun er flyttet til Tromsø med den hensigt at lade naturen, årstiderne, sollys, vejr og vind spille en langt mere fremtrædende rolle i hendes liv og kunst.

Nanna K. Hougaard arbejder ligeledes med naturen men på en helt anderledes, omvendt facon. Værket Good Chemistry består af tre velourbeklædte søjler, der på daglig basis sprayes med tre forskellige industrielt frembragte feromoner: en der ifølge producenten tiltrækker mænd, en der tiltrækker kvinder, og en der tiltrækker alle køn.

Det er op til beskueren selv at bruge næsen for at hitte ud af, om det virker, og hvilken søjle hun er mest tiltrukket af. Nanna K. Hougaard er optaget af nonverbal kommunikation og undersøger, hvordan elektriske impulser i vores nervesystem sender signaler, der afstedkommer tanker, følelser og handlinger.

Rasmus Niclas Rose Nielsens maleri hedder Tending (at drage omsorg for), og det forestiller en person iført en hættetrøje siddende i skrædderstilling med en gigantisk bregnelignende plante i potte foran sig.

Planten fylder hele billedfladen som en levende grønt ornament, og den bagvedliggende og kun halvvejs synlige figur har et mystisk munkeagtigt præg. Kunstneren giver gennem den utraditionelle iscenesættelse de to stereotype elementer, stueplanten og hættetrøjen, ny betydning ved at indsætte dem i en gensidig betydningsfuld og nænsom nærkontakt med hinanden.

Krøllede motorveje

Louise Hammer viser en spinkel skulptur Moved By Her Story med krøllede motorvejsforløb. Hun arbejder med grammatik, litterære begreber og sprog, der bliver flettet sammen med steder, arkitektur og infrastruktur. At forestille sig vores infrastruktur som et sprog åbner op for ideen om, at vi bevæger os inde i en fortælling.

Frederikke Jul Vedelsbys Really Awake er et stort papirværk flettet af egne opskårne tegninger. Hun laver selv sine gråtonede oliekridt af bivoks, olie og forkullede vinstokke. Tegningen forstås som ”en krop uden krop” forankret i bevægelse og intuitiv handling: ”Jeg forsøger at tænke gennem det endnu ikke formulerede og ordnede materiale, og intentionen er at dele ud og frigive skjult energi”, skriver hun selv om sin praksis.

Kroppen spiller førsteviolin hos flere af de unge kunstnere. Både den abjekte krop og den digitale krop såvel som den udsatte og forulempede krop og psyke. Der er tale om ganske overvældende og påtrængende værker, der vidner om underliggende indignation og behovet for at lægge stemme til de aspekter og tildragelser ved menneskelivet, som normalt søges skjult eller ligefrem hemmeligholdt i meget private rum. Der er en vilje og et mod her, som i høj grad er i trit med tiden, og som afspejler, at feminisme og me-too også har afsat spor i kunstens verden.

Der er flere imponerende tekstile værker: frithængende digitale vævninger af Søren Krag og nytænkende skaftevævning af Anne-Sofie Overgaard. Begge kunstnere udfordrer vævningens frontalitet og udstiller dem som tredimensionelle objekter i rum. Johanne Helga Heiberg tegner følsomt hverdagslivet med symaskinen og undersøger både sine materialer og teknikkers muligheder for at skabe et poetisk og sanseligt tredimensionalt billedrum.

Selv- og omverdensbevidst

Alle værker på udstillingen er veludførte og i relevant konversation med såvel det æstetiske som med samtiden. Udstillingen er nysgerrig, modig, sprudlende, eftertænksom, mystisk og alsidig i visuel forstand. I det hele taget tegnes et billede af en generation af kunstnere, hvor ikke kun den formelle kunnen men også den psykologiske dannelse og reflektionsniveauet er modent og selv- og omverdensbevidst på en måde, som var meget mere sjælden for bare et par årtier siden.

Det er netop den undersøgende selvbevidsthed i kombination med en sansende, tænkende og nysgerrig omverdensbevidsthed, som er i tråd med Ny-materialismens sammenfiltringslogikker og søgen efter ny bevidsthed, nye muligheder og nye partnerskaber på tværs af materialer, teknologier, arter og køn.

I Vrå møder publikum en række fine repræsentanter for en modig ung generation, der ikke er bange for ”at få fingrene ned i skidtet” og tage livtag med tilværelsens og kunstens svære og komplicerede spørgsmål.