Seks kunstnere tildeles hæderspris

12. oktober 2021

I forbindelse med åbningen af Glyptotekets særudstilling om Anne Marie Carl-Nielsen, uddeler Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsens Legat ekstraordinært seks hæderspriser til danske billedkunstnere.

Modtagerne af Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsens Legat 2021. Pressefoto: Birgit Tengberg. 2021.

I forbindelse med åbningen af Glyptotekets særudstilling om Anne Marie Carl-Nielsen, uddeler Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsens Legat ekstraordinært seks hæderspriser til danske billedkunstnere.

I forbindelse med åbningen af Glyptotekets særudstilling om Anne Marie Carl-Nielsen, uddeler Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsens Legat ekstraordinært seks hæderspriser til danske billedkunstnere. Hvert andet år tildeles legatets hæderspris på skift til musikere/komponister og billedhuggere. Hædersprisen er den største enkeltstående kulturpris i Danmark og udover æren tildeles hver kunstner 750.000 kr.

De seks hædersprismodtagere er i år Viera Collaro, Rolf Nowotny, Søren Jensen, Eva Steen Christensen, Danh Vo og Tove Storch.

Priserne uddeles som en fejring af den aktuelle udstilling om Anne Marie Carl-Nielsen på Glyptoteket:

‘Normalt tildeles der fire hæderspriser om året. Som en ekstra fejring af denne unikke udstilling har bestyrelsen valgt i år at uddele seks hæderspriser til dygtige særligt talentfulde billedhuggere’, siger Henrik Thal Jantzen fra Legatets bestyrelse.

De seks hædersprismodtagere

Prismodtagerne udpeges af fondens bestyrelse og tildeles som en anerkendelse af kunstnerens arbejde og som en støtte til det fremtidige virke.

Viera Collaro arbejder ofte med stedsspecifikke og offentlige værker, og ifølge Legatets bestyrelse tildeles hun prisen “for at berige vores møde med uderum og bygninger, ved at tilføre dem en sanselig stoflighed”.

Rolf Nowotny modtager Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsens hæderspris for at “vise de mørke sider af sindet med en overbevisende styrke og særegen ond skønhed og med en eminent materialeforståelse.”

Søren Jensen får prisen for siden starten af1980’erne “at have arbejdet insisterende på at udvikle det skulpturelle sprog”

Eva Steen Christensen tildeles prisen “for sit evigt eksperimenterende arbejde med at afdække skulpturens taktile og betydningsdannende lag”

Danh Vo modtager hædersprisen “for sit bidrag til ‘Ledoturnement de l’objet’ og for sin enestående æstetiske sans og for hans undersøgelser af magtforhold, religion og identitet”.

Tove Storch modtager hædersprisen “for på særdeles personlig og følsom vis at accentuere og udvikle sit kunstneriske repertoire”.

Kilde: Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsens Legat

Fakta

Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsens Legat blev stiftet i 1957 til minde om komponisten Carl Nielsen og billedhuggeren Anne Marie Carl-Nielsen