Ugens kunstner – Jesper Aabille

Af
31. august 2016

Jesper Aabille skaber kunstværker, der med måltidet som fællesnævner inviterer til anderledes brug af vores fælles rum – både de urbane og mere mentale af slagsen. Via interventioner, performance, maleri og skulptur fletter hans værker sig ind i forskellige sociale situationer for at forskyde dem i nye retninger og vende op og ned på det givne.

Mobil Køkken, 2012. Fra udstillingen Urban Play på Køge Havn. Foto: Tuala Hjarnø

Jesper Aabille skaber kunstværker, der med måltidet som fællesnævner inviterer til anderledes brug af vores fælles rum – både de urbane og mere mentale af slagsen. Via interventioner, performance, maleri og skulptur fletter hans værker sig ind i forskellige sociale situationer for at forskyde dem i nye retninger og vende op og ned på det givne.

Af
31. august 2016

Jesper Aabille skaber kunstværker, der med måltidet som fællesnævner inviterer til anderledes brug af vores fælles rum – både de urbane og mere mentale af slagsen. Via interventioner, performance, maleri og skulptur fletter hans værker sig ind i forskellige sociale situationer for at forskyde dem i nye retninger og vende op og ned på det givne. I weekenden er han aktuel med værkerne Mobil Køkken og Slangen ved Alt_Cph16 Crosscuts i Fabrikken for Kunst og Design. Derudover kan Aabille opleves på Kulturdivisionen i Slagteriet i Holstebro.

Jesper Aabille Betonstolen (el Læsehjørnet), 2013. Fra byrumsprojektet Gaden, som fandt sted på Ballerup Gågade i 2013 og blev til i samarbejde med Gitte Juul. Foto: Erling Lykke Jeppesen
Jesper Aabille. Her på Betonstolen (el Læsehjørnet), 2013, fra byrumsprojektet Gaden, som fandt sted på Ballerup Gågade i 2013 og blev til i samarbejde med Gitte Juul. Foto: Erling Lykke Jeppesen

Aabilles værker bliver først rigtig færdige i mødet med publikum. Som i Let’s make Pizza, hvor Aabille opstiller hjemmelavede pizzaovne (lavet af gamle olietønder) for at motivere til fællesbagning og ’velordnet pizza-anarki’. Her kan alle kan være med, ung som gammel, og gamle regler og hierarkier erstattes af nye. Kunstneren leverer de basale pizzaingredienser (dej, ost og tomatsovs), og de fremmødte bidrager med toppings og individuelle pizzabagningskompetencer. I samspillet mellem dem fremtrylles et simpelt, almenkendt måltid, hvis indhold forandres alt afhængig af de sociale koder og kollektive strukturer, der knytter sig til det specifikke sted. Den færdige pizza bliver et symbol på og resultat af stedets fællesskaber – både de eksisterende og de spontane, der opstår undervejs.

Selvom Aabilles praksis kredser om mad, er det ikke den i sig selv, der interesserer ham. Maden fungerer for ham som en slags rekvisit og måltidet som ramme for en humoristisk og ironisk iscenesættelse af de kulturelle ritualer, der knytter sig til vores madkultur(er). Der er uendelig mange fortællinger indgroet i mad som fænomen, og det er dem Aabille undersøger og får til at mødes i dialog med publikum.

Lets Make Pizza på LAND­SHAPE festival 2016 i Blokhus. Festivalens gæster kunne bage pizza sammen under alle tre festivaldage. Foto: Poul Nymark
Lets Make Pizza på LAND­SHAPE festival 2016 i Blokhus. Festivalens gæster kunne bage pizza sammen under alle tre festivaldage. Foto: Poul Nymark

Hvor Let’s make Pizza udvisker dominerende skel mellem producent og forbruger og intervenerer i det klassiske gæst-vært forhold, handler andre værker i højere grad om at genfinde poesien og æstetikken i små hverdagsritualer. Som for eksempel i den helt almindelige handling at spejle et æg.

Brænde til spejling af æg er en performance, hvor Aabille spejler æg til publikum på en skulptur, han har lavet af to stykker træ. Det ene sættes der ild til, det andet fungerer som stegepandeholder. Mens varmekilden langsomt fortærer sig selv, og ’kokken’ får røg i øjnene, kan publikum nyde et spejlet æg tilberedt på en poetisk måde. Værket er et eksempel på, hvordan Aabilles værker, trods deres funktionelle dimension, forsøger at genintroducere æstetikken i vores (mad)kultur. Heri ligger en subtil civilisationskritik. Mens konsum, produktivitet og konkurrence gennemsyrer nutidens madkultur, insisterer Aabille på kreativitet, fællesskab og tid.

