Velkommen i Familien

I udstillingen Familien på Galleri Bo Bjerggaard åbner billedkunstner John Kørner familiebegrebet op med sine tableauer og problemer.

John Kørner: 200 problemer i glas. View fra udstillingen Familen på Galleri Bo Bjerggaard, 2013. Pressefoto

I udstillingen Familien på Galleri Bo Bjerggaard åbner billedkunstner John Kørner familiebegrebet op med sine tableauer og problemer.

Galleri Bo Bjerggaard byder med udstillingen Familien velkommen til galleriets første soloudstilling med John Kørner (f. 1967).

LÆS LISBETH BONDES ANMELDELSE AF UDSTILLINGEN HER

Familien – i bred forstand
Udstillingens titel udgør også dens omdrejningspunkt. Vi kan hver især indgå i en såkaldt ´kernefamile´. Men derudover kan vi indgå i forskellige grupperinger og samfund, der har familielignende strukturer, og hvor vi deler familielignende relationer.

I udstillingen Familien sætter Kørner netop fokus på begrebet i dets mere overførte betydning: på den del af hans ´familie´, der fylder i medierne og i gadebilledet, og som han dagligt møder ved sit hjem på Nørrebro og ved sit værksted på Amager, hvor en rockerbande har til huse længere nede ad gaden.

Kørner aktiverer, med andre ord, begrebet familie i sin brede, konceptuelle og metaforiske udstrækning, hvorved forståelserne af- og associationerne til de forskellige sociale konstellationer, eller former for ´familie´, får mulighed for at udvide og påvirke hverandre.

Familieidealer i problematisk atmosfære
Udstillingenfylder galleriets tre store rum med en større installation og ni nye malerier.

Malerierne er som familietableauer, en genre, der placerer sig indenfor en kunsthistorisk tradition, men som kunstkritiker Cecilie Høgsbro beskriver det i sin katalogtekst til udstillingen, er der hos Kørner ikke tale om idealiserede familieportrætter af konkrete personer, men snarere om portrætter af familieidealer i en problematisk atmosfære anno 2013. 

Maleriernes balancegang mellem det figurative og abstrakte understøtter Høgsbros idé om, at de iværksætter en fremstilling af idéer fremfor at portrættere konkrete personer.

Problemer, problemer, problemer
Den større installation består af  bautastenslignende glasskulpturer, beskrevet som “200 problemer i glas”, der optager deres eget udstillingsrum i galleriet.

Kørner henviser ofte til sine værker som ”problemer”, idet han opfatter, at det er kunstens funktion “at stille spørgsmål” eller “levere problemer”. I abstrakt malerisk forstand er Kørners ide om problemets inderste form en farvet oval eller klat – en manifestation, der går igen i mange af hans værker.

Fra familie til fællesskab
Med enkle figurative elementer, der minder om de måder, hvorpå maleri kan vække universelt genkendelige ting, samt en palet af kraftig orange, gul og turkis rejser udstillingen spørgsmål til familienormer og -begrebet i dag.

Som beskuer fristes man måske ligefrem til at løfte blikket op fra familiens skød og skimte et mere almenmenneskeligt fællesskab?

John Kørner. Udstillingsview, Familien, Galleri Bo Bjerggaard, 2013. Pressefoto

John Kørner: Young men in blue, 2013. Pressefoto
John Kørner: Young men in blue, 2013. Pressefoto

John Kørner: Family poseing, 2013. Pressefoto
John Kørner: Family poseing, 2013. Pressefoto

John Kørner: Freinds relaxing, 2013. Pressefoto
John Kørner: Freinds relaxing, 2013. Pressefoto

John Kørner: Family at the beach, 2013. Pressefoto
John Kørner: Family at the beach, 2013. Pressefoto

John Kørner: 200 problemer i glas. Udstillingsview, Familien, Galleri Bo Bjerggaard, 2013. Pressefoto
John Kørner: 200 problemer i glas. Udstillingsview, Familien, Galleri Bo Bjerggaard, 2013. Pressefoto

John Kørner: 200 problemer i glas. Udstillingsview, Familien, Galleri Bo Bjerggaard, 2013. Pressefoto
John Kørner: 200 problemer i glas. Udstillingsview, Familien, Galleri Bo Bjerggaard, 2013. Pressefoto

John Kørner. Udstillingsview, Familien, Galleri Bo Bjerggaard, 2013. Pressefoto
John Kørner. Udstillingsview, Familien, Galleri Bo Bjerggaard, 2013. Pressefoto

John Kørner. Udstillingsview, Familien, Galleri Bo Bjerggaard, 2013. Pressefoto
John Kørner. Udstillingsview, Familien, Galleri Bo Bjerggaard, 2013. Pressefoto

John Kørner. Udstillingsview, Familien, Galleri Bo Bjerggaard, 2013. Pressefoto
John Kørner. Udstillingsview, Familien, Galleri Bo Bjerggaard, 2013. Pressefoto

John Kørner: Men in front of rising sun, 2013. Pressefoto
John Kørner: Men in front of rising sun, 2013. Pressefoto

John Kørner: Family in the Subway, 2013. Pressefoto
John Kørner: Family in the Subway, 2013. Pressefoto

John Kørner: Family shoes, 2013. Pressefoto
John Kørner: Family shoes, 2013. Pressefoto

John Kørner: The Family, 2013. Pressefoto
John Kørner: The Family, 2013. Pressefoto

John Kørner: Family party, 2013. Pressefoto
John Kørner: Family party, 2013. Pressefoto

Fakta

Udstilling

Familien

11 okt 2013 14 dec 2013

John Kørner

Galleri Bo Bjerggaard Se kort og tider

Fakta

John Kørner er uddannet ved Det Kongelige Danske Kunstakademi 1992-98.

Igennem medier som maleri, grafik, installation, keramik og skulptur sætter han fokus på sin samtids problemstillinger. En interesse der bl.a. ses i hans serie War Problems, om de danske faldne soldater i Afghanistan og i Arbejdermuseets udstilling Kvinder til salg, der vandt Kunstkritikerprisen i 2012.

Kørner er repræsenteret i flere offentlige samlinger, bl.a. Arken, ARoS, Statens Museum for Kunst, Heart, Rubell Family Collection, Miami og Saatchi Collection i London.