Urbane udfordringer

Den 6. maj sendte Dansk Arkitektur Center en ny publikation på gaden med titlen GET LOST – Et atlas over det (u)mulige København. Bogen udspringer af projektforløbet GET LOST som Dansk Arkitektur Center gennemførte i 2008. Projektet bestod af en række udstillinger i Københavns offentlige rum, debatarrangementer om byen og en digital platform.

Blandt bogens mange bidragende kunstnere og debatører i dette felt møder man Supertanker, Bureau Detours, Parfyme, N55 og mange, mange flere.

Den nye bog fortsætter debatten om brugen af byens rum og samler forløbets tråde på 164 frodige sider under overskrifterne RETTEN TIL BYEN, MØDESTEDET, VI ER BYEN, EN ANDEN BY og KORT OG TERRITORIER.

Midlertidighed og permanens
Siden situationisterne i 1950’erne og 1960’erne begyndte at udfordre og diskutere det urbane rum, har kunstnere udforsket byen med aktioner og midlertidige installationer og strukturer; ofte i dialog med byens borgere.

I løbet af de seneste år er disse flygtige byrum langsomt ved at blive anerkendt af planlæggere og politikere som et vigtigt værktøj til at afprøve nye idéer inden man beslutter sig for en mere permanent udformning af et bestemt rum i byen.

En dynamisk by
Jeg møder GET LOST-projektets kuratorer og bogens redaktører Kjersti Wikstrøm og Hulda Hallgrimsdóttir på Dansk Arkitektur Center på Christianshavn en aften i maj.

Kjersti forklarer, at de med projektet GET LOST ikke ønskede at lave en udstilling om, hvordan vi laver bedre byrumsarkitektur.

”Vi ville hellere starte en diskussion om alle de kræfter, der er nødt til at indgå for at skabe en levende, dynamisk, fleksibel og rumlig by. Hensigten med projektet var aldrig at få nogle klare svar.” fortæller Wikstrøm.

Oaser og leg i byen
Hulda Hallgrimsdóttir peger på Havnelaboratoriet af kunstnergruppen Parfyme som under U-TURN var et af de projekter, der fungerede godt som et samlingssted i byen.

Havnelaboratoriet startede ud som en container og en skurvogn ved Lange Bro. Konstruktionen udviklede sig og dannede over sommeren 2008 rammerne om en løbende dialog med byens borgere om indretningen af havnens rum. Ifølge Parfyme mangler havnen nogle små lommer og udefinerede oaser med plads til frihed.

Projektet SWINGS FOR THE PUBLIC af Bureau Detours fremhæver Hulda som et andet projekt, som københavnerne tog til sig. Bureau Detours installerede gynger forskellige steder i gademiljøet og opfordrede på den måde til leg og nye møder mellem mennesker.

Et kirsebærtræ på Sønder Boulevard
”Gennem GET LOST fik vi også øjnene op for, at en del københavnere faktisk går rundt og laver nogle små ting i deres del af byen uden måske selv at reflektere så meget over det,” siger Hulda Hallgrimsdóttir, og uddyber:

”Der er enormt mange mennesker, der føler en trang til at være med til at forme sin by.”

Hulda fortæller også, at nogle af projektets værker nu er begyndt at indgå som en del af bylivet:

”I et af projekterne blev der plantet et kirsebærtræ på Sønder Boulevard på Vesterbro. Nu er der nogle af områdets beboere, der er begyndt tage vare på træet og vande det; projektet lever på den måde sit eget liv.”

Kunstnere bør inddrages i byudviklingen
Kjersti Wikstrøm mener helt klart, at kunstnere burde inddrages i byudviklingsprocessen fra starten.

”Jo flere mennesker man er med i sådan en proces, jo større sandsynlighed er der for, at man rammer et godt sted; kunstnere og arkitekter kan lære meget af hinanden. Arkitekter og kunstnere består selvfølgelig af alle mulige typer af mennesker,” understreger Kjersti, og fortsætter:

”Vores arbejdsprocesser ligner på mange måder hinanden, men det gør de virkeligheder, vi opererer i, ikke altid. Der er stor forskel på som arkitekt at have kunder, der har en meget klar forestilling om, hvad de ønsker sig; frem for som kunstner at blive inviteret ind, fordi der er nogen, der har lyst til at lytte til dit syn på verden. Det er en betingelse, der skiller arkitekter og kunstnere skarpt fra hinanden.”

Engagement og indlevelse
En god by er ifølge Kjersti Wikstrøm noget, man bygger på et bredt engagement og indlevelse.

”Som arkitekter kan vi være med til at formgive nogle af de behov, som findes, og som kunstner kan man indramme de processer, der ligger bag om byens rum; man kan vise vej og på den måde lade arkitekter se byen på en ny måde.”

Samtidig pointerer Wikstrøm, at medmindre vi også har helt almindelige mennesker med os i denne proces, ser hun ikke, at vores måde at bruge det urbane rum kan ændre sig så meget.

Kjersti smiler, ”Det at lave bogen og gennemføre projektet GET LOST har givet os en enormt stor glæde. Vi oplever nu byen på en lidt ny måde; projektet har ladet os genopdage København.”