Ugens Kunstner: Nikolaj Recke
Land art og kunst fra efterkrigstiden har fra begyndelsen været to centrale omdrejningspunkter for Nikolaj Recke, som siden midten 1990’erne har udviklet sin egen personlige tilgang til video, foto og installationer, der sætter spørgsmålstegn ved vores forhold til både landskab, natur og kulturhistorie.
Land art og kunst fra efterkrigstiden har fra begyndelsen været to centrale omdrejningspunkter for Nikolaj Recke, som siden midten 1990’erne har udviklet sin egen personlige tilgang til video, foto og installationer, der sætter spørgsmålstegn ved vores forhold til både landskab, natur og kulturhistorie.
Land art og kunst fra efterkrigstiden har fra begyndelsen været to centrale omdrejningspunkter for Nikolaj Recke, som siden midten 1990’erne har udviklet sin egen personlige tilgang til video, foto og installationer, der sætter spørgsmålstegn ved vores forhold til både landskab, natur og kulturhistorie.
Nikolaj Reckes (f. 1969) praksis er af kurator Jacob Lillemose blevet kaldt for “emotionel konceptualisme”, og siden de formative år, hvor han i 1995 blev uddannet fra Det Kongelige Danske Kunstakademi, har Nikolaj Recke da også kontinuerligt skabt følelsesmæssige og poetiske forhold til de omgivelser, han skildrer i sine værker.
Et konkret eksempel opleves i værket 300 Feet Away From You (2014), hvor Recke for nogle år tilbage var på en længere rejse rundt i USA. Hver gang han længtes hjem, stoppede han op og tog et foto til sin kæreste – altid præcis 300 fod væk.
I værket Knowing You, Knowing Me (1997) omdanner Recke sin brevkorrespondance med kunstneren Robert Morris til en tekstdreven og lydløs video bestående af slow-motion-billeder. Det processuelle værk starter allerede på et galleri i Köln, hvor Recke oplever tre af Morris’ filtværker, hvorefter han kontakter Morris.
Knowing You, Knowing Me viser i tekst korrespondancen mellem den unge og den ældre kunstner og Reckes bestræbelser på at sætte et møde op med Morris; et møde, hvor han kan få forklaret mere om filtværkerne, om Morris og få talt om, hvad der egentlig skete i Reckes krop, da han oplevede filtværkene.
Kunstens usikre zone
I den aktuelle gruppeudstilling LAND på Kunsthal Aarhus er Reckes værk Insecurity Zone (2009) udgangspunktet for en udstilling, der bevæger sig ud i terrænet og undersøger, hvilken betydning landskab har for vores indre og ydre liv.
Insecurity Zone er en videodokumentation af kunstneren selv, der med bind for øjnene famler sig frem over den monumentale spiralformet mole, Spiral Jetty, der blev anlagt af den amerikanske kunstner Robert Smithson i 1970 ved Great Salt Lake i Utah, og som regnes for et hovedværk inden for Land Art-genren.
Reckes værk er en parafrase over Smithsons filmoptagelser, der viser kunstneren løbe ud over molen umiddelbart efter dennes færdiggørelse. Reckes video sender også en hilsen til et andet værk fra samme periode, nemlig Vito Acconcis Security Zone (1971), hvor kunstneren, med bind for øjnene og med hænderne bundet på ryggen, lod sig lede rundt i New York Citys moleområde af en fremmed person.
Sanserne udfordres
Centralt for Land Art er ideen om at bruge naturen som selve materialet for kunstværket. I værket Insecurity Zone “genbruger” Recke Smithsons værk til at undersøge, hvordan vi oplever historien og landskabet på vores egen krop.
Traditionelt er landskabsbaserede værker noget vi oplever med øjnene – eksempelvis figurativt maleri eller fotografi – men i Reckes ”usikre zone” bliver både værk og natur noget, der opleves med flere af kroppens sanser.
Denne kunstneriske undersøgelse er også, hvad der står helt centralt i den aktuelle udstilling LAND på Kunsthal Aarhus, hvor Reckes værk er omkranset af en scenografi af Siri Vilbøl og Peter Ole Pedersen samt lydspor af Christen Brunsgård, The Land Band og Tamra Rosanes. Sammen med Reckes værk udgør disse kunstneriske elementer en filmisk setting, der komplimenterer videoen med landskabsflag og grafiske landskabsdokumentationer, som udfolder sig som lyd og billeder rundt om Reckes værk, og hvor ikoniske Land Art værker sættes i scene.
Se portfolio nedenfor: