Lise Blomberg Andersen
Lise Blomberg arbejder med et særpræget formsprog, hvor drømmelignende forvandlinger, kroppe og naturelementer forgrener sig i billedernes fortællinger. Selv om beretningerne til tider henter inspiration fra længsler og idealforestillinger, fra blomster og fugle, så er der meget mere på færde end poesi. De fremstillede forhold er flertydige og fulde af modsætninger.
Naturlandskabet er den grundlæggende bestanddel, og i disse landskaber, hvor planterne veksler mellem åbninger og tillukkethed, hvor rosa himle ledsages af mørke farveflader, indgår arkitektur, mennesker, fugle og blandingsvæsner.
De hybride væsner, der i flere år har været et greb hos kunstneren, er fotografisk klare menneskeansigter, sat på fuglekroppe. En form for collage, hvor to betydninger sættes sammen for at danne en tredje?
Tydeligvis skaber den surreelle sammenblanding af fjerdragt og ansigtsudtryk en forbindelse til fugles instinktive træk og menneskets bevidste ageren – som i maleriet af politikerfuglene Anna Lindh og Olof Palme (Terapi 2, 2012), hvor de to ses smilende på kanten af en rede med fugleunger, der venter på føde. Hovedfigurerne har ingen orme i munden, men udstråler alligevel omsorg og velvilje. Uundgåeligt påvirkes vi af bevidstheden om de virkelige toppolitikeres skæbne, hvilket giver fortællingen et melankolsk præg. Og dette i et aftegnet landskab, hvor baggrundsfarven er uskyldsren hvid.
