Ingela Skytte
Ingela Skytte, født 1955, bor og arbejder i København og er uddannet fra Det Kgl. Danske Kunstakademi 1980 – 86 samt modtager af Anne Marie Telmány født Carl-Nielsens Hæderslegat. Hun er præmieret af Statens Kunstfond for udstillingerne ”SHARING FIELDS BLACK”, Rumfang, Kbh. og ”COLOUR ME IN”, Esbjerg Kunstmuseum. www.ingelaskytte.dk Systemer og VariablerDet er et nøje […]
Ingela Skytte. Foto: Søren Janns
Del
Kunstner
Ingela Skytte, født 1955, bor og arbejder i København og er uddannet fra Det Kgl. Danske Kunstakademi 1980 – 86 samt modtager af Anne Marie Telmány født Carl-Nielsens Hæderslegat. Hun er præmieret af Statens Kunstfond for udstillingerne ”SHARING FIELDS BLACK”, Rumfang, Kbh. og ”COLOUR ME IN”, Esbjerg Kunstmuseum.
www.ingelaskytte.dk
Systemer og Variabler
Det er et nøje udmålt terræn, som Ingela Skytte udforsker minutiøst cm for cm. En form, forskydning eller farve sættes under lup og gennemtestes i mange og lange undersøgelser. Det er den abstrakte billedverden, som Skytte i mere end fire årtier har dedikeret sig til. Rammen, striber og kvadratet, har været de tre geometriske varianter, som Skytte er blevet ved med at kredse om som gennemgående grundfigurer.

Formatet på værkerne, holder Skytte også i stramme dimensioner. Det er kvadratet, det enkelte kvadrat, det dobbelte og det tredobbelte, som altid udgør værkets format. Motivisk kan de geometriske former være gentaget, skråtstillet, krydse hinanden eller sågar være på vej ud over kanten, men mest af alt er Skytte optaget af mellemrummet eller den større eller mindre kile på kanten af formatet.
Med en systematisk metodik og med et væld af eksperimenter, er det også altid skitsen, der danner grundlaget for nye ideer, inden de bliver til færdige værker. Skytte varierer sin komposition igen og igen med små forskydninger. Systematik, gentagelse og regler bliver til et utal af store og små værker på papir, inden selektionen og de nøje udvalgte skitser transformeres til endelige værker.
Uddrag af tekst af Natalia Gutman, kunsthistoriker og kurator, 2024
MEDIE: Maleri
Kilde:
BLUE CANVAS PROJECTS
BLUE CANVAS PROJECTS
Relaterede events
Relaterede artikler