Ugens kunstner – Esben Klemann

Esben Klemann eksperimenterer med betonskulpturer på uventede steder i et særligt spændingsfelt mellem inventar og kunst.

Tre gitterskulpturer af Esben Klemann fra 2014, glaseret stentøj.

Esben Klemann eksperimenterer med betonskulpturer på uventede steder i et særligt spændingsfelt mellem inventar og kunst.

Portræt af Esben Klemann med værket: Uden titel, 2014. Hvidglaseret stentøj, 39x70x20 cm. Foto: Pernille Klemp.
Portræt af Esben Klemann med værket: Uden titel, 2014. Hvidglaseret stentøj, 39x70x20 cm. Foto: Pernille Klemp.
I mere end et ti-år har Klemann eksperimenteret med betonskulpturer på uventede steder i et særligt spændingsfelt mellem inventar og kunst. I 2007 skete det i dialog med Teknologisk Institut, hvor robotfræserens potentiale blev testet i fremstilling af flamingostøbeforme.

Et markant eksempel på hans unikke indgreb findes i Odense ved en trappenedgang fra Albanigade til Eventyrhaven. Man undrer sig uvilkårligt over, hvad er der sket med den ene side af trappen? Nederst er den blevet ‘træt’ og har lagt sig!

I 2008 lavede han en række ‘muterede’ Hoffmannklodser – de velkendte byggepladsafspærringer – men med en markant skulpturel karakter.

Selv ræsonnerer han: ”Beton er billigt, robust og fleksibelt – men bliver desværre mest anvendt i form af firkanter med plane sider. Ved at omforme disse vil jeg vise andre muligheder for, hvordan et betonelement kan virke og se ud. En betonklods tilføjet en reliefvirkning er smuk, og så har den en fleksibilitet som netop mobil betonklods, der er befriet for den traditionelle skulpturs stivnede forankring på en sokkel.”

Egnsbeton
I 2013 og 2014 gennemførte Klemann projektet Egnsbeton i Vejen Kommune med formålet at etablere døgntilgængelige skulpturoplevelser. Han lavede 12 forme, der på millimeter passede til udvalgte lokaliteter, hvor der i forvejen var beton, som han gik i dialog med.

Egnsbeton, 2013 / 2014. Det, der før var et ingenmandsland, er med Klemanns bænk i forlængelse af perrontunnellens beton blevet en kærkommen siddeplads. Foto: Pernille Klemp.
Egnsbeton, 2013 / 2014. Det, der før var et ingenmandsland, er med Klemanns bænk i forlængelse af perrontunnellens beton blevet en kærkommen siddeplads. Foto: Pernille Klemp.

Eksempelvis dukker en bænk op i forlængelse af en perrontunnel ved Vejen Station, et par skulpturelle brønddæksler afløser de almindelige på engen ved Skodborg Kirke, mens en umanerlig høj kantsten står ved en parkeringsplads. En bænkskulptur på en venteplads ser ud som om SF-stene på magisk vis løfter sig op i siddehøjde.
Se billedserie om Egnsbeton

Keramiske gitterkonstruktioner
Når Klemann laver keramik, koncentrerer han sig om at trodse tyngdekraften og bygge konstruktioner, der næppe egner sig til at blive fremstillet keramisk. Ved at gøre det peger han på, at begrænsningen ofte ikke ligger i materialet, men mere i indlejrede forestillinger om, hvordan man arbejder i ler.

Esben Klemann: Uden titel, 2014. Rødglaseret stentøj, 31x25x25 cm. Foto: Pernille Klemp.
Esben Klemann: Uden titel, 2014. Rødglaseret stentøj, 31x25x25 cm. Foto: Pernille Klemp.
Ofte udmønter det sig sig i keramiske gitterkonstruktioner, i hvis midte der til tider er indfiltret massive lerklodser. Et markant eksempel fra 2005 er den rektangulære stentøjsskulptur, som står i Konservatorskolens gård i Amaliegade, Kbh. Den spinkelt udseende konstruktion er bygget over en flamingokerne, der har båret igennem opbygningen og siden er brændt væk. På samme måde er hans spinkle keramiske kubegitre bygget over papkasser. De forsvinder i brændingen, der når op over 1200 grader.

