Lise Blomberg Andersen: Legepladsen

Hvordan kan maleri udfoldes i rum? Hvordan kan det klassiske landskabsmaleri genfortolkes? Og hvordan kan naturens egen farvepalet komponeres på ny i maleriske sammenhænge?

Det er blot nogle af de spørgsmål, som Lise Blomberg rejser med sit nye projekt Legepladsen. Man er ikke i tvivl om, at det er maleren Lise Blomberg, som står bag udstillingsprojektet Legepladsen. Alligevel adskiller det aktuelle projekt sig markant fra hendes tidligere udstillinger. Gennem nogle år har Blombergs flademaleri bevæget sig i retning af en større minimalisme. Et intenst fokus på selve penselstrøget er nu afløst af en optagethed af farvefladerne – af farver som moduler og rumlige komponenter. Og denne tendens foldes nu yderligere ud.

Som bevidst strategi er flere maleriske og motiviske komponenter genskabt eller dubleret som relieffer og selvstændige skulpturelle elementer i udstillingsrummet. Der er således tale om både rumlige og skalamæssige forskydninger, der understreges af den sammenhæng, som eksisterer mellem de helt nye malerier og Blombergs tidligere værker. I flere tilfælde har hun genbrugt motiver fra sine tidligere, mindre malerier, der nu er taget ud af deres oprindelige sammenhæng, forstørret og gjort til hovedtema i selvstændige kompositioner.

Legepladsens værker er således mindre symbolladede end nogle af kunstnerens tidligere arbejder. Skoven og naturen er stadig et hovedmotiv, men natursansningen er nu forlenet med en systemisk tilgang, der gør det aktuelle projekt langt mere konceptuelt end det før har været tilfældet. I Blombergs nye værker er alle overflødige lag skrællet bort – vi er inde ved essensen af hendes praksis, inde ved det skelet, som hendes tidligere maleriske undersøgelser har været hæftet op på.

Den konceptuelle tilgang bag kunstnerens leg med skala og rum bringes til fuld udfoldelse i Byparken ved siden af museet. Her har Blomberg skabt en malerisk installation – et stilistisk legehus, omgivet af en særegen koloristisk beplantning. I værket forenes Blombergs optagethed af farvernes kvaliteter med hendes interesse for planter og landskab og omsættes i en undersøgelse af, hvordan maleriet ser ud i den ’virkelige’, levede verden. Selve legehuset er farvesat efter de planter, som er udvalgt til at udgøre dets ’maleriske’ omgivelser, fx blågran og rød parykbusk. Og på den måde flyder hus og planter, konstruktion og natur sammen i en symbiotisk enhed – en slags rumligt maleri, man kan færdes og lege i.

I malerierne i museets udstillingsrum finder man også klare referencer til legens univers. Vi møder fx Klatrepigen og motiver med legetårne, som vi kender dem fra mange legepladser. Men selve udstillingens titel refererer også til kunstnerens egen leg, til hendes leg med rum, medie og skala, til legen med virkelighed og repræsentation, og til legen i feltet mellem det naturlige og unaturlige. På den måde peger projektet også på legens udviklende, perspektivrige potentialer og på legepladsen som rum for anderledes oplevelser og nye erkendelser.

Legepladsen er støttet af Statens Kunstfond, Lauritzen Fonden & Else og Erik Jørgensens Almennyttige Fond

Kilde: Esbjerg Kunstmuseum