
Kirstine Roepstorff
Kirstine Roepstorff arbejdede i begyndelsen af karrieren ofte med collager. I de seneste år har hun primært arbejdet med skulptur, malerier, og omfattende installationer. Tematisk har hun beskæftiget sig med feministiske emner og i de senere år med store almenmenneskelige og kosmiske temaer. Kirstine Roepstorff er uddannet fra Det Kongelige Danske Kunstakademi i årene 1994-2001 […]
Kirstine Roepstorff. Foto: Davy Denke.
Del
Kunstner
Kirstine Roepstorff arbejdede i begyndelsen af karrieren ofte med collager. I de seneste år har hun primært arbejdet med skulptur, malerier, og omfattende installationer. Tematisk har hun beskæftiget sig med feministiske emner og i de senere år med store almenmenneskelige og kosmiske temaer.
Kirstine Roepstorff er uddannet fra Det Kongelige Danske Kunstakademi i årene 1994-2001 og fra Rutgers University, Mason School of Fine Arts (MFA) i New Jersey, USA i 2000. Hun bor og arbejder i Fredericia.
Kirstine Roepstorff repræsenterede Danmark på Venedig Biennalen i 2017 med udstillingen influenza, theatre of glowing darkness, hvor mørket blev præsenteret som et modstykke til vores overbelyste kultur, og som et terræn for vegetation og ny skabelsesproces.
Hun har desuden haft en lang række soloudstillinger i ind-og udland; bl.a. Dried Dew Drops: Wunderkammer of Formlessness på Museum für Gegenwartskunst i Basel (2010), When You Light a Lantern in the Summer Night Many Strange Things Come Flying på Kunstverein Göttingen (2014) og Edicius & Lilith på Trapholt (2018).
Kirstine Roepstorff er bl.a. repræsenteret i de permanente samlinger på MoMA i New York; The Saatchi Gallery i London; National Museum of Art, Architecture and Design i Oslo og Statens Museum for Kunst.
Hun har desuden skabt flere offentlige udsmykninger; bl.a. GONG (2015) på Dokk1 Aarhus Hovedbibliotek: en 7,5 m høj ophængt bronzecylinder, der udsender en høj klanglyd, hver gang der er blevet født et barn på Aarhus Universitetshospital.
Priser og udmærkelser
Kirstine Roepstorff har modtaget en række priser for sit arbejde; bl.a. Zahrtmanns legat (2001), Statens Kunstfonds treårige arbejdslegat (2004), Eckersbergs Medalje (2014) og Ny Carlsbergfondets Kunstpris (2015).
Kirstine Roepstorff har modtaget en række priser for sit arbejde; bl.a. Zahrtmanns legat (2001), Statens Kunstfonds treårige arbejdslegat (2004), Eckersbergs Medalje (2014) og Ny Carlsbergfondets Kunstpris (2015).
Relaterede events
Relaterede artikler