Brænde til Spejling af Æg, 2010. Det blev til 34 spejlæg ved udstillingen Imprint i Holbæk, arrangeret af SAIR Sølyst. Foto @ Jesper Aabille
Brænde til Spejling af Æg, 2010. Det blev til 34 spejlæg ved udstillingen Imprint i Holbæk, arrangeret af SAIR Sølyst. Foto @ Jesper Aabille

Værkerne Mobil Køkken og Slangen er to fuldt funktionsdygtige mobile udekøkkener, der imødekommer netop dét. De står på henholdsvis Køge Havn og Vognporten i Ballerup og er designet særligt med det kollektive madlavningskoncept for øje. De kan let transporteres og lånes gratis ud til arrangementer. På den måde lever værkerne videre helt uden kunstnerens tilstedeværelse. Dette do-it-yourself aspekt er kendetegnende for mange af Aabilles værker, der ofte ledsages af en illustreret manual, for at gøre metoden lettere tilgængelig, og dermed få andre til at fortsætte konceptet.

Et stykke med Æg og Rejer, 2015. Akvarel. Foto: @ Jesper Aabille
Et stykke med Æg og Rejer, 2015. Akvarel. Foto: @ Jesper Aabille

I serien Smørrebrød Encyklopædi overføres poesien til selve opskriftens udtryk. Her fortælles historien om den danske smørrebrødsmani i en række akvarelmalede opskrifter. Skridt for skridt og i langsomt tempo mindes læseren om skønheden ved at røre en majonæse fra bunden, stable en æggemad efter alle kunstens regler eller tilberede en paneret rødspætte.

Aabilles værker opfordrer os til at bremse op, måske gå et par skridt tilbage og se værdien i de små hverdagsaktiviteter og de sociale processer omkring dem. Det kan være ved at introducere en løsning på et konkret hverdagsproblem, ved at rammesætte en ny social situation eller ved at genopfinde poesien i dagligdagens vaner og gemte traditioner. Oftest er det alle ting på én gang.

Portfolio (se flere billeder ved at klikke)

Slangen, 2016. Det mobile udekøkken står i Ballerup Kommune. Køkkenet kan lånes til arrangementer. Foto: @ Jesper Aabille
Slangen, 2016. Det mobile udekøkken står i Ballerup Kommune. Køkkenet kan lånes til arrangementer. Foto: @ Jesper Aabille
Lets Make Pizza på Roskilde Festival, 2016. Foto: Torben Eskerod
Lets Make Pizza på Roskilde Festival, 2016. Foto: Torben Eskerod
Lets Make Pizza på Kulturdivision Slagteriet i Holstebro. Foto: Poul Erik Fabricius
Lets Make Pizza på Kulturdivision Slagteriet i Holstebro. Foto: Poul Erik Fabricius
Manual til Post­Apokalyptisk Pizzeria, 2015. Fra udstillingen Alt Dette Er Dit på Vejle Kunstmuseum. Foto: @ Jesper Aabille
Manual til Post­Apokalyptisk Pizzeria, 2015. Fra udstillingen Alt Dette Er Dit på Vejle Kunstmuseum. Foto: @ Jesper Aabille
Nærbillede af Brænde til Spejling af Æg. Foto: @ Jesper Aabille
Nærbillede af Brænde til Spejling af Æg. Foto: @ Jesper Aabille
Panser, 2009. På Moving Space, Frederiksberg (Kbh). Foto: @ Jesper Aabille
Panser, 2009. På Moving Space, Frederiksberg (Kbh). Foto: @ Jesper Aabille
Mynteprojektet, 2008. Myntecyklen serverer Myntete ved Basar­dagene under SOUP i Urbanplanen (KBH). Foto: @ Jesper Aabille
Mynteprojektet, 2008. Myntecyklen serverer Myntete ved Basar­dagene under SOUP i Urbanplanen (KBH). Foto: @ Jesper Aabille
Mynteprojektet, 2006. Myntepotter udstilles ved EXIT06 på Kunsthal Gl. Strand. Foto: Per Bak Jensen
Mynteprojektet, 2006. Myntepotter udstilles ved EXIT06 på Kunsthal Gl. Strand. Foto: Per Bak Jensen

Fakta

Jesper Aabille er født i 1977 i Aarhus. I dag bor og arbejder han i København. Han er uddannet fra Det Kgl. Danske Kunstakademi i 2006. Se hele Aabilles CV her Ved den alternative kunstmesse Alt_Cph16 – fra den 2. til 4. september – kan man opleve Aabilles værker i samspil med Sisters Cuisine fra Trampoline House.