I kunstnerens aktuelle udstilling på Vejen Kunstmuseum ses hans nyeste skulpturer, hvor han igen spiller på en voldsom kontrast mellem spinkle netkonstruktioner og tunge lerklodser. Men i de nye umuligheder har de tunge lerklodser fået tre forskellig pladser: De ligger ovenpå, svæver lige under nettet eller har blot sat et klart aftryk i nettet. Her fortsætter Klemann med at udfordre materialernes muligheder og forudfattetede meninger om, hvor skulpturen kan bevæge sig hen.

Skulpturstuk
Skulptur har svære vilkår i private hjem, hvor den til nød kan få plads i en reol eller på vindueskarmen. Men i det nye årtusinde har Klemann fundet et eget rum, hvor gipsen i generationer har været brugt til hjemmets forfinelse i form af stukken, der blev trukket loftet rundt – jo jævnere, jo bedre. Med en egen selvfølgelighed bryder hans skulpturstuk de gængse dogmer. Klemanns stuk muterer og gør uventede krumspring på gesimsen.

Portfolio

Tre gitterskulpturer af Esben Klemann fra 2014, alle glaseret stentøj. Foto: Pernille Klemp.
Tre gitterskulpturer af Esben Klemann fra 2014, alle glaseret stentøj. Foto: Pernille Klemp.

To gitterskulpturer af Esben Klemann fra 2014, glaseret stentøj. Foto: Pernille Klemp.
To gitterskulpturer af Esben Klemann fra 2014, glaseret stentøj. Foto: Pernille Klemp.

Krusedulle, 2014. Samarbejde med Anders Bonnesen. Klemann har støbt skulpturelle varianter af de sorte gummifødder, mens Bonnesen har forvandlet den rød-hvide standard afspærringsliste. Foto: Pernille Klemp
Krusedulle, 2014. Samarbejde med Anders Bonnesen. Klemann har støbt skulpturelle varianter af de sorte gummifødder, mens Bonnesen har forvandlet den rød-hvide standard afspærringsliste. Foto: Pernille Klemp
Med sit karakteristiske greb har Esben Klemann gendigtet sorte gummifødder i muteret beton. Pressefoto.
Med sit karakteristiske greb har Esben Klemann gendigtet sorte gummifødder i muteret beton. Pressefoto.

På Esplanaden i enden mod St. Kongensgade stod der indtil for nylig et par betonskulpturer, der gik i et med fortovets modulsystem. Pressefoto.
På Esplanaden i enden mod St. Kongensgade stod der indtil for nylig et par betonskulpturer, der gik i et med fortovets modulsystem. Pressefoto.

Egnsbeton, 2013 / 2014. I 2013 ved Holsted Station fortæller Esben Klemann om betonbænken. Den er modelleret som om SF-stene har fået gær og pludselig har hævet sig op fra den jævne belægning. Pressefoto.
Egnsbeton, 2013 / 2014. I 2013 ved Holsted Station fortæller Esben Klemann om betonbænken. Den er modelleret som om SF-stene har fået gær og pludselig har hævet sig op fra den jævne belægning. Pressefoto.

Egnsbeton, 2013 / 2014. I ingenmandsland ved parkeringspladsen tæt på Vejen Kunstmuseum dykker en af Klemanns skulpturer ned mellem to fliser. Pressefoto.
Egnsbeton, 2013 / 2014. I ingenmandsland ved parkeringspladsen tæt på Vejen Kunstmuseum dykker en af Klemanns skulpturer ned mellem to fliser. Pressefoto.

