Christina Jensen. Foto: Nellie Møberg

chris1million

chris1million (Christina Jensen) er fotograf og forfatter og bosat i København.

Christina Jensen. Foto: Nellie Møberg
Kunstner

Om
chris1million (Christina Jensen, f. 1982) er fotograf og forfatter og arbejder med fotografi som sit primære medie - både digital og analog fotografi og med fotocollage. Hun bor og arbejder i København.

Primær medier
Fotografi, litteratur


chris1million undersøger i sine projekter og værker det samfund, vi lever i - og tager stilling til det. Med nysgerrighed, kærlighed og holdninger, arbejder hun for en mere reflekteret, lige og bæredygtig verden, hvor naturen og fællesskabet er tilbagevendende emner.
Portrætserien 50/50, der er et visuelt indspark i debatten om ligestilling på musikscenen, skabte hun i samarbejde med fotograf Merle Mejlby. Serien er optaget i Rockmuseets permanente samling og fik i 2025 status af dansk kulturarv. 50/50 er ligeledes udgivet som bog (Byens Forlag, 2022).
Med hendes seneste projekt HVOR EGEN STÅR undersøger hun forholdet mellem menneske, natur og tid. Typisk for hendes virke kombinerer hun her igen en udstillingsrække med bogudgivelse (Muusmann Forlag, 2025). Bogen er skrevet i samarbejde med journalist Tanja Brinks Toubro.
chris1million var også kurator og medstifter af galleri FLYVSK (2023-2026) i samarbejde med fotograferne Janus Højgaard og Nellie Møberg.