Signe Klejs. Foto: Michael Harder

Signe Klejs

Signe Klejs udfordrer potentialet i den digitale kunst gennem det, hun definerer som relationelle møder mellem krop, rum og teknologi. Hun arbejder på tværs af kunstarter og hendes værker strækker sig over scenekunst, stedsspecifik kunst, kunstmusik, installationer og tværmediale projekter.

Signe Klejs. Foto: Michael Harder
Kunstner

Om
Signe Klejs er født 1974 i Aarhus. Hun har en Master i Digital design fra Kolding Designskole og Universität der Künste Berlin. Hun bor i Aarhus, hvor hun primært arbejder, men har samarbejder med flere internationale partnere i Europa, USA, Kina og snart også Japan.

Primær medier
Video og installation


Signe Klejs udfordrer potentialet i den digitale kunst gennem det, hun definerer som relationelle møder mellem krop, rum og teknologi. Hun arbejder på tværs af kunstarter og hendes værker strækker sig over scenekunst, stedsspecifik kunst, kunstmusik, installationer og tværmediale projekter.

Klejs’ værker er forankret i samfundsproblematikker, kropslige idealer og kulturelle udfordringer – og igennem disse reflekterer hun over, hvordan teknologi påvirker den vestlige verden og dens verdensopfattelse.

I forbindelse med Aarhus Europæisk Kulturhovedstad 2017 har hun skabt værket Hesitation of Light (2017). Hver aften gentages solnedgangens farver i en oplysning af Ringgadebroen i Aarhus.