Ugens kunstner – Morten Buch

Morten Buchs værker trækker på kunsthistorien, design og tegneserier og efterlader beskueren et ukendt sted mellem Matisse og Mickey Mouse.

Morten Buch Figur 2011 (udsnit), 140x180cm. Olie på lærred. Foto: Anders Sune Berg

Morten Buchs værker trækker på kunsthistorien, design og tegneserier og efterlader beskueren et ukendt sted mellem Matisse og Mickey Mouse.

info

Horsens Kunstmuseum har udgivet et katalog til udstillingen Morten Buch - By Proxy.

Morten Buch viser fra 17. januar 2014 udstillingen By Proxy II på Galerie MøllerWitt.

Morten Buch. Foto: Anders Sune Berg
Morten Buch. Foto: Anders Sune Berg
Ønsket om at lave enkle, slagkraftige malerier, der samtidig på absurd vis undergraver eller forskyder en umiddelbar identifikation af såvel motiv som intention, har været kendetegnende for Morten Buch, siden han debuterede solo i 2001.

De pixellerede malerier fra 2001-2002 er et godt eksempel på Buchs absurde forskydninger.

Her omdannede Morten Buch fotografisk materiale med et ofte pornografisk indhold til abstrakte kompositioner via Photoshop, hvorefter kompositionerne omhyggeligt blev spartlet op pixel for pixel.

I omdannelsen til maleri transformeredes det digitale forlæg på den måde til et mere abstrakt og taktilt billedrum.

Trompe-l’oeil
I Buchs trompe-l’oeil malerier fra 2007-2009 er repræsentations- problematikken også markant. Det, som umiddelbart ligner en ophængning af enkeltværker, viser sig at være en afbildning. Værkerne veksler på den måde mellem rumlighed og flade – og mellem henvisning og selvhenvisning.

I 2011 skabte Morten Buch en række værker, hvor trompe l’oeil-grebet blev brugt som ramme om flere næsten identiske malerier, hvor selv hurtige penselstrøg og klatter blev gentaget. Resultatet er en paradoksal undergravning af konventioner om det ekspressive og forestillingen om det originale værk.

Morten Buch Malerier 2009, 270x360cm. Olie på lærred. Tilhører Arken Museum for Moderne Kunst. Foto: Anders Sune Berg
Morten Buch Malerier 2009, 270x360cm. Olie på lærred. Tilhører Arken Museum for Moderne Kunst. Foto: Anders Sune Berg
Morten Buch Figur 2011, 140x180cm. Olie på lærred. Foto: Anders Sune Berg
Morten Buch Figur 2011, 140x180cm. Olie på lærred. Foto: Anders Sune Berg

Serialitet
Gentagelsen af motiver spiller en central rolle i Morten Buchs værk, hvad enten det er i afgrænsede serier som fire monumentale landskaber fra 2008-2009, eller i Buchs vedvarende insisteren på den snævre motivkreds i hans objektmalerier: Sko, vase, telt og dobbeltmadras.

Gentagelsen udvider det enkelte motivs fremtrædelsesmuligheder, men den underminerer også dets stabilitet.

Det understreges af maleriernes hurtige, skitseagtige karakter og voldsomme bearbejdning.

Den foranderlighed, der ligger i det enkelte værk, forlænges af den serielle insisteren på en ny version.

Buchs værker er åbne for en tilblivelse eller foranderlighed, som ikke kun er til stede fysisk i de handlinger, som maleriet består af, men som også er billedlig og repræsentativ.

Formerne er aldrig helt, hvad de foregiver at være: Et telt er aldrig rigtig et telt, et maleri er aldrig et maleri, og kroppen, som ser på værkerne, er måske heller aldrig sig selv.

Morten Buch Dobbeltmadras 2012, 200x200cm. Olie på lærred. Foto: Anders Sune Berg
Morten Buch Dobbeltmadras 2012, 200x200cm. Olie på lærred. Foto: Anders Sune Berg
Kropslighed
Et vigtigt aspekt ved Buchs værker er netop den kropslige dimension.

Eksempelvis mimer fremstillingen af en dobbeltmadras ikke bare en madras, men også en krop. Motiverne males desuden tit i kroppens skala.

Objektmalerierne er med til at gøre grænsen til tingene mere flydende og åben, og de er en invitation til at se sig selv som del af en tingsverden, som normalt er uden for en selv.

Dette gælder også for nyeste serie af telte, der i øjeblikket vises på Horsens Kunstmuseum, under titlen By Proxy. Her er det, som om formerne er blevet mere frie og abstrakte, samtidig med at de rummer en vis surreel kønslighed.

Det mest markante træk ved de nye malerier er imidlertid det fuldkomne fravær af gestik og penselstrøg. Man kan sige, at de er anti-maleriske og trykagtige til trods for, at alt netop er malet i hånden. Teknikken i de nye værker fremhæver det modulære i Buchs måde at organisere farven på. Hver farve etablerer sin egen ubrudte form og sin egen subtile stoflighed som slebet, skrabet eller blank.

For at understrege denne nærlæsning af stoffet er malerierne ikke hængt op på væggen, men stillet på klodser af hvidt tørret ler. Malerierne opnår på den vis et objektpræg til trods for deres delikate stoflighed.

Ugens kunstner er lavet i samarbejde mellem Horsens Kunstmuseum og KUNSTEN.NU.

