Ugens Kunstner – Per Kirkeby

Kirkeby har altid arbejdet serielt med formater, medier og temaer, som han gennem sin arbejdsmetode konstant viderebygger og forfiner og sammensætter på ny. Motiver fra malerierne går igen i Kirkebys grafik, tegninger, skulpturer, men altid på det pågældende medies præmisser og med respekt for mediets særlige egenskaber. Det gælder også masonitterne og tavlerne, som har været en del af Kirkebys kunstneriske praksis siden tresserne.

Symbolisme med cykellak
Ved at arbejde med cykellak på industrielt fremstillede træplader med det foruddefinerede standardformat 122×122 cm, fandt Kirkeby en bagvej til maleriet, der i datidens avantgardistiske kunstmiljø ansås for at være en forældet og gammelromantisk genre, som man for alt i verden måtte lægge bag sig.

Han havde på dette tidspunkt stiftet bekendtskab med 7-800 tallets byzantinske kunstnere, der på grund af billedforbuddet, havde været tvunget til at anvende et begrænset symbolsprog, eksempelvis ved at indsætte et kors i stedet for at gengive Kristus som et menneske af kød og blod.

Kirkeby kunne, qua sin egen splittelse mellem et personligt ønske om at være ”rigtig maler”, og det omgivende miljøs modstand mod netop denne kunstpraksis, relatere til dette, og han begyndte at inddrage ikonoklasme-begrebet; altså det, at der er et billedforbud, der skal overholdes som metode. Et greb han har brugt i sin arbejdspraksis lige siden.  

I første omgang gjaldt det Kirkebys popart-masonitter, med den gentagne brug af skabeloner og ikoniske figurer hentet fra tegneserier og anden populærkultur. I værket ”Uden titel” fra 1968 henter Kirkeby eksempelvis elementer fra tegneserien Tintin, som han blander med strukturer og former, han bl.a. kender fra sit naturvidenskabelige arbejde. Derved tillægges en intellektuel distance til motiverne, der gør det muligt for Kirkeby at arbejde narrativt og indholdsmættet, uden at udtrykket bliver patetisk eller banalt.

Det ekspressive, figurative vokalbularium
Bruddet med Eks-skolen i 1970’erne førte Kirkeby til Tyskland, hvor han indgik i nye kunstnerrelationer (bl.a. m. Georg Baselitz), som fik stor kunstnerisk betydning for ham. Han søger nu hen imod et mere ekspressivt udtryk og arbejder fra slutningen af halvfjerdserne intensivt med olie på lærred, men bibeholder arbejdet med masonitterne sideløbende med maleriet. De fremstår nu som sorte tavler, fortrinsvis med fikseret farvekridt.

Skønt Kirkeby ofte anses for at være en abstrakt maler, bliver hans udtryk aldrig ren abstraktion. Der er snarere tale om et figurativt vokabularium i form af strukturer, og mere eller mindre tydelige motiver og spor, som kunstneren forholder sig serielt til i en periode for derefter at lade dem ligge eller tage dem op igen i nye bearbejdninger.  

Træer, stubbe, hytter, bjælker, sten, klippeformationer, fossiler, glas, graler, kiler og huler er alle betydningsladede motiver, som Kirkeby henter i den kulturkreds (i flere tilfælde en kristen billedtradition), han selv har rod i, og som gennem Kirkebys pensel eller pen tilføres en universel tilgængelighed, så værkerne forbliver vedkommende uden at lukke af for beskuerens egen personlige tolkning.

Storm P-kollager og indianerhytter
I sine seneste masonitværker, de hvide tavler, som kunstneren har arbejdet med siden 2011, genintroducerer Kirkeby den rå masonitplade med kollage-elementer som den fremstod i hans værker for 40 år siden, men her med den senere så velkendte sorte tavles ekspressive udtryk, som igen akkompagneres af lag, man i mange år kun har oplevet i Kirkebys lærredsværker.

Påklistrede glansbilleder, Storm P. stakitter, Maya-ruiner og indianerhytter; alle elementer, der indtil for nylig specifikt kendetegnede Kirkebys værker i slut-tresserne og begyndelsen af halvfjerdserne (som eksempelvis værkerne ”Tavle – Hvid” og ”Stakit” ), hvor han rejste med blandt andre forfatteren Ib Michael, dukker nu op på ny, i selskab med træer, klipper og taluskegler: motiver, man særligt kender fra Kirkebys senere værker.

På trods af mere end et halvt århundrede som udøvende kunstner formår Per Kirkeby til stadighed at forny og sammensætte sit udtryk og dermed bygge nye lag til sit kunstneriske vokabularium.

Portfolio: