Udvalgte efterårsfornemmelser holder sig til det nære

Efterårstema?
Efteråret er en tid, hvor man traditionelt søger mod hjemmets rammer og bliver bevidst om omgivelsernes materialitet, når bladene ligger tykt, hvor man går, og kroppen sanser temperaturskift, mere nedbør og mørke. Det synes at aspejle sig i årets udgave af Kunstnernes Efterårsudstilling. Skal der findes en rød tråd igennem de mange forskellige værker, er det et fokus på “hjem”, som det konkrete hus sammen med det nære og private, og selve materialerne i ren eller sammensat form.

114. censurerede udstilling
Den traditionsrige censurerede udstilling i den Frie Udstillingsbygning finder sted for 114. gang, og af 1984 indsendte værker er 138 antaget. Et sådant udvalg er svært at bedømme samlet og skal antage et vist broget præg.

Her er der netop ikke noget styrende tema, en ensartet skoling eller kunstnerne selv, der har fået lov til at bestemme deres værkers placering og kontekst.

Materialerne i sig selv dominerer
Et åbenlyst resultat er relativt overskuelige formater. Her er ingen totalinstallationer, der kræver hele rum,  teknisk komplicerede multimedieværker eller researchbaserede større fortællinger. 

Til gengæld bruges blandede materialer i overskuelige formater meget. En titel som “Installatorisk digt” i blandende materialer er ganske sigende. En del af disse værker er lidt svære at forholde sig til, endsige forstå. Jeg vælger at se dem som undersøgelser og fremhævninger af selve materialerne. Der er fotos af de blotte ting, malerier af selve materialerne, skulpturelle ophobninger af materialer og de flyder bogstavelig talt ud over rummet, som i Manuel Canu: From Wall to Floor, eller ansigtet, som i Alberte Ida Harboe Westergards videoværk Natural Beauty.

Hjemmet i fokus og forfald
Mange værker fokuserer på hjemmet. Der er billeder af dagligstuer, køkkener og villahaver, dukkehus-agtige modeller af huse, og hjemlige møbler. Ikke at hjemmet nødvendigvis er et trygt og hjemligt sted i værkerne. Ofte er det forfaldent og forgængeligt, eller uhjemliggjort i sære kræfters vold, som i modtageren af KE Prisen 2013 Kristian Touborgs gode malerier.

En fin fortolkning af hjemmets betydning og små detaljer ses i Bue Bredsdorffs tegnserie-agtige ‘graphic essay’ Huset i Sønderhå og Husumgade 30. Her modstilles tilsyneladende den nuværende bolig i København med barndomshjemmet i Thy gennem små detaljer i materialerne.

Ud over det nære
Det nære fylder altså en del, både som de forhåndenværende materialer og med hjemmet og det personlige som tema. Selvom de fleste værker holder niveu og ofte er ganske kompetent udførte, savnes der i helheden lidt større armbevægelser og udsyn, ud over hjemmets rammer, så at sige. Der er mange køkkenvaske og tegninger af hverdagsting, men hvor er indtryk udefra og de vovede eksperimenter?

Et værk, der bevæger sig udenfor og engagerer sig i en del af verden, er Marie Jagd Sørensens minder om et hus. Igen er et hus temaet, men denne gang har kunstneren sat sig for at undersøge et forladt hus i Leipzig ved at kontakte diverse lokale og bede dem fotografere det. Resultatet er virkeligt spændende og er fint præsenteret i et gammelt arkivskab.

Jeg vil også fremhæve Mie Hørlyck Mogensens video og tilhørende stedsspecifikke tegning på væggen, der selvironisk og morsomt forestiller sig den perfekte kunstnerfremtid. Det er et rammende værk for en udstilling, hvor kunstnerdrømmene prøves af!

Et enkelt, humoristisk værk som Søren Maarbjergs Undervejs med havnekaj er også et velgørende indslag.

Som vanligt er Kunstnernes Efterårsudstilling en varieret og interessant forestilling. Den er på én gang et frikvarter fra de etablerede navnes store udstillinger og skarpt tematiserede kurateringer og samtidigt en afgørende udstilling for mange, drevet af passion for kunsten.