Jette Hye Jin Mortensen
Produktion og forskydninger af identitet er omdrejningspunktet i Jette Hye Jin Mortensens installationer og performances.
Jette Hye Jin Mortensen er i sit arbejde særligt optaget af at skabe installatoriske rum og performative scenografier, der udforsker identiteten som en flydende størrelse. Jette Hye Jin Mortensen undersøger skuespillets og filmens elementer i performances og videoværker, der udspiller sig i et felt mellem selvbiografi, spiritualitet og undersøgelse. Spørgsmål omkring identitet, kulturel oversættelse og performativitet står centralt i Jette Hye Jin Mortensens praksis.
På denne måde udfordres og bearbejdes det gængse behov for at identificere kunstneren og individet. Hye Jin Mortensens arbejde peger i en retning, hvor den personlige erfaring videre-distribueres og løftes til et fællesmenneskeligt anliggende.