Kirstine Roepstorff: Neptune’s Lab 29°

10 apr 2025 - 15 feb 2026

Vand er grundlæggende for alt liv og har evnen til at bære toksiner, følelser og minder. I en tid med hastigt fremadskridende klimaforandringer ser Roepstorff vand som en energi, der kan katalysere både personlig og kollektiv transformation.

Værkdetalje, Kirstine Roepstorff. Foto: Davy Denke

Vand er grundlæggende for alt liv og har evnen til at bære toksiner, følelser og minder. I en tid med hastigt fremadskridende klimaforandringer ser Roepstorff vand som en energi, der kan katalysere både personlig og kollektiv transformation.

Vejle Kunstmuseum er stolte af at præsentere soloudstillingen Neptune's Lab 29° af en af Danmarks mest markante samtidskunstnere, Kirstine Roepstorff. Udstillingen forener kunst, videnskab og spiritualitet i et poetisk og eksperimenterende laboratorium, der undersøger vandets betydning for vores fremtid - både i konkret og symbolsk forstand.
Vand er grundlæggende for alt liv og har evnen til at bære toksiner, følelser og minder. I en tid med hastigt fremadskridende klimaforandringer ser Roepstorff vand som en energi, der kan katalysere både personlig og kollektiv transformation. Neptune's Lab 29° udfordrer os til at retænke vandets kraft på ny. Roepstorff inviterer os på en rejse, der rækker ud over de umiddelbare udfordringer, som stigende havniveauer, oversvømmelser og tørke, og præsenterer vand som en nødvendighed for alt levende, men også som en magtfuld og mystisk energi, der udspiller sig mellem vores jordiske verden og universets kosmiske kræfter.
Udstillingens titel, Neptune's Lab 29°, refererer til planeten Neptuns overgang fra Fiskenes tegn til Vædderens tegn i 2025 og 2026. Denne sjældne astrologiske begivenhed markerer de sidste grader af Neptuns 130-årige evolutionscyklus, inden den begynder forfra. Overgangen fra vandets til ildens elementer repræsenterer en bevægelse fra introspektion til handling. Roepstorff bruger dette astrologiske skift som et spejl på, hvordan vi er midt i en forvandlingsproces og er nødt til at genopdage vores 'indre teknologi' for at navigere i verden på ny.
Titlen symboliserer også havet og dets kraft, idet den er opkaldt efter havets gud i romersk mytologi. Planeten Neptun symboliserer drømme, intuition, illusioner, spiritualitet og det ubevidste. Den er også forbundet med kunstnerisk inspiration, mystik og det transcendente. I astrologi er Neptun ofte knyttet til det, der ligger uden for den fysiske virkelighed - det skjulte, det ubevidste, og de dybere lag af menneskets psyke. Roepstorff forankrer udstillingen i denne dualitet, som afspejler den globale klimas uforudsigelighed, vores følelsesmæssige sårbarhed og styrke, samt vores behov for stilstand og fornyelse.
Kirstine Roepstorff udtaler:
"Vand er et spejl af vores egen menneskelige tilstand. Vand bærer på vores kollektive hukommelse og vores længsler, og har en transformerende kraft, der går langt ud over det, vi umiddelbart kan forstå. I denne udstilling ønsker jeg at udforske, hvordan vandet både kan forene og forstyrre, og hvordan vi som mennesker kan lære at lytte til dets stille, men stærke indflydelse på vores liv og vores fremtid."

Fakta

OM KIRSTINE ROEPSTORFF
Kirstine Roepstorff (f. 1972, Danmark) er en kunstner, der arbejder på tværs af flere discipliner og udforsker forholdet mellem mennesket, spiritualitet og natur. Hendes praksis fokuserer på de "mellemrum", hvor personlig transformation møder kollektiv bevidsthed. Roepstorff undersøger, hvordan historie, politik og eksistentielle realiteter former vores forståelse af tid, rum og identitet. Hun henter ofte inspiration fra gamle teknikker og tabt viden for at udfordre den moderne afhængighed af eksterne systemer.

Kilde:
Vejle Kunstmuseum

Adresse
Vejle KunstmuseumFlegborg 16-18
7100 Vejle

Åbningstider
Mandag: Lukket
Tirsdag: 11:00 - 17:00
Onsdag: 11:00 - 17:00
Torsdag: 11:00 - 17:00
Fredag: 11:00 - 17:00
Lørdag: 11:00 - 17:00
Søndag: 11:00 - 17:00

Entre pris
Fri entré