Spot: Kirstine Roepstorff på Vejle Kunstmuseum

Kirstine Roepstorff (f. 1972) er ikke for fastholdere. Allerede i et tidligt kollageværk, If balance stops and ask why, balance will die fra 2006 – hvor en jonglør er i gang med tre bolde foran et grandiost landskab – ser vi, at det handler om at være i bevægelse i en verden, der aldrig står stille, men er i konstant opløsning og tilblivelse.

Hun er en kunstner, der ikke er bange for at bevæge sig ud på dybt vand og her forsøge at formgive intuitive fornemmelser om universelle fænomener. Som da hun udstillede i Den Danske Pavillon på Venedig Biennalen i 2017, hvor mørket blev præsenteret som et modstykke til vores overbelyste kultur. Som et ur-sted. Et terræn for vegetation og ny skabelsesproces.

Den aktuelle udstilling med Kirstine Roepstorff på Vejle Kunstmuseum har fået titlen Neptune's Lab 29°, og her refereres til planeten Neptuns overgang fra Fiskenes tegn til Vædderens tegn i 2025 og 2026. Ifølge astrologien skulle planetens indvirkning være særlig kraftig, når planeten bevæger sig fra at stå i den 29° i det gamle stjernetegn til 0° i det nye tegn (det kaldes kritiske grader).

Fisken er et vandtegn og Vædderen et ildtegn, og overgangen betegner, siger astrologerne, en bevægelse fra introspektion til handling.

Roepstorff bruger dette alkymistiske møde mellem vand og ild som et billede på forvandlingskraft og som en produktiv generator for sin værkskabelse, som nok er gådefuld og fabulerende i sit afsæt, men samtidig folder sig ud i en stram, materialebevidst og knivskarp æstetik.

Ifølge den logik er det måske Neptun i vand og ild, vi møder i maleriet Navigation, connection and expansion, 2023? Den hvide kugle – planeten Neptun er en is-gigant i rummet – er spejlet i det sorte dyb nederst, mens den øverst er omkranset af en lysfyldt glorie i form af en plamage på det rå lærred.

Bevægelsen fra vand til ild finder man muligvis også i den store stålplade, der, idet den er buet forneden, rejser sig som en bølge op ad væggen. Titlen på værket er i hvert fald Water to fire. Overfladen er slebet, så blikket svømmer, mens det ser ud til, at en flammekaster har præget en cirkel på ståloverfladen – en cirkel, der skifter farve alt efter, hvordan man bevæger sig i rummet.

Ligeledes udspiller der sig en form for transformation i ‘køleskabs-installationen’ Abundant emptiness awaiting future now, hvor en montre er opdelt i to. Bagest ser man snoede kobberrør, forrest er de nu tilisede rør viklet omkring et hult træstykke.

Sådanne værker er sikkert svære at ‘forstå’, men de rammer et sted i kroppen, og visuelt og æstetisk er de skarpe og af en anden verden!

Udstillingen byder desuden på en række malerier (pigment på ugrundet lærred) og betonrelieffer, hvori der optræder himmellegemer, samt en opstilling af tre ‘lynafledere’ i form af små, organisk snoede og sortpatinerede bronceskulpturer (Light Rod #16, 17 og 18, 2025).

Og så er der en cirkel af glaskolber, effektfuldt monteret på betonsokler. De har taget navne af stjernetegn (Virgo Bode, Triangulum, Draco…) og ligner noget, der er udgravet fra asken af en vulkan eller opstået ud af Big Bang. Mon ikke kunstneren har været fascineret af den alkymistiske – og ildsprudlende – proces ved fremstillingen af glas?

Med disse mystiske og taktile kolber må vi sande, at vi er i et laboratorium. I Neptune's Lab 29°, hvor man må tillade sig den undersøgende åbenhed, undren og nysgerrighed, der er forudsætningen for alle sande laboratorier.

Tillade sig at søge og fare vild i et kosmos, der ikke alene er uden ende, men også altid er i forandring.