33 medlemmer fra Fyns Grafiske Værksted udstiller grafiske værker i Kerteminde Kunstforenings fine gamle bygning, Toldboden i Kerteminde. Udstillingen varer fra d. 8. marts til d. 6. april.
Grafikerne har med kort frist fundet grafiske værker frem for at fylde Toldboden, som en overgang var truet af lukning.
Kerteminde Kommune havde planer om at sælge det fredede hus, men heldigvis har Kunstforeningen ind til videre fået lov at arrangere udstillinger igen, foreløbig frem til oktober, hvorefter kommunen skal afgøre, hvordan huset fremover skal bruges. Kunstforeningen håber at kunne fortsætte med at lave spændende udstillinger, gerne hele året rundt.
Der venter de besøgende en spændende og afvekslende udstilling med små og store grafiske værker udført i alle grafiske teknikker, lige fra stregætsning, akvatinte, litografi over linoleum og træsnit til monotypi og collografi. De mange grafiske teknikker giver meget varierede udtryk, nogle er traditionelle gamle teknikker som kræver stor erfaring, andre er mere eksperimenterende.Værkerne er til salg, og hvis man er medlem af Kerteminde Kunstforening, får man 15% rabat ved køb, plus mulighed for at vinde i den årlige udlodning.
Fyns Grafiske Værksted er en medlemsbaseret selvejende institution, som ligger i hjertet af Odense lige over for H. C. Andersens Hus. Stedet huser både galleri og arbejdende værksteder og har over 300 medlemmer fra hele Danmark og udlandet. Det grafiske håndværk holdes i hævd og udvikles gennem samarbejde og kurser.
Udstillere:
ElseMarie Albrecht
Merete Bartholdy
Per Nielsen
Peter Bjørnsen
Ingrid Duch
Thorkild Havmøller (billedet)
Gert Ejton
Alice Borch
Anette Fuhr
Poul Nymann Jacobsen
Birgitte Greve
Yngve Riber
Hanne Raunsmed
Gitte Skovmand
Marianne Lindberg Jepsen
Erling Janum
Margit Elmelund
Teresa Larsen
Lotte Nielsen
Carsten Frederiksen
Amy Grandt-Nielsen
Jeanette Thorup
Tina Lindgren
Lisa M Pedersen
Lone V Petersen
Birthe Reinau
Rena Nørskov
Inge Marie Mørcke
Trine Anderskov
Helge Larsen
Arne Møller
Nida Nielsen
Kirsten Muchitsch Hesselager
Kilde:
Fyns Grafiske Værksted
Fyns Grafiske Værksted