Tro på ‘hypen’ – så kommer den

Udstillingen harnavne som Kirsa Andreasen, Morten Andersen, Inger Scharff, Anders ReventlovLarsen, Matias Malling Mortensen, Brian Ravnholt Jepsen med flere, og rent tematisk og stilmæssigt erder ligeså meget forskellighed på udstillingen, som der er kunstnere. Den rødetråd er Fischers øje for fremtidens stjerner.

 Kunst frakanten
“Det erfaktisk hele pointen, at de ligger i perferien”, afslører Fischer vedvores første samtale en måneds tid inden udstillingen. “De er ukendte, ogdet er helt forkert. De burde være de mest hypede navne i dansk kunst ligenu,” fortsætter han og lokker: “Kom til Ålborg næste måned, jeg synesvirkelig, at du skal se udstillingen – jeg gir.” 

Fischersübervenlige øjne, der fra hans mere end to meter høje krop ser ned på én, lysermed nærmest hypnotisk overtalelseskraft. Afsted til Ålborg.

Hype førhypen
På GalleriWolfsen går Fischer kapgang rundt til de forskellige værker på udstillingen ogretter de sidste ting til. Dørene åbner kl. 17 – 3 timer væk – men han haraltid tid til at tale om kunst.

Hvorfor hedderudstillingen ‘Believe the hype’, når nu ingen af kunstnerne rent faktisk erhypede?

“Tanken er,at det her er en samling af nogle af de aller fedeste danske talenter lige nu!De burde være meget mere hypede, end de er, synes jeg. Derfor har jegværet landet rundt, talt med kunstnerne og fået dem til at udstille deresværker her.”

Så hvis manbare tror på det, sker det?

Fischer grinerog svarer: “Jah, men det er nu ikke bare et spørgsmål om at tro. Der bliver foreksempel bygget en hype op omkring dem i og med denne her udstilling.”

Gør der det?

“Du er dakommet, og de er blevet samlet under ét tag”, svarer Fischer, mens hansmiler og prøver at få et af newcommer Frederik Næblerøds værker til at hængelige.

Det er et maleriaf en nøgen kvinde og en maskeret mand med vinger. Manden står oven på kvindenog borer en tryklufthammer ned i hendes køn.

Public Enemy var bange for hype
Var budskabetikke oprindeligt, at man netop ikke skulle tropå hypen?

“Jo, altså;Public Enemy havde et hit på deres plade fra 1988, der hed Don’t believe thehype. Det satte tonen for, hvordan vi i min genration forholdt os til hype- vi ville ikke tro på den. Det er måske fint nok, hvis hypen – som iPublic Enemy’s tekst – går på, at medierne synes, man er et dumt svin. Men hvisde her kunstnere blev hypede, ville det være fordi, de er så megafede, og såskulle man jo tro på det.”

Fischer stopperhelt op og siger:

“Jeg elsker’hype’, og jeg labber det i mig, når hypen altså er en konsekvens af god- ogstorhed.”

Den nye knivpå hovedet
Udstillingsrummetpå Galleri Wolfsen strækker sig over to bygninger forbundet af en gangbro meden stor glasside, der vender ned mod gaden. De mange forskellige værker er heltfrit valgt af kunstnerne selv og derefter fordelt af Fischer på det storeudstillingsareal.

Hvorforprioriterede du en gruppeudstilling med de her kunstnere fremfor en meretematisk stram udstilling?

“Det var påtide, at der blev tegnet en streg i sandet, og at samtidskunstens potentiellestjerner fik frit slag! I 1982 var der jo Tranegårds udstillingen kniven påhovedet, der blev skelsættende for en række af datidens talenter. Danmarker klar til en ny strømning, en ny hype.”

Hvorforvalgte du lige disse 11 kunstnere frem for alle mulige andre?

“Altså jeger typen, der har en 50 kunstnere i min top 3, men jeg er faldet over nogleekstraordinært store talenter, som virkelig kommer til at sælge igennem, når derammer dagen”.

“Og det var det,der var udgangspunktet for denne her udstilling. Der er 11, som på etfodboldhold, og de har alle sammen fået frie hænder til at komme med det, demener, repræsenterer dem bedst. Det, de mener, peger fremad. Og i albeskedenhed synes jeg, at de har lavet en kongeudstilling.”