Søren Jensen
En karrusel, en bil, en dukke, et cykelstativ, et skur eller en trailer. I Søren Jensens værker iscenesættes folkelige genstande, hverdagsobjekter og arkitektoniske elementer som skulpturer, der stiller spørgsmål til objekterne og deres skjulte betydninger.
Et af de gennemgående temaer i Jensens arbejde er forholdet mellem kroppen og værket. I de tidlige værker i 1980’erne blev forholdet mellem kroppen og skulpturen som overflade undersøgt i amorfe og monolitiske udformninger. I begyndelsen af 1990’erne bevægede udtrykket sig mere over mod konstruktive værker med tema omkring kroppens forhold til åbne og lukkede rum.
Søren Jensen bruger også fotografiet som kunstnerisk udtryksmiddel til at dokumentere omgivelserne og til at iscenesætte scenarier. Yderligere har han også lavet en række temporære offentlige værker, der har kommenteret byrummets arkitektoniske og sociale betydning.
