Hwayeon Nam: Abdominal Routes

Abdominal Routes af Hwayeon Nam (1979, KR) udforsker tid som fænomen. Tid, som en personlig oplevelse, men også som målestok for historie og samfund. Udstillingen består af en række videoværker, et lydværk og en serie af fotografier, som udfolder sig i hele Kunsthal Aarhus’ underetage. Til udstillingen har Hwayeon Nam skabt et nyt værk i en samproduktion mellem Kunsthal Aarhus og Art Sonje Center i Seoul, Sydkorea.

Udstillingstitlen, Abdominal Routes, beskriver udstillingsarkitekturen. Her kan de besøgende vælge at følge kunstnerens tiltænkte rute gennem værkerne og på den måde nærmest indgå i en slangende dans. Men de kan også vælge at bryde koreografien, skabe deres egen vej ind mellem
galleriets søjler, konstruktioner og svævende videoprojektioner. Samtidig er ruterne et billede på de forskellige fortællinger, kunstneren præsenterer os for. Fortællinger, der er opstået på forskellige tidspunkter under forskellige forhold og på forskellige steder.

Værket Ant Time (2014) er en serie fotografier, som fortæller om myrers færd hen ad en 90 cm lang snor. Myrernes vandring bliver underlagt en tidsmåling og peger således på, hvordan vi anvender tid som en måleenhed i sig selv.

På tre fritsvævende lærreder viser videoværket Throbbing Dance (2017), som har afsæt i kultfilmen Flashdance (1983), hvordan tid påvirker kulturelle koder. Filmen var i sin tid inspiration for en dansetrup i Nordkorea, et sted, vi ellers sjældent forbinder med amerikansk populærkultur.

Med afsæt i filmen opfandt de dansestilen ”Lively Dance” og indsatte dermed filmen i en markant anderledes kontekst. I Nams videoværk optræder dansen igen i en ny sammenhæng, når tre sydkoreanske dansere opfører koreografien fra filmen. Danserne mimer nemlig en tendens i 00’ernes Sydkorea, hvor privatpersoner uploadede dansevideoer til Youtube som en form for selvfremstilling på det sociale medie. Tiden er den faktor, der først renser en mainstream-film for sin popkulturelle status, for derefter nærmest at transformere den til et hyper-popkulturelt fænomen, som kan dyrkes af alle og enhver på Youtube.

Videoværket, Imjingawa (2017), har lånt sin titel fra en sang af en japansk digter. Sangen, som blev et kæmpehit i Japan, hentede selv sin titel fra den sydkoreanske Imjin-flod. Men The General Association of Korean Residents i Japan mente, at koreanerne havde copyright på sangen, idet den handler om sydkoreansk naturarv. På den måde blev sangen genstand for kulturelle spændinger. Til udstillingen i Kunsthal Aarhus har Nam taget sangen tilbage til koreansk territorium ved at få den sydkoreanske musiker Youngyu Jang til at skabe et lydværk, der præsenterer et nyt arrangement af sangen. Imjingawa reflekterer over den tid, sangen blev født af, og det rum, den har skabt.

Hwayeon Nam interesserer sig for grænserne mellem individ og historie, og politisk og kulturel arv. Hvornår ophører vi med at være enkeltpersoner og overgår til at være en del af historien? Hun betragter tiden som det system, vi bygger den fælles virkelighed på, når hun undersøger, hvilke sociale strukturer vi er en del af. Forskellige former for arkivmateriale er ofte fundament for hendes værker, hvor hun tager objekter, rum og personer ud af deres historiske kontekst og bringer dem ind i samtiden, for på den måde at forhandle deres betydning. Dermed tydeliggør Nam de strukturer og det menneskelige begær, der ligger bag kulturel oversættelse og ikke mindst kulturel reproduktion. Hos Nam står det klart, at den tid, vi lever i, altid vil være præget af vores opfattelse af tid. Vi er altid en del af tiden.

Udstillingen er skabt i samarbejde mellem Kunsthal Aarhus og Art Sonje Center. Abdominal Routes vises i foråret 2020 på Art Sonje Center i Seoul, Korea. Udstillingen markerer derudover 60-års jubilæet for diplomatiske relationer mellem Danmark og Sydkorea.

Kilde: Kunsthal Aarhus