Ugens Kunstner – Mette Vangsgaard

Mette Vangsgaard beskriver i maleri, collage og skulpturer vores sociale virkelighed med både humor og absurditet.

Mette Vangsgaard: Stone and Vase. Shape and Surface (udsnit), 2014, Mixed media collage, 102x114 cm. Foto: Mette Vangsgaard

Mette Vangsgaard beskriver i maleri, collage og skulpturer vores sociale virkelighed med både humor og absurditet.

Mette Vangsgaard. Foto: Jesper Dalgaard
Mette Vangsgaard. Foto: Jesper Dalgaard
Mette Vangsgaard startede sin kunstneriske karriere som maler. Selvom hun i dag arbejder med et alsidigt materialevalg i sine collager, fastholder hun stadig maleriets kvaliteter i værkernes ekspressive energi, kæmpeformat og farvekomposition.

Med fragmenter bestående af papirudklip, tekstil og maleriske spor skaber Vangsgaard en særlig stemningsfyldt narration i billederne, hvor hun undersøger de miljøer og rum, vi befinder os i til daglig, såvel som de sociale handlinger og interaktioner, der udspiller sig der. 

I hendes billedunivers skildres det moderne liv i et humoristisk og poetisk sprog, hvor Vangsgaard blotlægger vores ofte ejendommelige tilbøjeligheder.

I den store collage Fitness Fitness, 2012, som er udført til Skovsnogen – en skulpturpark under åben himmel i en skov syd for Herning – skildrer Vangsgaard rummene og aktiviteterne i et fitnesscenter, der er opstillet som et billboard, man møder på sin vej gennem skoven.

Således står værket som en parentes med billeder af hændelser, skæbner eller situationer, der peger på den måde, vi vælger at bruge vores fritid.

Scenariet udstråler umiddelbart en optimistisk livsglæde, men når vi nærlæser detaljerne og konteksten, sættes der spot på livets umuligheder og absurditet: Vi står midt i skoven og naturen og kigger ind i de rum, hvor vi oftest vælger at bruge vores fritid.

Mette Vangsgaard: Fitness Fitness, Outside is the Forest, 2013, fra Skovsnogen Art Space. Foto: Torben Zenth
Mette Vangsgaard: Fitness Fitness, Outside is the Forest, 2013, fra Skovsnogen Art Space. Foto: Torben Zenth

Byens rum

Mange af Vangsgaards værker kredser om menneskets moderne liv i bymiljøer på den ene side, og på den anden side, hvordan det moderne menneske reagerer i mødet med naturen. Hun åbner op for en tolkning af bystrukturer og oplevelser af det omgivende byrum og naturen som rum, og ofte opbygger hun sit materiale til hele fantasibyer i collageform.

På udstillingen Vejen Ind Er Vejen Ud på Kunsthal Nord sammen med Sigen Jais kunne man blandt andet opleve Vangsgaards konstruerede byfacader præsenteret i målestokforhold 1:1.

Facaderne var syet sammen af gamle tørklæder, håndklæder og gardiner fundet i genbrugsbutikker.

Installationsview fra Vejen ind er vejen ud, 2013. Kunsthal Nord. Foto: Niels Fabæk
Installationsview fra Vejen ind er vejen ud, 2013. Kunsthal Nord. Foto: Niels Fabæk

De hang frit i udstillingslokalet som svævende kulisser med døre og vinduer, man kunne bevæge sig i gennem, og de åbnede op for en transcenderende fysisk og mental oplevelse af de forskellige virkeligheder, som vi bevæger os ind og ud af i forbindelse med vores aktiviteter og veje igennem byen.

Sammen med de materialeeklektiske husfacader præsenterede Vangsgaard serien Legs and Shoes and Texture bestående af en række små malericollager med motiver fra bybilledet som sko, ben, dørhåndtag og mure, hvis mange forskellige stofligheder peger ud mod en større sammenhæng udenfor værket.

Mette Vangsgaard: Fra serien Legs and Shoes and Texture, 2013. Mixed media collage på lærred, 30x24 cm. Foto: Marie Kirkegaard
Mette Vangsgaard: Fra serien Legs and Shoes and Texture, 2013. Mixed media collage på lærred, 30×24 cm. Foto: Marie Kirkegaard

Mette Vangsgaard: Fra serien Legs and Shoes and Texture, 2013. Mixed media collage på lærred, 30x27 cm. Foto: Marie Kirkegaard
Mette Vangsgaard: Fra serien Legs and Shoes and Texture, 2013. Mixed media collage på lærred, 30×27 cm. Foto: Marie Kirkegaard

Naturens veje

Også Vangsgaards keramiske arbejder viser poetiske fortællinger fra hverdagen, og de præsenteres ofte i samspil med hendes collager. 

Skulpturerne fremstår indledningsvist som næsten umærkbare observationer af nogle situationer eller øjeblikke i naturen, men afslører ved nærmere eftersyn urovækkende dimensioner som eksempelvis i skulpturerne Ruinen skulle snart fjernes…, Nogen havde forladt en bil ude i mosen og Kanoerne var ikke blevet brugt i mange år.

