Fernisering – SUN IS SHINING

torsdag 9 jan 2025 kl 17

Udstillingen kombinerer forskningen og kunsten og søger at lade kunstens egne præmisser berige og nuancere klimadebatten

Hesselholdt & Mejlvang, Two Fools in a Sinking Boat, 2022. Foto: David Sebastian Lopez Restrepo

Udstillingen kombinerer forskningen og kunsten og søger at lade kunstens egne præmisser berige og nuancere klimadebatten

SUN IS SHINING henter sin titel fra Bob Marleys reggaesang fra 1971, der for mange er synonym med en ubekymret og nydelsesfuld sommer. I dag er sangens tekst og melodi med til at fremhæve solens dobbelte natur: på den ene side en livsnødvendig og livsbekræftende kraft, og på den anden side en potentielt ødelæggende magt, der bidrager til stigende temperaturer, smeltende iskapper, hyppigere og mere intense vejrfænomener samt et stigende havniveau.
Udstillingseventet har sit udgangspunkt i COPE (Copenhagen Center for Disaster Research) forskningsprojekt fra Københavns Universitet, der undersøger hedebølgers indvirkning på både mennesker og miljø, et projekt støttet af Dronning Mary Centeret. Projektet har til formål at øge bevidstheden om hedebølger, som udgør en betydelig risiko for fremtidens sundhed og velstand, og der arbejdes på at udvikle en helhedsorienteret tilgang til at håndtere problemer relateret til hedebølger.
SUN IS SHINING kombinerer forskningen og kunsten. Med udgangspunkt på Sydhavn Station - et centralt knudepunkt for beboere, pendlere, turister og kunst publikum - søger eventet at lade kunsten på sine egne præmisser berige og nuancere klimadebatten, her kombineret med ny forskning på området.
SUN IS SHINING er et samarbejde mellem forskere fra COPE (Copenhagen Center for Disaster Research) og Anne Langgaard, der har kurateret kunstnere til Sydhavn Stations uformelle udstillingssted.
Ferniseringsprogram:
Oplæg fra forskere:
Nick Baumgart, Maryam Nastar og John Rand
Performance:
Kl. 18.30: Poetisk fortolkning af FNs klimarapport af  Madeleine Kate McGowan.
Kl. 19.30: I et ufuldendt øjeblik, tale-performance af Nanna Gro Henningsen.
Eventet er støttet af Dronning Marys Center (marycenter.ku.dk) og Global Development Network (development.ku.dk)
Kilde:
Udstillingsstedet Sydhavn Station

Adresse
Udstillingsstedet Sydhavn StationErnst Kapers Vej 1
2450 København SV

Åbningstider
Mandag: Lukket
Tirsdag: Lukket
Onsdag: Lukket
Torsdag: 13:00 - 17:00
Fredag: 13:00 - 17:00
Lørdag: 13:00 - 17:00
Søndag: 13:00 - 17:00

Entre pris
Fri entré

Tilgængelighed
Niveaufri adgang - ja

Handicaptoilet - ja
Gratis for ledsager - ja