Stig Brøgger 1941-2021

Stig Brøgger døde mandag den 8. februar, 79 år gammel. Dermed slutter årtiers flerstrengede kunstneriske undersøgelse af den rolle billedet og det billedlige spiller for vores erfaring af omverdenen.

Stig Brøgger satte et betydeligt aftryk både i dansk og international sammenhæng. Ikke mindst tog han aktiv del i de nye internationale strømninger i 1960’erne og 1970’erne, især popkunst, minimalisme, konceptkunst og land art.

Arbejdet med maleri indtog en betydningsfuld plads i Stig Brøggers produktion. Ikke mindst i form af omfattende serier og installationer, hvor geometrisk stringente former veksler med uregerlige farvemasser i et utal af kombinationer, og her diskuteres maleriets æstetiske erkendelsesmuligheder i dialog med samtidens flow af billeder og sprog.

Blandt Stig Brøggers arbejder med skulptur kan nævnes de sekskantede, såkaldte hexagon-skulpturer fra 1960’erne i dialog med datidens minimalisme, samt Platformprojektet (1969-1970), hvor Stig Brøgger opstillede og fotograferede en ‘entropisk skulptur’ forskellige steder i New York, og herigennem registrerede samspillet mellem objekt og omgivelser.

I 1974 stiftede Stig Brøgger, sammen med Hein Heinsen og Mogens Møller, Institut for Skalakunst. De tre kunstnere har sammen udført flere offentlige udsmykninger, bl.a. Stedet og skyggen (1976) ved Sjælsøskolen i Birkerød, Stjerne, Stjerneport og Stjernefragment (1980) til Aalborg Universitetscenter, Fredens Port (1982) på Nørrebro i København samt en totaludsmykning af Ollerup Gymnastikhøjskole (2004-07).

I bogen Stig Brøgger – Now Here giver Mikkel Bogh Stig Brøgger følgende skudsmål:

“Det “monstrøse” og det uregelbundne, dét at få et stof og et billede til at vise sig på en uventet måde, har siden 1960’erne været et centralt anliggende i Stig Brøggers kunstneriske arbejde. Uanset om vejen derhen har ført via det malerisk ekspressive, de geometrisk klare abstraktioner, bogstavers og sætningers billedskabende potentiale og noget, der måske kunne kaldes for lokalt gyldige kompositionsprincipper og -regler, eller om hans billeder har haft en tilnærmelsesvis fortællende karakter, hvori mere eller mindre velkendte billedreferencer som f.eks. legetøjsmonstre bliver løftet ud af en sammenhæng og dermed tømmes for forudbestemt indhold, så har spørgsmålet om billedets “nu” og “her” været afgørende. Anerkendelsen og udforskningen af billedets tilstedeværelse, af dets prægnans, åbenhed og forførelseskraft, bygger ikke på en idealforestilling om det absolutte og endegyldige maleri eller om den fuldkomne æstetiske oplevelse. Vejen ender ikke et bestemt sted for Stig Brøgger. For der vil altid være mange veje og krydsende spor.”

Læs: Transhistorisk billedfabel af og om Stig Brøgger