I disse skulpturer koncentreres små, tætte fortællinger i sort eller grønglaseret keramik om en uforsonlig verden mellem mennesket og naturen.

Mette Vangsgaard: Nogen havde forladt bilen ude i mosen, 2013, paperclay, brændt og glaseret med keramisk glasur, 37x23x28 cm. Foto: Marie Kirkegaard
Mette Vangsgaard: Nogen havde forladt bilen ude i mosen, 2013, paperclay, brændt og glaseret med keramisk glasur, 37x23x28 cm. Foto: Marie Kirkegaard

Mette Vangsgaard: Ruin, 2013, paperclay, brændt og glaseret med keramisk glasur, 37x28x20 cm. Foto: Marie Kirkegaard
Mette Vangsgaard: Ruin, 2013, paperclay, brændt og glaseret med keramisk glasur, 37x28x20 cm. Foto: Marie Kirkegaard

My Head is on Fire, My Fur is Itching

I Vangsgaards aktuelle udstilling My Head is on Fire, My Fur is Itching engagerer hun beskueren i vores sociale og emotionelle forhold til naturen, hvor den moderne civilisation sættes under en antropologisk lup.

I de nye collager tager Vangsgaard os væk fra gadebilledet for at vende blikket mod vores museale arkivsystemer. Her løfter hun sløret til et kig ind i de stille museumssale bestående af alskens genstande fra udstoppede dyr, planeter, malerier og arkivskabe med geologiske objekter.

I samspil hermed præsenteres en serie nye keramiske skulpturer af orangutanger i en samlet installation. Orangutangerne er alle placeret i mere eller mindre menneskeligt genkendelige situationer: Roende i en kajak eller fastlænket i utrygge situationer, mens andre er placeret på mærkelige strukturer af muterende menneskelegemer. I alle situationer synes aberne fremmedgjorte fra deres naturlige element.

Mette Vangsgaard: Grå Abe med Kæde, 2014, paperclay, brændt og glaseret med keramisk glasur, 11x19x25 cm. Foto: Marie Kirkegaard
Mette Vangsgaard: Grå Abe med Kæde, 2014, paperclay, brændt og glaseret med keramisk glasur, 11x19x25 cm. Foto: Marie Kirkegaard

Således perspektiverer Vangsgaard vores moderne civilisation og danner stemningsbilleder, som umiddelbart udstråler en humoristisk tilforladelighed, men som også blotlægger, hvordan vi mennesker har anvendt samlinger og arkiver til at fremlægge en bestemt forståelse af vores hverdag – samtidig med vi styrer naturen ind i til tider absurde sammenhænge.

Portfolio

Mette Vangsgaard: Museum, 2014. Mixed media collage, 142x138 cm. Foto: Mette Vangsgaard
Mette Vangsgaard: Museum, 2014. Mixed media collage, 142×138 cm. Foto: Mette Vangsgaard

Mette Vangsgaard, Mammoth, 2014. Mixed media collage, 85x122 cm. Foto: Mette Vangsgaard
Mette Vangsgaard, Mammoth, 2014. Mixed media collage, 85×122 cm. Foto: Mette Vangsgaard

Mette Vangsgaard: Stone and Vase. Shape and Surface, 2014, Mixed media collage, 102x114 cm. Foto: Mette Vangsgaard
Mette Vangsgaard: Stone and Vase. Shape and Surface, 2014, Mixed media collage, 102×114 cm. Foto: Mette Vangsgaard

Mette Vangsgaard: Huset ved Havet, 2014. Mixed media collage, 133x267 cm. Foto: Mette Vangsgaard
Mette Vangsgaard: Huset ved Havet, 2014. Mixed media collage, 133×267 cm. Foto: Mette Vangsgaard

Mette Vangsgaard: Sort Abe, 2014. Paperclay, brændt og glaseret med keramisk glasur og lustre, 22x15x11 cm. Foto: Mette Vangsgaard
Mette Vangsgaard: Sort Abe, 2014. Paperclay, brændt og glaseret med keramisk glasur og lustre, 22x15x11 cm. Foto: Mette Vangsgaard

Installationsview fra My Head is on Fire, My Fur is Itching på Marie Kirkegaard Gallery. Foto: Marie Kirkegaard
Installationsview fra My Head is on Fire, My Fur is Itching på Marie Kirkegaard Gallery. Foto: Marie Kirkegaard

Mette Vangsgaard: Our Favourite Stone, 2013. Mixed media collage, 140x168 cm. Foto: Mette Vangsgaard
Mette Vangsgaard: Our Favourite Stone, 2013. Mixed media collage, 140×168 cm. Foto: Mette Vangsgaard

Mette Vangsgaard: Kanoerne var ikke blevet brugt i mange år. Efterhånden havde de fået samme farve som omgivelserne, 2013, paperclay, brændt og glaseret med keramisk glasur, 38x20x20 cm. Foto: Marie Kirkegaard

