Ugens kunstner – Eske Kath

Eske Kaths primære fokus er på maleriet, hvor ornamenter og afgrænsede farveflader i kraftige farver dominerer. Ofte forvandler han udstillingsrummet til hele iscenesættelser med både klassiske medier som maleri og skulptur, samt mere eksperimenterende installationer, eksempelvis med særlige lyseffekter som i værket House of Cards.

Typehuset har i lang tid fungeret som ‘stand in’ for det enkelte menneske i Eske Kaths værker. Husene er i relation til hinanden og naturen, men virker alligevel ensomme i de kaotiske landskaber, der omslutter dem.

Læs også:
Det ambivalente forhold mellem menneske og natur – Interview med Eske Kath

Det er som om, at tyngdekraften enten er sat ud af funktion, er forstærket, eller også er verden gået af lave. Men det skal ikke nødvendigvis opfattes negativt i Eske Kaths arbejde. Det kunne være starten på en ny begyndelse.

Et kunstværk er en scene
Til Kaths aktuelle udstilling på Viborg Kunsthal har Eske Kath skabt værket Arena, som samtidig er titlen på den samlede udstilling. Værket udgøres af en elipseformet tavle på 2×4 meter liggende en smule hævet over gulvet. På tavlen, hvor man kan se de udviskede rester af et kompositorisk virvar af kridtstreger, er der malet huse og beplantning, som hvirvler omkring i et sort dyb, som de udviskede streger efterlader. Motivet forstærkes af, at det mørklagte rum kun er oplyst af et par projektørspots.

Installationen er scenisk, og understreger dermed titlen Arena, som netop handler om en scene eller et afgrænset område, hvor et særligt regelsæt fungerer. Det veldefinerede forlæg bliver i Eske Kaths udstilling udgangspunkt for nye afsæt og eksperimenter.

Skitsens synlighed
Udstillingen Arena bliver dermed et naturligt rum for Eske Kath at udfordre sin egen praksis. For eksempel ved at male på tavler, hvor reminiscenser af hvide kridtoptegninger ses i baggrunden, eller på råt ugrunderet lærred med synlige skitsestreger. Hermed løfter Eske Kath en del af sløret for en kunstners metodiske tilgang. Det handler om at synliggøre de optegnelser, som normalt ikke ses i det færdige værk. At lade kompositionen træde frem, og det færdige motiv flette sig ind i de bagvedliggende regelsæt, som er med til at styre processen.

En dragende og frygtindgydende solopgang
I det store maleri Blackboard Sunset (255×255 cm) ses en dominerende sol. Strålerne rammer et landskab med flydende og nedsunkne prismer, der ligner mangefacetterede tagkonstruktioner. Også her leger kunstneren med maleriets tilblivelse ved at lade baggrunden i form af en grøn tavle komme til syne. Den matte tavlelak og de hvide kridtstreger står som kontrast til den blanke maling og giver måske et flashback til fysiktimerne i folkeskolen.

Læs også:
LYDKUNST/Cph Art Week #1: SKIBET af Oh Land og Eske Kath

Som beskuer overvældes man af motivets udstråling, der virker dragende og frygtindgydende på samme tid. Man fornemmer, at her er noget på spil, og på trods af værkets titel kan man komme i tvivl, om solen er ved et stå op, eller den er på vej til at gå ned.

Naturen bliver i Eske Kaths seneste arbejder et fænomen, som forenkles og forstærkes via motivets kraftige farver og ikonografi og samspillet med typehusenes på en gang skrøbelige og unedbrydelige skaller. Samtidig henvises via tavlen og de skitserede regelsæt til en naturvidenskabelig ramme – en præmis, som refererer til de regler, vi stiller op i forsøget på at forstå verden.

Portfolio: