Becoming Animal

Anbefalet under Det skal du se! uge 9
“Jeg tænkte: Gud har udskilt menneskene, for at de skal indse, at de ikke er andet end dyr. For menneskenes skæbne og dyrenes skæbne er én og samme skæbne: Som den ene dør, sådan dør den anden; de har samme livsånde. Menneskene har ikke noget frem for dyrene. Alt er tomhed!” – Prædikerens bog, kap. 3, vers 18-22

Råt og hårdtslående trækkes trådene fra kunsthistoriens dyregørelser op til nutidens brug af negativt ladede dyre-metaforer i hverdagens retorik. Ekstreme, absurde og skræmmende motiver – sammensat i hidtil usete konstellationer – sætter kunsten, kunsthistorien, verden og individet i et nyt perspektiv, som vil tage pusten fra de fleste.

Den Frie Udstillingsbygning ser frem til endelig at kunne slå dørene op for det omfattende udstillingsprojekt Becoming Animal. Med værker, som spænder fra Goyas kobbertryk fra slutningen af 1700-tallet til Gardar Eide Einarssons knivskarpe minimalistiske malerier, sættes der fokus på begreber som dyregørelse, trancendens og tomhed. Med et trans-kunsthistorisk greb bevæger udstillingen sig i tid – på tværs af renæssance, symbolisme, surrealisme og minimalisme til samtidskunst. Udstillingen er et væsentligt indspark i undersøgelsen af eksistentielle anliggender i kunsten og danner ramme om spørgsmål som: Hvad betyder det at være menneske, og hvordan er netop det forhold blevet udforsket gennem kunsthistorien? I modsætning til dyr, der ikke har den samme dødsbevidsthed, oplever mennesket livet som en bevidst funktion af døden. Mennesket er smerteligt bevidste om livets afgrænsning og tomheden der ligger forude.

Usentimentalt og benhårdt har kuratoren bag udstillingen, billedkunstner og samler Claus Carstensen, subjektivt selekteret blandt tilsyneladende inkompatible værker, som er hentet ind fra store dele af Europas museer og private samlere: Raderinger af Max Klinger i selskab med bl.a. Odilon Redon, Paul Gauguin, Alfred Kubin, Francisco Goya, Jens Lund, Werner Büttner, Aroldo Bonzagni og skamferede valgplakater, ligsynsrapporter, psykiatriske patienters tegninger, nationalsocialisme og dystopiske motiver samt værker af Carstensen selv. Med udstillingen ønsker han at belyse menneskets dødsbevidsthed og det hul, eller mangel på religiøs forklaringsmodel, som sekulariseringen har efterladt os med og hvordan det afspejler sig i billedkunsten og kulturen i al almindelighed.

Udstillingsprojektet er resultatet af et usædvanligt samarbejde mellem Den Frie Udstillingsbygning i København, Museet for Religiøs Kunst i Lemvig, kunstneren Claus Carstensen og Institut for Kunst- og Kulturvidenskab på Københavns Universitet. Udstillingen kan opleves senere på Museet for Religiøs Kunst fra 12/5 – 12/8 2018.

I forbindelse med udstillingen publiceres en forskningsbaseret antologi redigeret af Claus Carstensen, Thea Rydal Jørgensen og postdoc, Jens Tang Kristensen. Publikationen er rigt illustreret og med tekster af både danske og internationale teoretikere som bl.a. Ronald Broglio, Raymond Tallis, Donald Preziosi, Frederik Stjernfelt, Sven-Olov Wallenstein, Anne Gregersen samt Jens Tang Kristensen og Claus Carstensen selv.

Kilde: Den Frie Udstillingsbygning