Mette Vangsgaard: Fitness Fitness, Outside is the Forest, 2013, Colorprint on wood, 244x244cm. Foto: Mette Vangsgaard
Mette Vangsgaard: Fitness Fitness, Outside is the Forest, 2013, Colorprint on wood, 244x244cm. Foto: Mette Vangsgaard

Mette Vangsgaard: Soon the Sailors had no Place to go. The Young Strong Sportsmen had already Built a Climbing Tower outside the Sailors Hangout, 2013. Mixed media collage, 154x158 cm. Foto: Mette Vangsgaard
Mette Vangsgaard: Soon the Sailors had no Place to go. The Young Strong Sportsmen had already Built a Climbing Tower outside the Sailors Hangout, 2013. Mixed media collage, 154×158 cm. Foto: Mette Vangsgaard

Mette Vangsgaard: They Practiced Everyday. Next Week They had 3 Shows in the Civic Center, 2013. Mixed media collage, 165x145 cm. Foto: Mette Vangsgaard
Mette Vangsgaard: They Practiced Everyday. Next Week They had 3 Shows in the Civic Center, 2013. Mixed media collage, 165×145 cm. Foto: Mette Vangsgaard

Mette Vangsgaard: Sell Out Indian, 2011. Mixed media collage, 130x127 cm.
Mette Vangsgaard: Sell Out Indian, 2011. Mixed media collage, 130×127 cm.

Mette Vangsgaard: Sell out, 2011. Mixed media collage, 130x250 cm
Mette Vangsgaard: Sell out, 2011. Mixed media collage, 130×250 cm

Installationsview fra Restless Rich and Bored, 2011, Beaver Projects. Foto: Anders Sune Berg
Installationsview fra Restless Rich and Bored, 2011, Beaver Projects. Foto: Anders Sune Berg

Mette Vangsgaard: Flaskesamlerne, 2007. Mixed media på lærred, 140x130 cm
Mette Vangsgaard: Flaskesamlerne, 2007. Mixed media på lærred, 140×130 cm

Mette Vangsgaard: Sunshine above Evergreen Trees, 2006. Paperclay, brændt og glaseret med keramisk glasur. Foto: Anders Sune Berg
Mette Vangsgaard: Sunshine above Evergreen Trees, 2006. Paperclay, brændt og glaseret med keramisk glasur. Foto: Anders Sune Berg

Mette Vangsgaard: The Wanderer, 2006. Porcelæn, nylon, tekstil, træ og plastic. Foto: Mette Vangsgaard
Mette Vangsgaard: The Wanderer, 2006. Porcelæn, nylon, tekstil, træ og plastic. Foto: Mette Vangsgaard

Installationsview fra Krydsfelt Natur-ligt, 2006, Trapholt. Foto: Mette Vangsgaard
Installationsview fra Krydsfelt Natur-ligt, 2006, Trapholt. Foto: Mette Vangsgaard

Installationsview fra Sølvvand, 2006, Beaver Projects. Foto: Mette Vangsgaard
Installationsview fra Sølvvand, 2006, Beaver Projects. Foto: Mette Vangsgaard

Mette Vangsgaard: Skovsø, 2005. Olie på lærred, 140x200 cm
Mette Vangsgaard: Skovsø, 2005. Olie på lærred, 140×200 cm

Skovtrold, 2005. Olie på lærred, 140x120 cm
Skovtrold, 2005. Olie på lærred, 140×120 cm

Mette Vangsgaard: Caravans and Houses, 2004. Fotokopi, pap og maling, 88x62x12 cm. Foto: Mette Vangsgaard
Mette Vangsgaard: Caravans and Houses, 2004. Fotokopi, pap og maling, 88x62x12 cm. Foto: Mette Vangsgaard

Installationsview fra Sell Out, Den Frie, 2002. Foto: Mette Vangsgaard
Installationsview fra Sell Out, Den Frie, 2002. Foto: Mette Vangsgaard

Fakta

Udstilling

My Head is on fire, My Fur is Itching

4 apr 2014 10 maj 2014

Mette Vangsgaard

Marie Kirkegaard Gallery Se kort og tider

Fakta

Mette Vangsgaard (1968) er uddannet fra Det Kongelige Danske Kunstakademi i 1996.

Udvalgte udstillinger
Krydsfelt Natur-ligt, TRAPHOLT 2006
ENTER, Kunsthallen Brandts 2009
Vejen ind er Vejen ud (m. Signe Jais), Kunsthal Nord 2013
Match Race, KUNSTEN Museum for Moderne Kunst 2007
Aflejre (m. Pernille Prigergaard Worsøe) Esbjerg Kunstmuseum 2004
Merry Melancholy, Eskilstuna Kunstmuseum, Sverige 2013
Real Wrong Life, Galeria Estrany De La Moto, Barcelona 2007
X, Chinese European Art Center, Xiamen Kina

Repræsenteret
KUNSTEN Museum of Modern Art
Vejen Kunstmuseum
Grimmerhus Det Danske Keramikmuseum.

Priser og legater
Det 3-Årige Arbejdslegat fra Statens Kunstfond 2011