Stranden som samfundets brydningsrum

Tue Greenforts udstilling Under brolægningen, stranden! er hverken markant i sit omfang eller statement og kan hurtigt glide igennem systemet, hvis man som besøgende ikke lader sig overtale af og lytter til sporene og stemmerne, der gemmer sig under sandet og stenene.
Det er de store bevægelser i vores samfund, der er i spil i den aktuelle udstilling med Tue Greenfort på Gl Strands øverste etage. Stranden ligger i dag hengemt under brolægningen, metrostation, cykelstativerne og Gammel Mønts konstruerede vandkant til kanalen, men er i udstillingen netop et billede på tidernes skiften og vores samfunds forsøg på at kontrollere det ukontrollérbare.

Titlen er også et historisk lån fra de franske situationister og studenteroprør i 1968: “Sous le pavés, la plage!” En parole om en anden mulig fremtid med plads til frie tanker, det flygtige, vildskaben og ikke-kontrollerede som modstand til en fremstormende urbanisering og fordrivelse af den vilde natur.

”Hvis der er noget herhjemme, som kan siges at være noget nær ‘vild natur’, så må det være den konstant foranderlige strandkant. Strandbredden er en randzone, et område mellem to biotoper.

Det er også en mental zone – grænselandet mellem drømme og virkelighed, mellem private fantasier og det offentlige – samt et sted, der markerer forureninger og samfundsmæssige forandringer i det bio- og geopolitiske felt,” lyder det fra Tue Greenfort. Vi forstår hurtigt at stranden skal betragtes som et brydningsrum, der udstiller og udspiller samfundets idealer på godt og ondt.

Ny-materialisme og feltstudier

Udstillingen dyrker en ny-materialisme, hvor materialer og objekter i sig selv rummer en betydningsfuld egen-handlingskraft, en agens, der i sig selv har relevans som en del af den samlede fortælling om vores eksistens.

Tue Greenfort har som en særlig figur i kunstfeltet placeret sig i dette felt, hvor materialer og objekter (fundne, fortrængte, arkiverede eller truede) er blevet kombineret med dokumentarisk materiale og skulpturelle fortællinger fra hans egen hånd. Vægten ligger på det konceptuelle og indholdsmæssige, hvor formelle greb og sammenstillinger peger ind i et spørgsmål om menneskets placering i og på bekostning af naturen.

Greenforts praksis er derfor også naturligt influeret af andre fagligheder og deres metoder: sociologens diskursanalyser, biologens feltstudier, geologens studier af tid og aflejringer i naturen og historikerens granskning af kulturens og samfundets udvikling.

Vi træder kort sagt ind i et ‘studie’, hvor udstillingsrummet (sandfarvet til anledningen) næsten får karakter af en forstørret vitrine med en række strand-afstøbninger, muslinge-samling, tang, historiske kort, konstrueret sivskov og en stor ophængt skulpturel gengivelse af blad-tang i glas.

Afmagt eller bemægtigelse

Derudover er der en konstant lydside i udstillingen, som kommer fra videoværket Spring Creek Park (after Robert Smithson and Nancy Holt’s SWAMP, 1971) fra 2013, hvor kameraet snor sig gennem en sivskov. Der er ikke nogen klar retning, ingen afklaring, ingen fortælling, vi er nede i materien som krop, overladt til sanserne og noget, der er større end os.

Det er på sin vis klaustrofobisk og skræmmende, men samtidig en præmis, vi må erkende og overgive os til for at forstå vores placering i og med naturen. Ikke imod. I det originale værk af de to amerikanske Land Art-pionerer forsøger Robert Smithson at guide og overbevise Nancy Holt, der udelukkende kigger ud af kameraets objektiv, om at hun bare skal gå ‘right in’, ikke bekymre sig, slippe fokuset og sin egen tvivl i situationen.

En iscenesat kamp mellem de menneskelige impulser i mødet med den uoverskuelige natur. Den kamp får vi ikke serveret helt så udpenslet i Greenforts version, men vi forstår situationen og budskabet, samtidig med at Greenfort har skabt en mere neutral plads til betragteren midt i sivskoven, hvor vi selv må tage stilling og mærke efter.

Under brolægningen, stranden! går nok ikke over i historien som Greenforts mest markante udstilling, men den er i sin egen ret et glimrende kunstnerisk studie, der eksemplarisk udfolder kunstens ærinde som et tværdisciplinært, sanseligt og kritisk møde med samfundets idealer.