Skulpturlandsbyen Selde

Selde er den største landsby på Fursundegnen, og man har gjort meget for at holde byen i gang trods synkende befolkningstal. Den store idrætshal med tilhørende festsal blev bygget med stærk støtte fra de lokale beboere, ligesom den lukningstruede brugs er holdt igang på borgerinitiativ.
I dag er byen ved at etablere sig som en skulpturlandsby ud fra et ønske om, at kunsten skal være et omdrejningspunkt for byen. Lørdag 13 september var der fernisering på første del af projekt Skulpturlandsby Selde.

Alle hjælper til
Marianne Jørgensen er kurator på projektet og kom til Selde i slutningen af 2013, da hun fik en kortere ansættelse på Århus Kunstakademi til at lave et kunstværk i det offentlige rum

“Jeg havde et hold elever med mig fra akademiet, som fulgte opførelsen af to værker »Sky« og »UTOPIA«, som blev til gennem et fantastisk samarbejde over 6 måneder mellem borgerne, projektlederen og mig”, fortæller hun. “Projektet involverede over 30 borgere fra Selde – uden alles indsats havde det ikke været muligt”.

“Jeg blev meget glad for at arbejde i Selde, som er borgerindragende på en måde, jeg ikke tidligere har oplevet”, fortæller Marianne Jørgensen. “Derfor tilbød jeg mig selv som kurator på et nyt to årigt projekt Skulpturlandsby Selde 2014-2015”.

I 2014 udgaven har Martin R. Olsen opstillet et skulpturelt byskilt, mens Peter Olsen har placeret en skulpturinatallation på plænen foran Brugsen. Andre går mere processuelt til værks: Karen Havskov Jensen & Klavs Weiss indsamler det næste halve år gode historier fra byen til et samlealbum a la de gamle Richs album, mens Gitte Juul har iværksat et projekt, der undersøger muligheden for at øge det fælles rum i Selde ved at udfordre grænser og matrikelskel.

Foruden de nævnte deltager også Sara Willemoes Thomsen, Thomas Wolsing & TRIB og Kasper Sørensen & Lauritz Rask.

Ud på landet    
“Ideen med Skulpturlandsby Selde er at etablere et projekt, hvor professionelle kunstnere kommer til Selde og udfører skulpturforsøg i det offentlige rum. Det er væsentligt at flytte lidt af produktionen af kunst ud af de store byer – ud til områder som Selde, hvor der er stor interesse og imødekommenhed fra borgerne”.

Skulpturlandsby Selde 2014-2015 er således et samarbejde mellem borgerne i Selde, kunstnerne og Marianne Jørgensen. Ofte er projekter af denne karakter i det såkaldte udkantsdanmark eller i bydele med blakket renommé – eksempelvis Gjellerup eller Tingbjerg – iværksat af velmenende kunstnere. Hvad der adskiller dette projekt fra mange andre er ifølge Jørgensen, at her er det ikke kunstnerne, der har valgt Selde – men omvendt byen, der har valgt kunsten.

Borgerinitiativ!
Hun peger på, at projektet lykkes så godt, fordi byen er godt forberedt, og at den har en vis tradition for samarbejde med kunstnere. I 1980’erne – og 90’erne havde man i Selde Galleri da Vinti, hvortil en række kunstnere kom, boede, arbejdede og udstillede. I forbindelse med Skive Kommunes program for områdefornyelse i 2010 foreslog borgere fra Selde at lave kunstrelaterede projekter. Det var det initiativ, der resulterede i samarbejdet med Århus Kunstakademi og siden samarbejdet om skulpturlandsbyen.

I dag er Da Vinti restaureret, og man har etableret et kunstnerhus/residens og et kunstværksted. Disse to steder er vitale i forhold til kunstnernes arbejdsfrihed, ligesom det er af stor betydning, at Selde borgere og Skive Kommune har stillet 30 steder til rådighed i det offentlige rum til skulpturelle forsøg.

“En by med borgere, der ønsker at få kunst som deres fælles omdrejningspunktet, er noget ganske særligt”, mener Marianne Jørgensen. “Kunstnerne får således mulighed for at arbejde i en landsby, hvor interessen for kunst er stor, og hvor kunsten og diskussionen om værkerne har betydning”.

At tage del i de kunstneriske processer    
Blandt andet stiller byen op med mentorer for kunstnerne. I år er der ni mentorer, som hjælper med kontakten til Skive Kommune, arbejder fysisk sammen med kunstnerne, eller bidrager med faglige kompetencer og råd.

I udstillingens katalog skriver en lokal borgertrio – Margrete Møller, Herman Jensen og Gunhild Juhr – om glæden ved at deltage i de kunstneriske processer:
“Man taler om meningen med værket, om måden, det bliver lavet på, om de praktiske udfordringer, der skal overvindes, og man føler ejerskab til det færdige værk – også selv om man ikke altid helt er med på værkets kunstneriske udsagn”.

Ligeledes peger de tre på, at “det nok var lidt overraskende for mange med den store interesse fra omverdenen, da det første store projekt blev færdigt. Værket blev en øjenåbner for, hvad kunst også kunne være, og at kunst måske kunne blive en ‘løftestang’ til at sætte fokus på Selde og omegn.