Ugens Kunstner – Asbjørn Skou / Armsrock

Kunstneren kort
Armsrockhar fortrinsvist gjort sig bemærket i det offentlige rum med tids- ogstedsspecifikke installationer, der udspringer af og kommenterer på selvsammerum, som de placeres i. Han arbejder dog ikke udelukkende uden for gallerier ogmuseer. I løbet af de senere år har han således flere gange bevæget sig indenfor udstillingsinstitutionernes mure, hvor han udstiller under sit eget navn, AsbjørnSkou. 

Baggrund og praksis
Med tegningen som middel undersøger og fortællerAsbjørn Skou historier om vores fælles liv og om det at være menneske. Hanbruger sine personlige relationer og observationer af det, han ser ske omkringsig til at skabe konkrete abstraktioner over fragmenter af virkeligheden. Skou gentager kvaliteterne fra klassisktegning i sit ofte serielle arbejde, hvor rækken af billeder tilsammen skaberen fælles fortælling.

I sine tidlige værkerportrætterede han nogle af de menneskelige handlingsrum, som karakteriserer deturbane samfund, for at undersøge de præmisser og omstændigheder, som kendetegnerdet at leve i og med byen. Med kul og tusch tegnedeSkou øjeblikke og mennesker på kanten af samfundet – de ensomme, fortabte,hjemløse, gamle, tiggerne og misbrugerne – i fuld størrelse i et forsøg på at indfange de historier, der erindlejret karakterernes bevægelse og former og som forlængelse af ensamfundskritisk tradition i dansk kunst.

I detidlige værker eksperimenterede Skou med brugen af tegningens kunstneriskeudtryk i forhold til intervention og kommunikation med byrum. Tegningerne klæbede han op på mure og vægge ibyrummet. Portrætterne vendte på den måde tilbage til oprindelsesstedetog gled ind i gadens dagligdag som forgængeligeobservationer og udsagn.

Forgængelighedenudgør en central faktor for Skous kunstneriske praksis. I byrummet erforgængeligheden værkernes naturlige omstændighed. Han skaber således kun énaf hver tegning og fastholder derved observationen af et ellers forglemmeligtøjebliksbillede i et udstrakt øjeblik. Fra midten af 00’erne har han endviderearbejdet med tegning i forbindelse med lys og projektion af sine tegninger ogbrugt dette til at intervenere i forskellige byrum med.

Skouarbejder dog ikke udelukkende uden for de konventionelle kunstneriskeinstitutioner. Det institutionaliserede rum ser han til gengæld som enplatform, der stiller andre udfordringer end dem, han finder i byrummet. Nårforgængeligheden af hans værker bringes indenfor i et kontrolleret,institutionelt miljø, opponerer det til den traditionelle værkopfattelse. Nårværker ikke længere er salgbare, bliver de kontroversielle i forhold tilkommercielle udstillingssteder.

På sin soloudstilling Impossible Society på Vejle Kunstmuseum i2011 tegnede han eksempelvis flere af værkerne direkte på væggen, men solgtedog et enkelt af værkerne til museets samling.

LÆS ANMELDELSE AF UDSTILLINGEN IMPOSSIBLE SOCIETY HER

Hvadenten han udstiller på gaden eller museet, bruger han kunsten som en visuelkritik og refleksion over kulturelle konstruktioner. Det er samfundetsopbygning, værdier og blinde pletter, der interesserer ham i hansdokumentariske og kritisk undersøgende arbejde over livet i byen, densstrukturer og udtryksformer.

Det figurative, detaljerigeog genkendelige formsprog såvel som hans insisteren på at sætte storesamfundsrelaterede spørgsmål på dagsordenen er markante temaer. Det er vigtigtfor Skou at bruge kunsten til at kommunikere, både inden for og uden for dedertil etablerede platforme, og at prøve at arbejde ud fra den ide, atkunstneren kan have en aktiv social rolle. Skou undersøger således, hvordan hankan bruge tegningen som et middel til at gå i forbindelse med forskelligetematiske og fysiske rum.

Beskrivelse af kommende udstilling
Should the Light Not Take Us er titlen på Asbjørn Skous ideologikritiske udstilling hos Galleri Profilen iÅrhus. Udstillingen byder blandt andet på kæmpemæssige kultegninger på papir affotografier, avisudklip og diverse arkivmaterialer, der balancerer på grænsenmellem originale værker og reproduktioner af motiver fra vores kollektivekultursamling.

Billederne repræsenterer bestemte aspekter af det, derkendetegner ideologiske såvel som metafysiske handlingsrum. Ikke så meget forat ligestille de to som for at udfordre vante forestillinger om ensammenhængende kosmologi og den kendsgerning, at mennesket danner fællesskabgennem billeder, fetichdyrkelse og rituelle handlinger. Da tegningen i Skousegen optik ligger meget tæt op ad håndskriften, fremstår tegningerne som hanspersonlige skrift, der omformulerer historien og skaber nye sammenhænge ogåbner op for nye fortolkninger. 

Portfolio