Portfolio

Morten Buch Telt 2013, 240x180cm. Olie på lærred. Foto: Anders Sune Berg

Installationsview fra By Proxy, soloudstilling på Horsens Kunstmuseum 2013-2014. Foto: Anders Sune Berg
Installationsview fra By Proxy, soloudstilling på Horsens Kunstmuseum 2013-2014. Foto: Anders Sune Berg

Installationsview fra soloudstilling, Horsens Kunstmuseum 2013. Foto: Anders Sune Berg
Installationsview fra soloudstilling, Horsens Kunstmuseum 2013. Foto: Anders Sune Berg

Morten Buch Vase 2013, 105x90cm. Olie på lærred. Foto: Anders Sune Berg
Morten Buch Vase 2013, 105x90cm. Olie på lærred. Foto: Anders Sune Berg

Morten Buch Dåse 2012, 200x200cm. Olie på lærred. Foto: Anders Sune Berg
Morten Buch Dåse 2012, 200x200cm. Olie på lærred. Foto: Anders Sune Berg

Morten Buch Sko 2012, 60x60cm. Olie på lærred. Foto: Anders Sune Berg
Morten Buch Sko 2012, 60x60cm. Olie på lærred. Foto: Anders Sune Berg

Morten Buch Trompe-l'oeil (landskab) 2011, 270x360cm. Olie på lærred. Tilhører Horsens Kunstmuseum. Foto: Anders Sune Berg
Morten Buch Trompe-l’oeil (landskab) 2011, 270x360cm. Olie på lærred. Tilhører Horsens Kunstmuseum. Foto: Anders Sune Berg

Morten Buch Figur 2011, 140x180cm. Olie på lærred. Foto: Anders Sune Berg
Morten Buch Figur 2011, 140x180cm. Olie på lærred. Foto: Anders Sune Berg

Installationsview fra soloudstililng, Ringsted Galleriet, 2009. Foto: Anders Sune Berg
Installationsview fra soloudstililng, Ringsted Galleriet, 2009. Foto: Anders Sune Berg

Morten Buch Malerier 2009, 270x360cm. Olie på lærred. Tilhører Arken Museum for Moderne Kunst. Foto: Anders Sune Berg
Morten Buch Malerier 2009, 270x360cm. Olie på lærred. Tilhører Arken Museum for Moderne Kunst. Foto: Anders Sune Berg

Installationsview fra soloudstilling, Galleri Susanne Ottesen, 2009. Foto: Anders Sune Berg
Installationsview fra soloudstilling, Galleri Susanne Ottesen, 2009. Foto: Anders Sune Berg

Morten Buch Dåse 2008, 70x70cm. Olie på lærred. Foto: Anders Sune Berg
Morten Buch Dåse 2008, 70x70cm. Olie på lærred. Foto: Anders Sune Berg

Installationsview fra soloudsstilling, Horsens Kunstmuseum 2008. Foto: Anders Sune Berg
Installationsview fra soloudsstilling, Horsens Kunstmuseum 2008. Foto: Anders Sune Berg

Installationsview fra soloudstilling, Horsens Kunstmuseum 2008. Foto: Anders Sune Berg
Installationsview fra soloudstilling, Horsens Kunstmuseum 2008. Foto: Anders Sune Berg

Morten Buch Liggende2004, 160x160cm. Olie på lærred. Foto: Anders Sune Berg
Morten Buch Liggende2004, 160x160cm. Olie på lærred. Foto: Anders Sune Berg

Morten Buck On the floor 2002, 240x240cm. Olie på lærred. Foto: Anders Sune Berg
Morten Buck On the floor 2002, 240x240cm. Olie på lærred. Foto: Anders Sune Berg

Morten Buch Couple 2000, 200x200cm. Olie på lærred. Foto: Anders Sune Berg
Morten Buch Couple 2000, 200x200cm. Olie på lærred. Foto: Anders Sune Berg

Fakta

Udstilling

By Proxy

2 nov 2013 12 jan 2014

Morten Buch

Horsens Kunstmuseum Se kort og tider

Fakta

Morten Buch (1970) er autodidakt.

Han har modtaget Statens Kunstfonds Arbejdslegat, Statens Kunstfonds 2-årige igangsætterlegat, Marie Langhoff Legat, Silkeborg Legatet, Niels Bagges Legat, samt Aage og Yelva Nimbs Fonds Legat.

By Proxy er Morten Buchs anden udstilling på Horsens Kunstmuseum, hvor han første gang udstillede i 2008 med The Last Resort. Han har desuden udstillet på Ringsted Galleriet, samt Galerie Renate Schröder i Köln og DCA Gallery i New York og deltaget i gruppeudstillinger på bl.a. Arken Museum for Moderne Kunst og det daværende Århus Kunstmuseum i 2000.

Morten Buchs værker er bl.a. beskrevet i Morten Buch - By Proxy, Horsens Kunstmuseum 2013, Special effects, Deception of the Eye - Special Effects in Contemporary Art, Kunsthalle Wilhelmshaven 2010, Morten Buch - The last Resort, Horsens Kunstmuseum 2008 og Morten Buch, Galleri Susanne Ottesen og Galerie MøllerWitt 2003.

Hans værker indgår i samlingerne hos Arken Museum for Moderne Kunst, Horsens Kunstmuseum og Statens Kunstfond.

Morten Buch repræsenteres af Galleri Susanne Ottesen og Galerie MøllerWitt.