Venter afgrunden efter afgang fra et dansk kunstakademi?

Afgrund er på ingen måder en original eller sindsoprivende titel. Men i forhold til den gængse Afgang eller for Det Kongelige Danske Kunstakademis vedkommende Exit virker det som en befriende krog at hænge de dimitterede studerendes hatte på.

Problemet er bare, at en titel uværgerligt vil lægge en varm tematisk dyne om en udstilling og dreje indholdet eller budskaberne i værkerne i en bestemt retning – uanset om denne så, som i dette tilfælde, blot er et pudsigt lille ordspil.

Det gør det lettere for publikum at navigere i udstillingen, men om det er ønskværdigt i en udstilling, der først og fremmest skal præsentere afgangsstudenterne er et helt andet spørgsmål.

Skræmmende budskab malet over indgangen
“Velkommen til højdepunktet i vores uddannelse, nu venter der kun den dybe sorte afgrund for os!”

Det var det, jeg tænkte, da jeg ankom til Brandts og gik ind gennem døren med titlen skrevet ovenover. Og jeg begyndte at forvente en række af værker, der alle tog stilling til det skræmmende i at miste sin trygge og pondusfyldte identitet som studerende.

Den arbejdende kunstner
Mest bogstaveligt blev mine forudindtagede antagelser om udstillingen bekræftet i Johannes Balsgaards pæne tegninger, da de netop skildrer den arbejdende kunstner foran computeren.

Med titlen i baghovedet bliver de et dystert billede af flittigheden på vej mod afgrunden. Uden titlen ville de bare have været netop pæne dokumentariske tegninger.

Tematikken ´afgrund´ giver også en morsom og opsigtsvækkende ramme om andre af Balsgaards tegninger, som mest af alt ligner genoptryk af politiske linoleumstryk fra 1970’erne.
Det er titlen Afgrund, der skaber en form for sammenhæng i dette afgangsprojekt og retfærdiggør, at vidt forskellige serier af tegninger udstilles sammen.

Barnligheden slår igennem
Omvendt er der et misforhold mellem udstillingstitel og Rikke Bakmans afgangsværk. Her forfalder hun til barndomsminder, men den barnlige streg og oprigtigheden i tegneseriestriberne er underholdende og sympatisk. Det kommer næsten til at virke patetisk, hvis man skal læse afgrundstematikken ind i de værker.

Jeg formåede at glemme den dystre udstillingstematik, som ikke klæder Bakmans værk, undervejs i læsningen af tegneserierne og kom først i tanke om den igen, da jeg vendte mig om mod Morten Jacobsens lille fine installation Still Life; en død solsort på

gulvet i lidt glasskår fra den knuste rude ovenover.

Modsat Bakmans projekt, så vinder Jacobsens faktisk en hel del med udstillingens tema. Det klæder den lille installation godt at være en del af afgrunden, selvom den måske havde båret det endnu bedre, hvis der ikke var rettet projektører mod det stakkels lille dyr.

Små drenge på en legeplads
Steffen Jørgensens A party with Functional Sculptures har heller ikke taget skade af at blive sat ind i den tematiske ramme.
Ved første øjekast er videodokumentationen af 8-9 stykker af kunstnerens venner i forskellige udskejelser under indflydelse af store mængder alkohol bare irriterende.

Men hvis man giver den over tre en halv time lange video endnu et øjeblik, ser man alkoholen begynde at virke og også en af gutterne smide klunset – og ja, så virker værket kort sagt!

Jørgensen ser med en realistisk abefest på en hjemmebygget legeplads afgrunden i øjnene på en absolut charmerende måde.

Den usikre situation
Måske er ´afgrund´ en meget rammende beskrivelse af den usikre situation efter endt kunstuddannelse. Men mon man på Det Fynske Kunstakademi helt har overvejet, hvor stor betydning en titel har for det, værkerne giver videre til publikum?

Under alle omstændigheder giver det altså de af afgangsprojekterne, der fungerer med titlen en fordel og et fortrin på bekostning af andre.

Afgrund 09 er i kraft af det udstukne tema en mere sammenhængende udstilling end de fleste afgangsudstillinger, selvom kunstnerne ikke har meget tilfælles.
Samtidig giver det en klar fornemmelse af, hvem vi kommer til at se mere til, selvom det så måske bare var dem, der var heldige at passe til dybet.