Sophie Dupont – om blød performance

Blød, bred og fleksibel
Jeres udstilling, som du har kurateret Sophie, hedder Soft Performance. Hvorfor har den fået det navn?
Sophie Dupont: “Udstillerne på Soft Performance viser ikke performance i dens snævre, konventionelle kunsthistoriske betydning. Jeg har til udstillingen valgt værker, hvor forskelligartede performative aspekter er integreret. Derfor det fleksible ord Soft Performance som udstillingens titel.”

Hov, det er da performance
Ordet – Soft Performance – hvor kommer det fra?
Sophie Dupont: “Det er et ord, som er kommet til mig gennem min malepraksis. Mine nyeste malerier Maler og model og Maler og modeller er ikke selvportrætter, men ‘portrætter’ af fænomenet maleri. Det er mig selv, der er både maleren og modellen; skellet mellem den malende og det malede er ophævet. Jeg er klædt ud, mens jeg maler mig selv foran et spejl, og jeg skaber selv det set-up, det foregår i.

Dupont forklarer: “Det slog mig, at det jeg foretog mig i mit atelier var en slags performance – optræden – uden tilskuere. Hvorfor så ikke flytte min performative malepraksis ud i et gallerirum, hvor der er mulighed for, at en dialog opstår”.

Model-maler-modellen
Hvad fik dig til at bruge dig selv som model?
“Når jeg maler efter skitser og fotos, savner jeg nærværet af virkeligheden. Det var oplagt at bruge mig selv som model, da jeg har en baggrund i dans og teater. Mine to malerier med maler-og-model er en videreudvikling af de tableau-agtige motiver, jeg viste på udstillingen Ingen hjemme på Beaver Projets.”

Konstruktivisme krydderi
Forholder du dig til den maleriske tradition?
“Jeg er meget interesseret i stofligheder og mønstre, maleriets abstrakte maleriske kvaliteter. Mine billeder skal fungere som fortællinger og som maleri. Man kan ikke se det i mine billeder, men jeg er meget begejstret for Kazimir Malevitj og kan sagtens finde på at tage tøj på i konstruktivismens klare farver (sort, rød og hvid), når jeg laver et maleri-set-up.”

“Maleri handler selvfølgelig om det maleriske, og det fungerer bedst for mig at male noget, der er virkeligt. Der er også den enkle fascination af at dyppe en pensel i maling og male det, der er foran én!”

Dans på dårlige fotos
Mathias, din video A tiny synecdoche for a mode of mediatedet immediacy har bevægelse og dans som tema. Hvorfra kommer ideen?
Mathias Kryger: “Under en research om postmoderne dans stødte jeg på en fascinerende bog: Carrie Jessica Lamberts speciale om koreografen og danseren Yvonne Rainer (Yvonne Rainer’s media performance and the image.).”

“Det var en rigtig dårlig printversion. Fotografierne havde samme karakter som Malevitjs malerier med sorte kvadrater. Slides af de fotos, deskriptioner af bevægelse og udsagn fra Rainer er elementerne i min video.”

Tæer-krummende popklovn
Kryger fortsætter: “Videoen er en mediering og rummer mange fiktionslag. Yvonne Rainer siger, at kunst ikke skal behage. Min performance Ladies in Pain – Rehearsal Performance 1-2-3 er et forsøg på at udfordre min egen lyst til at behage publikum. Sminket med klovnemaske genopfører jeg popsange, der handler om hjerte og smerte – hjerteskærende, komisk og tæer-krummende!”

Spørg Herning
Nina og Tijana, hvad fandt I ud af, Herning manglede i jeres research til denne udstilling.
Nina Wengel: “Min første intuition var, at jeg ville lave noget med pink lys. Vores research var naiv og åben. Vi ville spørge stedet, hvad det gerne ville have.”

“Vi kendte ikke byen. Besøgte den, kiggede i arkiver og læste litteratur. Her er et Blicher-museum; det var her på heden Blicher skrev sine fortællinger om hedens folk, hosekræmmerne og de andre. En tur i Hernings gågade viste, at det var en by med en del piger med magentafarvet hår. Et tegn på behov for at vise kvindekraft. Byen virkede maskulin og effektiv.”

Svaret er pink!
Og konklusionen var, at Herning havde brug for noget pink?
Tijana Miskovic: “Ja, der gik ikke lang tid, før folk havde fremskaffet de materialer, vi skulle bruge til vores værker. Og vi har holdt fast I vores første intuitive tanke: Herning har brug for noget feminint, pink. Nina har lavet lys-installationen rødmende gardiner, og jeg har lavet pink (lyngfarvede) akvareller, Hedesyn. Det er ligesom det Herning mangler – synes vi.”