Det skal du se! uge 43
Andreas Schulenburg: DIY – Do It Yourself på Charlotte Fogh Gallery / Af-sløret på KH7 Artspace / Jacob Juhl: In the Presence of Absence i XBunker / Bevæbnet med Vinger – en udstilling om Michael Strunge i Vandrehallen, Hillerød Bibliotek / Rúrí: Fragile Systems på Nordatlantens Brygge / Thomas Bang: New wall sculptures and drawings på Galleri KANT / Taryn Simon: An American Index of the Hidden and Unfamiliar på Louisiana
Andreas Schulenburg: DIY – Do It Yourself på Charlotte Fogh Gallery / Af-sløret på KH7 Artspace / Jacob Juhl: In the Presence of Absence i XBunker / Bevæbnet med Vinger – en udstilling om Michael Strunge i Vandrehallen, Hillerød Bibliotek / Rúrí: Fragile Systems på Nordatlantens Brygge / Thomas Bang: New wall sculptures and drawings på Galleri KANT / Taryn Simon: An American Index of the Hidden and Unfamiliar på Louisiana
Charlotte Fogh Gallery
28 okt – 26 nov Andreas Schulenburg: DIY – Do It Yourself
Fortid og nutid mødes i Andreas Schulenburgs nye udstilling, DIY – Do It Yourself, på Charlotte Fogh Gallery. Udstillingen viser en række helt nye filtværker og kalkmalerier, hvor samfundskritiske fortællinger skildres med en unik sans for humor.
Fernisering fredag 28 okt kl 17-19
KH7 Artspace
28 okt – 20 nov Af-sløret
Udstillingen Af-Sløret på KH7 Artspace, der har til huse på Aarhus Sydhavn, tager sit afsæt i undersøgelsen af ‘sløret’ som genstand for erkendelse. Gennem et udvalg af danske og internationale kunstneriske praksisser, behandler udstillingen sløring og afsløring gennem forskellige strategier.
Fernisering fredag 28 okt kl 17-20.30
XBunker
28 okt – 9 dec Jacob Juhl: In the Presence of Absence
XBunker i Sønderborg præsenterer Jacob Juhls soloudstilling In the Presence of Absence, der udforsker nærvær og fravær gennem blandt andet fotobaserede værker med detaljer fra hverdagen.
Fernisering fredag 28 okt kl 15
Vandrehallen, Hillerød Bibliotek
27 okt – 8 jan 2017 Bevæbnet med Vinger – en udstilling om Michael Strunge
En række af Michael Strunges digte kan nu opleves på udstillingsstedet Vandrehallen på Hillerød Bibliotek. Udstillingen er bygget op som en rumlig og visuel fortælling, der åbner op for nye læsninger af Strunges liv og værk baseret på andet end hans digte.
Fernisering tordsdag 27 okt kl 17
Nordatlantens Brygge
29 okt – 5 feb 2017 Rúrí: Fragile Systems
På udstillingen Fragile Systems på Nordatlantens Brygge, kan man fra den 29. oktober opleve fire værker af den internationalt anerkendte islandske kunstner Rúrí. Den ene af udstillingens centrale installationer har været intet mindre end ti år undervejs og udstilles nu for første gang.
Fernisering fredag 28 okt kl 16-18
Galleri KANT
29 okt – 3 dec Thomas Bang: New wall sculptures and drawings
Galleri KANT præsenterer en udstilling med skulpturer og installationskunst af den danske billedkunstner Thomas Bang.
Fernisering fredag 28 okt kl 17-19
Louisiana
29 okt – 15 jan Taryn Simon: An American Index of the Hidden and Unfamiliar
Taryn Simon (f. 1975) viser sin fotoserie om skjulte steder i USA. Bag hvert enkelt fotografi ligger en årelang research, der har skaffet kunstneren adgang til sjældent viste steder og som afsluttende kulminerer i ét enkelt fotografi med tilhørende tekst.