Dele til et helt menneske er en forestilling om at kunstneren aldrig er alene om sit arbejde uanset hvor mange øde øer vi hver især bebor alene og i ophøjet majestæt. Denne udstilling flikker på frankensteinsk manér den første hele kunstner sammen i vores forfaldne grillbar og tilfører strøm i passende mængder så kunstnerkollagen forhåbentlig får både liv og forbliver rolig nok til ikke at kvæle nogen, men hel og skæv nok til at indgyde mod og ærefrygt. Hvis den er levedygtig kommer der flere.
Som altid burde soundtracket være Seeräuber Jenny med Lotte Lenya.
Kunstnerne er:
Elsebeth Norrie, maler af landskabsakvareller som jeg har fulgt i 15-16 år. Præcise og stilliserede, ornamentale og surrelle, rationelle og eventyrlige billeder af det fælles og ønsket om en anden verden. Vanvittigt smukt. Som hvis Bach malede med akvarel.
Jacob Borges, en melankolsk konceptkunstner som vor mor lavede dem. Der er noget tabt og fortabt i mange af hans værker, der er et ønske i dem og latter. Trickster, nar, tænker og altid med en enkelhed der er tæt på det forsvindende. Han viser små kollager og store tekster på væg og vindue.
Michael Fischer Boelt har samlet et stærkt hold af sine temmelig underlige figurer som står og snakker ind over et hegn. Han er lige så harsk i mælet som tidlig Mothers of invention, hvis det siger jer noget. Det er simpelthen skørt og kritisk og kærligt og skræmt fra vid og sans.
Christian Schmidt-Rasmussen viser tegneseriemalerier fra sluthalvfemserne. De er kritiskhumoristiske. Det ene maleri viser en ond kapitalistgris med høj hat der forurener floden med en ond fabrik. Den forklæder sig som en sød og troværdig elefant ved at tage en elefantmaske på.
Kilde:
Urger House
Urger House