Egnsbeton, 2013 / 2014. På engen ved Skodborg Kirke har Klemann udskiftet de traditionelle brønddæksler med et par skulpturelle varianter, som ponyen er glad for. Foto: Pernille Klemp.
Egnsbeton, 2013 / 2014. På engen ved Skodborg Kirke har Klemann udskiftet de traditionelle brønddæksler med et par skulpturelle varianter, som ponyen er glad for. Foto: Pernille Klemp.

Egnsbeton, 2013 / 2014. Ved parkeringspladsen overfor kirken i Øster Lindet har Klemann gjort alvor af kantstenen – han har  løftet den op i siddehøjde og givet den en næsten stoflig bølgende form. Foto: Pernille Klemp.
Egnsbeton, 2013 / 2014. Ved parkeringspladsen overfor kirken i Øster Lindet har Klemann gjort alvor af kantstenen – han har løftet den op i siddehøjde og givet den en næsten stoflig bølgende form. Foto: Pernille Klemp.

I 2008 eksperimenterede Klemann med at mutere de velkendte Hoffmannklodser. Her er de i 2013 fotograferet ved Rødding Højskole. Foto: Pernille Klemp.
I 2008 eksperimenterede Klemann med at mutere de velkendte Hoffmannklodser. Her er de i 2013 fotograferet ved Rødding Højskole. Foto: Pernille Klemp.

Den kedelige betontrappe fra Albanigade til Eventyrhaven fik i 2008 en uforudsigelig om-modellering. Pressefoto.
Den kedelige betontrappe fra Albanigade til Eventyrhaven fik i 2008 en uforudsigelig om-modellering. Pressefoto.

I en privat lejlighed er der blevet plads til lidt kunst oppe under loftet, hvor Klemann har opdaget, at skulptøren har frit råderum. Pressefoto.
I en privat lejlighed er der blevet plads til lidt kunst oppe under loftet, hvor Klemann har opdaget, at skulptøren har frit råderum. Pressefoto.

Godt beskyttet i en lukket gård ved Konservatorskolen i København står en af Klemanns markante stentøjsskulpturer fra 2005 med hans yndede grid/gitterkonstruktion. Pressefoto.
Godt beskyttet i en lukket gård ved Konservatorskolen i København står en af Klemanns markante stentøjsskulpturer fra 2005 med hans yndede grid/gitterkonstruktion. Pressefoto.


Fakta

Framework

1 dec 2014 12 apr 2015

Esben Klemann

Vejen Kunstmuseum Se kort og tider

Fakta

Esben Klemann er født 1972 i København og bor og arbejder i København
Uddannet fra Det Kgl. Danske Kunstakademi
http://www.esbenklemann.dk

Udsmykninger:
2013 Egnsbeton med 15 værker rundt om i Vejen Kommune
2012 Skitseforslag til en kunstnerisk bænk til Bornholms regionkommunes kunstråd
2012 To betonbarrierer ved Vanløse Kulturhus
2010 Indgangsparti hos betonvirksomheden Paschal – Danmark a/s, Århus
2009 Betonelement på Bornholms Kunstmuseum
2008 ”Trappeelementer”, Eventyrhaven, Odense
2007 Keramisk skranke til Hotel Opus, Horsens
2006 Seks keramiske relieffer til P-hus i Miami

Legater:
2013 Grosser L.F. Foghts Fond.
2012 Kunstrådets billedkunstudvalg og Nationalbankens Jubilæumslegat af 1968
2011 Kunstnernes Legat af 1971 (æreslegat), Kunstrådets billedkunstudvalg og Nationalbankens Jubilæumslegat af 1968
2010 Nationalbankens Jubilæumslegat af 1968 og Kunstrådets billedkunstudvalg
2009 Statens Kunstfond og Kunstrådets billedkunstudvalg
2008 Niels Bagge Wessels Legat

Repræsenteret blandt andet på Bornholms Kunstmuseum og Vejen Kunstmuseum

Esben Klemann kan aktuelt opleves på Vejen Kunstmuseum frem til den 12. april 2015.