Ugens kunstner – Mie Mørkeberg

Med forskellige tegne- og malerteknikker maner Mie Mørkeberg rum frem i sine billeder – både i bogstavelig og overført forstand. De konkrete rum, hun maler, er oftest tomme på den faretruende måde. De emmer af noget ensomt afventende, og tankerne ledes hen på stemningsfortættede skrækfilm af den slags, der får gåsehuden frem ved hjælp af få, ofte underspillede effekter.

I ellers velkendte omgivelser – stuer, balsale, banegårde, køkkener, soveværelser og dukkehuse – lurer ulykkerne og det dæmoniske lige rundt om hjørnet. Og netop derfor er Mørkebergs motiver uhyggelige. Fordi de lurende og uhåndgribelige katastrofer rumler i det, der burde være ufarligt, velkendt og trygt.

Home is where the horror is….
Mie Mørkeberg arbejder i sine billeder med begrebet ‘das Unheimliche’. Ordet har umiddelbart to betydninger: det u-hjemlige og uhyggelige, men på tysk bærer det også betydningen: det hemmelige.

Hemmeligheder og modsætningsfyldte signaler er der mange af i Mie Mørkebergs malerier. For eksempel i billedserien fra udstillingen Afterwards i 2009, hvor dukkehusinteriører i Biedermeierstil blæses op og forvrænges på papiret.

Idyllen forvandles i Mie Mørkebergs univers til stills fra en biedermeiergyser, der balancerer et surreelt sted mellem støvet stilstand og kaos. Tornadoer dukker op i stuer, sorte huller i vægge, lofter lukker det onde ind, og der er ild i dukkebarnevognen. Valget af Biedermeierinteriøret får det unheimliche til at knirke og blafre med ekstra kraft, netop fordi stilen er synonym med lidenskabsløs, ufarlig spidsborgerlighed og en ekstrem indadvendthed med fokus på familien og hjemmet.

Mørkebergs motiver bevæger sig væk fra dukkehusene i senere værker, men hun arbejder stadig med kontrasterne mareridt og idyl. Et af hjemmets mest intime rum, soveværelset, er rykket ud på fortorvet, og kaos hersker. Det samme gælder for drivhuset, der står fint, frodigt og feminint, men som angribes af den vilde natur fra alle vinkler.

Tingene flyder over og har taget kontrollen over rummet i Vakuum fra 2013. Tankerne ledes her hen på det såkaldte hoarder-fænomen, hvor trangen til at samle bliver til en sygdom. Den hyggelige hobby forvandles til en besættelse, og pludselig kommer der et dæmonisk og destruktivt skær over det, der burde være rart; nemlig at omgive sig med objekter man holder af.

Den glemte have
Lige nu er Mie Mørkeberg aktuel med udstillingen Den glemte have – en stor interaktiv sanseudstilling for børn og voksne på Brandts i Odense. I den glitrende, glemte have er der bakker, huse og evigt måneskin. Husene gemmer på orkaner, antydninger af katastrofer og menneskelige ulykker. Og på væggene folder Mørkeberg et ekspressivt malerisk univers ud af trolde og dyr klædt ud som andre dyr.

Udstillingen er sært foruroligende og meget Mørkebergsk. Dyrene og troldene, der huserer i kanten af den glemte have, er inspireret af Jum Jum-bøgerne, et børnebogsprojekt om trolden Jum Jum og hans dyrevenner, som Mie Mørkebergs bedstefar tilbage i 50’erne skabte sammen med et par venner som en hyggelig fritidssyssel.

Jum Jum-universet, der – set med moderne øjne – er både kært og skrækindjagende, var et af Mørkebergs store inspirationskilder i de første år på akademiet. Mørkeberg vender ellers aldrig tilbage til tidligere motivverdener, men i sammenhæng med sanseudstillingen valgte hun at vække Jum Jum og kompagni til live igen i en ny og anderledes kontekst.

Den glemte have markerer dog ikke et radikalt kunstnerisk skift for Mie Mørkeberg. Hun er og bliver maler med stort M. Hendes virke pirker til vores fantasi og sårbarhed, og hendes billeder minder os på poetisk vis om, at livet er utæmmeligt, og at hverdagen let kan rystes fra hinanden.

Portfolio