Kirstine Roepstorff og Catherine Poher: Bombes de vie et Nature Morte

Kirstine Roepstorff har gennem årene særligt arbejdet med collageformen, ofte i store formater, hvor hun ophober, sammenstiller og komponerer billedfortællinger med et kritisk og politisk sigte og ofte også med en stor skønhed. Materialerne er hentet i magasiner, aviser og massemedier, og figurerer sammen med oliefarve, aluminium, fotokopi, tekstil, glitter, pailletter, træ og lærred. Hun udfordrer det traditionelle værkbegreb og opfinder sine egne, nye måder at lave værker på, ofte med brug af pauvre materialer, som hun klistrer eller syer sammen på en ny måde.

Centralt i Roepstorffs praksis er fokuseret om en skærpet opmærksomhed på begrebet balance i sin mangfoldighed af betydninger – fra forskydninger i mørke og lys, omstrukturering af virkeligheder og transformation af de former vi kender. En aktuel, men igennem længere tid markant, optagethed af netop mørket materialiserede sig stærkest i Roepstorff’s Venedigprojekt, INFLUENZA, Theater of The Glowing Darkness fra 2017, og peger derfra ind i Renaissance of the Night på Charlottenborg, 2018.

Forud for denne udstilling går dog en lang og omfattende kunstpraksis, hvor Roepstorff fra sine karakteristiske, komplekse collager i begyndelsen af 00’erne har bevæget sig over mod mere skulpturelle medier, træ, beton og anselige lærredsarbejder for at fortsætte ind i et mere installatorisk felt, hvor lys og lyd krydser hinanden. På denne udstilling viser hun dansende sten på troner. Keramik, beton, relieffer og maleri.

Medudstilleren Catherine Poher har også arbejdet med det installatoriske eller med sammenkoblingen af billede, lys, lyd, ord og objekter i scenekunst-sammenhænge. I bogen med titlen: ”… og på den 8. dag begyndte de at drømme” skriver hun selv: Helt fra begyndelsen i Billedstofteateret lærte jeg at skabe stedspecifik og visuel scenekunst. Jeg lærte at højæstetiske og stærke billeder har en dyb påvirkning på den associative bevidsthed og digteriske forståelse af vores verden. Jeg lærte at sætte modsætningsfulde elementer sammen for at vække vores sanser. Jeg lærte, at basale kropslige bevægelser som at stå, at gå, sidde og ligge er nok til at fortælle alt. Det er unødvendigt at spille. Det er rytmen, lyset, placeringen i rummet og mødet med andre figurer, som skaber dramaturgien. […]. Og om selve arbejdsprocessen skriver hun: De kreative processer […] udspringer af mange timers, dages og ugers improvisationer. At skabe ”en anden slags teater” kræver opmærksomhed på alt, det der sker i arbejdsrummet: stilheden, fornemmelser, billeder, absurde og humoristiske handlinger, korte dialoger, dansende trin, kropssprog, mærkelige objekter og magiske visuelle forvandlinger. Der er ingen grænser for hvad det er som inspirerer. På denne udstilling er det imidlertid Catherine Poher’s billedkunstneriske arbejde som er i fokus. Med jord- og okkerfarvede tegninger og malerier, der rummer en poesi og en forsigtig tilværelsesfortolkning, viser hun en side af sig selv og et stof, der er værd at stifte bekendtskab med. Catherine Poher formår at tage poesien i hånden og viser os et billedunivers som indtages langsomt og giver stof til eftertanken. Vækster og frø, natur og umiddelbar glæde strømmer os i møde, og man mærker, at det er vigtigt.

Kilde: Banja Rathnov Galleri & Clausens Kunsthandel